LØSTPeder Pedersen og Mette Kirstine Pedersdatter, Taars sogn, Børglum, Hjørring

Startet af Uffe Pedersen, 24 Okt 2010 - 20:32

Forrige emne - Næste emne

Uffe Pedersen

Jeg søger efter Peder Pedersen og Mette Kirstine Pedersdatter, der efter folketællingen 1850 forsvinder (for mig) sporløst.
Baggrund:
Peder Pedersen er født d. 23 marts 1812 i Lindholtshuse, (opsl.76) Tårs, Børglum, Hjørring.
Mette Kirstine Pedersdatter er født 4 marts 1826 i Harridslev, Vennebjerg, Hjørring.
Parret er viet d. 29 dec. 1843 i Tårs kirke. (Opsl.110).

I FT 1845 (Opsl 30) Harpsøe mark
Peder Pedersen 32 år
Mette Kirstine Pedersdatter 19 år
Ane Elise Pedersen 1 år

I FT 1850 (opsl. 35) Harpsøe mark
Peder Pedersen 37 år
Mette Kirstine Pedersdatter 24 år
Peder Chr Pedersen 2 år
Maren Andersdatter 50 år. (Maren er uden tvivl mor til Mette Kirstine og hun er også væk)

Ane Elise er i mellemtiden kommet i pleje hos Christen Christensen og Else Eilersdatter Vange, Tårs sogn, hos hvem Mette Kirstine selv har været i pleje. Else Eilersdatter var fadder ved Mette Kirstine's dåb. Ved Ane Elise's konfirmation i Tårs (opsl. 174(1859)) Står der Ane Elise Pedersen af Vange (stadig hos plejeforældrene), og under forældre står der: Peder Pedersen og Mette Kirstine Pedersdatter af Rønneberg hede. Jeg ved ikke om Rønneberg hede hører under Tårs Eller Vrejlev, men jeg har været FT 1855 og 1860 igennem for Vrejlev uden resultat. Og for at gøre det hele endnu mere perfekt er der overhovedet ingen til og afgangslister for Tårs sogn.
Uffe


Karin Andersen

Hej Uffe :).

Et bud fra http://www.familysearch.org/eng/search/frameset_search.asp?PAGE=igi/search_IGI.asp&clear_form=true

Sognet må være Harritslev.

Mette Kjerstine Petersen
Birth:  04 MAR 1826   S Hareslev, , Hjorring, 
Death:  04 APR 1901   
Marriages:
  Spouse:  Peter Petersen 

Med venlig hilsen :)

Karin Andersen
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Karin Andersen

Hej igen.

FS har også et (par) bud på Peder:

Peter Petersen
Birth:  1811   Torslev, Hjorring,
Death:  SEP 1862   
Marriages:
  Spouse:  Mette Kjerstine Petersen

Peder Pedersen
Birth:  31 MAY 1812   Taars, Hjorring,
Death:  02 DEC 1862   
Parents:
  Father:  Peder Andersen Vraagard   
  Mother:  Anne Christensen     
  Spouse:  Mette Kirstine Pedersen

M.v.h. Karin
 
   
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Vibeke Poulsen

Hej Uffe.
Tilgangslisten : Vrejlev, Hjørring 1850-1858, opslag 166, - her står de begge opført. ( 1852)
De får flere børn konfirmeret i Vrejlev.
Bl.a.
1859-1865 opslag 137
1866-1875 opslag 180
1866-1875 opslag 189
1866-1875 opslag 213
Ved alle konfirmationerne står der fødselsdato og sted.

Håber du kan bruge det og komme videre.
Med venlig hilsen, Vibeke

Uffe Pedersen

Til Karin. Jeg takker for din ulejlighed, men de der LDS Saints er ikke til at stole på. Der skulle nok have stået LSD i stedet for. Der står at de har bragt 7 børn til dåben i Tårs, men de 4 sidste er ikke eksisterende i kirkebøgerne i Tårs, og datoerne for Peders og Mettes død passer heller ikke for Tårs.
Men videre til Vibeke.
Også en tak til dig, det ser virkelig ud som om der er noget der kan bruges, det skulle såmænd ikke undre mig om datoerne for de sidste 4 børn passer med Vrejlev kirkebøgerne.
Det vil jeg gå videre med i morgen, jeg orker ikke flere kirkebøger i dag.
Tak for hjælpen
Uffe