Landsarkivet for Nørejylland - nyt

Startet af Grethe Elten Mortensen, 13 Maj 2011 - 16:57

Forrige emne - Næste emne

Grethe Elten Mortensen

Hej

Jeg har lige modtaget denne orientering pr mail:

Brug kirkebøger, men brug dem på Arkivalieronline
Umiddelbart efter påske indførte Landsarkivet for Nørrejylland som det første landsarkiv en ny ordning for lån af kirkebøger på læsesalen.

Alle originale kirkebøger fra sogne i Nørrejylland, der er udskrevet i 1950 eller tidligere, og som er lagt ud på www.arkivalieronline.dk, kan ikke lånes på læsesalen længere. Den nye ordning indføres gradvist, og i første omgang har vi standset udlån af

- alle kirkebøger, der er udskrevet før 1925
- alle kirkebøger, der er udskrevet mellem 1925 og 1950, og hvor cpr-numre er fjernet efter et samarbejde mellem Statens Arkiver og frivillige brugere. (Indtil videre drejer det sig om kirkebøgerne fra sognene i de tidligere Hjørring, Thisted, Ålborg, Viborg, Randers, Århus og Skanderborg amter (svarende til arkivsignatur C 47 - C 419)).

Når der er gennemført kontrol for cpr-numre i kirkebøgerne fra sognene i de tidligere Vejle, Ringkøbing og Ribe amter, bliver de også undtaget fra udlån. Kirkebøger ældre end 1892, som findes på mikrokort, står stadig fremme på læsesalen til selvekspedition.

Hvorfor er dette skridt nødvendigt? Det er det for at bremse slid på de originale kirkebøger, og for at kunne efterkomme den stigende efterspørgsel efter andre arkivalier, som ikke findes på Arkivalieronline.

God weekend
Venlig hilsen
Grethe Elten Mortensen