Landbygningernes almindelige Brandforsikring

Startet af Jørgen Lehnemann Prenslev, 13 Maj 2011 - 10:52

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Lehnemann Prenslev

Min viden er:
Jeg har en slægtning, som i følge nekrologen over vedkommende, sad i repræsentantskab og bestyrelse i Landbygningernes almindelige Brandforsikring.
Meget mere ved jeg ikke.

Ved at google har jeg blot fundet ud af, at Landbygningernes almindelige Brandforsikring nu er opslugt af Alm.Brand.
Hos dem har jeg spurgt om de har skriftlige oplysninger, billeder af medlemmer fra tiden som Landbygningernes almindelige Brandforsikring. Men jeg har aldrig fået svar.

Har I oplysninger om Landbygningernes almindelige Brandforsikring?

Med venlig hilsen


Jørgen Lehnemann
medlem 8631
Med venlig hilsen

Jørgen Lehnemann Prenslev

Inger Buchard

www.sa.dk og Daisy fandt jeg
1981  Almindelig Brand
1872 1981 Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger
1820 1872 Landbygningernes Brandforsikring
1809 1820 De Danske Landbygningers Brandforsikringskontor
1792 1809 Landbygningernes Brandforsikring

Så gå ind og kig dér, om der er nogle af pakkerne, der ser interessante ud. Noget ligger åbenbart på Erhvervsarkivet i Aarhus, noget på Rigsarkivet ,men det vil fremgå af de enkelte poster

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Jørgen Lehnemann Prenslev

Tak for dit svar.

Jeg har desværre endnu ikke erfaring i at bruge de arkiver, som det givetvis er tale om.

En af de henvisninger, du nævner, er denne:
"1872 1981 Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger 1820 1872 Landbygningernes Brandforsikring"
Jeg er ikke helt med på betydningen af dette.

Først står 1872 1981
- senere 1820 1872.
-------

Den person Peder Pedersen, som jeg har viden om sad i repræsentantskab og bestyrelse, har nok gjort det i 1920erne.
Navnet på forsikringen er i følge nekrologen over Peder Pedersen: Landbygningernes almindelige Brandforsikring.
Med venlig hilsen

Jørgen Lehnemann Prenslev

Inger Buchard

Prøv at gå vejen:
www.sa.dk
skriv i det orange søgefelt: Landbygningernes Brandforsikring
i listen over hits vælger du 1792 Landbygningernes Brandforsikring: klik på arkivserier
Nu kan du se, hvor jeg har den tekst fra, jeg citerede: det er en historisk oversigt over forsikringens navne igennem tiden.
Derunder de enkelte pakker/arkivalier
Klik på dem, du synes passer i emne og tid

Hvis du finder noget, du vil læse, så kan du bestille det på det link, hvert arkivalie har - det forudsætter at du er logget på: brug samme log-on som til arkivalieronline
Du kan vælge, hvor materialet skal sendes hen ved at vælge den ønskede læsesal

Tilbage står at vente på en mail om, at materialet ligger til gennemsyn, pakke cyklen, fotoapparatet, papir og blyant og tage af sted. Husk en lup  :)

Man skal sådan set ikke have erfaring i at bruge et arkiv; hvis man er ny på stedet, spørger man sig lidt for ved skranken, når man kommer. Dér er man vant til at sætte folk i gang.

Inger
Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Jørgen Lehnemann Prenslev

Din vejledning har hjulpet mig et skridt på vejen og gjort mig klogere på brugen af den del af sa.dk.

Mange tak for hjælpen.

Med venlig hilsen



Jørgen Lehnemann
Med venlig hilsen

Jørgen Lehnemann Prenslev