Claus Jacobsen Bortvig (født ~1717 Lolland?)

Mikkel Eide Eriksen · 02 Sep 2022 - 16:07

Citat fra: Mikkel Eide Eriksen Dato 01 Sep 2022 - 19:03
Jeg har samlet op på de udestående spørgsmål:

* Var Claus Jacobsen Bortvig født ca. 1717 på Lolland søn af Jacob Bortvig skovrider på Lolland? Det er meget sandsynligt, de havde begge tilknytning til Majbølle sogn.

* Hvem var mor til Claus? Et uægte barn kommer sjældent alene, har skovrideren været på spil i flere senge eller er Claus ægtefødt? En Maren Rasmusdatter i huset hos Bortvig får en uægte datter med udlagt barnefader "dragon Niels Nielsen" i 1721.

* Skovriderens efterladte hustru Ursula Sophia Fleischer hører man om sidste gang i 1728. Hun var da i København. Er hun blevet dér eller rejst til sin familie i Altona?

* Claus kaldes i en skifteforretning "Rasmussen Jacobsen" uden Bortvig. Er han vokset op hos gamle Rasmus Nielsen, der er forlover ved hans første vielse?

* Er skovrideren søn af amtskriveren i Kalundborg eller majoren i Bergen? Han siger selv i sin ansøgning (København 1705), at han stammer fra "smukke Folk" (overklassen), og har en anbefaling fra Gram på vegne af overjægermester Reventlow. Reventlow var 1713 i Altona (hvor skovriderens kones familie slog sig ned efter faderens død i København 1690). Jeg synes det er mest sandsynligt at han er amtskriverens søn, der siges at være i København ved skiftet 1702.

* Skoleholderens "rigtige" navn og alder. Han kaldes som det ses ovenfor "Johan Bornich" og "Bortid/Bortick" i de mariboske kirkebøger, og hans alder gives ikke ved begravelsen. Var han overhovedet en Bortvig, som senere trykte kilder påstår?

* Hvad er forbindelsen til gårdfæsterne fra Halleby/Ubby/Sæby med tilnavnet Bortvig? De er vel i slægt med amtskriveren i Kalundborg, men nævnes ikke i hans skifte. Måske via en bror? Der holdes privat skifte efter amtskriverens far, som var rådmand i Køge.

Oversigtstræet:
https://drive.google.com/file/d/1eSb1Wn0jS3Gbfj-JKhZV1jBguSXXzk9u/view?usp=sharing

Glemte et uafklaret spørgsmål:

* Hvor og hvornår døde Claus Jacobsen Bortvig? Han ses sidste gang ved sin hustrus begravelse 13. februar 1791 i Majbølle sogn (benævnt "Claus Bortvig"). Er han den "Claus Jacobsen" der druknede 3. maj 1792?
   -- https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=153546#153546,25583106

Jeg er også ved at gennemgå alle lejermålsbøder for området i perioden 1713–21, nu hvor FamilySearch har digitaliseret dem. Hvis Claus var ægtefødt, hvorfor er han så ikke døbt i Toreby, hvor skovrider Jacob Bortvigs eneste kendte barn døbes?

Om ikke andet er det værd at undersøge om Jacob Bortvig fik andre børn udenfor ægteskabet end det døde barn han fik med svigerinden. Selv hvis jeg ikke finder Claus, vil det jo være et kraftigt indicium hvis skovrideren var notorisk utro — på den anden side kan det hurtigt blive noget omvendt bevisbyrde-rod, hvis han ikke var det (det beviser jo ikke at Claus var ægtefødt)...

Der er også det problem, at regnskaberne kun dækker krongodset. Jeg tror at bøderne faldt ift. de respektive hjemsteder, dvs. hvis kvinden boede på en kronejet gård, så skulle hun betale bøde til amt/rytterdistrikt, men hvis hun hørte under et gods, så betalte hun vist til dette, som igen afregnede med øvrigheden (og her er regnskaberne noget dårligere bevarede). Ligeså er jeg blevet opmærksom på, at mænd som var "offentligt ansatte" (soldater, mfl.) var fri for at betale bøderne(!) — dog nævnes de, når kvinden boede på krongods. Så hvis Jacob Bortvig som statsansat skovrider har besovet en kvinde der hørte under et gods, er det muligt at det slet ikke nævnes i regnskaberne. Sikke noget rod...

Nuvel, foreløbig oversigt over lejermålsbøder:

Ålholm & Maribo klosters amter (Musse og Fuglse herreder)
   Digitaliseringer: https://www.familysearch.org/search/catalog/380704 (til 1718)
   Digitaliseringer: https://www.familysearch.org/search/catalog/380708 (fra 1719)
1713 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FM-BFPN?i=135&cat=380704
1714 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FM-BF4P?i=387&cat=380704
1715 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3F9-ZCT?i=82&cat=380704
1716 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3F9-ZDC?i=275&cat=380704
1717 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3F9-RVVB?i=69&cat=380704
1718 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3F9-RV12?i=313&cat=380704
1719 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3F9-JLHT?i=325&cat=380708
1720 ?
1721 ?

En del af krongodset blev i 1718 organiseret som rytterdistrikter, dog blev Lollands distrikt afviklet kun få år efter.

Lolland rytterdistrikt (den sydlige del af Fuglse herred, det meste af Musse, samt Falster Nørre herred med en smule overlap ved grænsen til Søndre)
   Digitaliseringer: https://www.familysearch.org/search/catalog/380488
1718 findes ej
1719 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FV-BXGV?i=360&cat=380488
1720 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FV-5J15?i=131&cat=380488
1721 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FV-5X9D?i=551&cat=380488

Falster rytterdistrikt (hovedsagelig Falster Sønder herred med overlap til Nørre)
   Digitaliseringer: https://www.familysearch.org/search/catalog/380507
1718 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FK-QQZR?i=72&cat=380507
1719 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FK-Q3FQ?i=356&cat=380507
1720 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FK-7F3L?i=64&cat=380507
1721 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3FK-7JM7?i=359&cat=380507

Seddelregistraturer:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17358893 Rytterdistrikter
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17358889 Amter

mvh
Mikkel

Mikkel Eide Eriksen · 07 Sep 2022 - 16:54

Hej

Det er lykkedes at finde et tingsvidne fra retssagen mod Anna Maria Fleischer i Falsters rytterdistrikts penge-, korn- og fourageregnskaber for 1727–28! Det begynder her, og er ca. 200 sider langt(!):
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FV-R9X6-P?cat=380507

Birketingsretten sættes 10. juli 1727. Jeg springer herunder den tragiske historie om Anna Maria over, den må vente til en anden gang — der er ellers masser af kød på, flere "direkte" citater! — og koncentrerer mig om skovrider Jacob Bortvig.

I retten er i løbet af sagen tilstede (udover diverse kaldsmænd, vidner, osv.):

* Birkedommer Niels Pedersen Müller, falsterske regiments rytterdistrikt
* Birkeskriver Oluf Høfding
* Regimentskriver Søren Thams er anklager
* Anna Maria Fleischer (enke efter sognepræst Gjort Treschow), forsvares af prokurator Hans Sadolin (konstitueret af amtmanden)
* Ottilia Engberg (enke efter Gregers Jensen Ferslev), forsvares af rådmand Gabriel Fransen Bold af Nykøbing (konstitueret af amtmanden)
* Jordemoder Karen Galles (gm. Peder Galles), forsvares af byfoged Christen Steensen af Nykøbing, som har taget sagen efter hendes ønske

Under vidneforklaringer og forhør nævnes det at Bortvig blev stævnet 26. juni 1727, og at stævningen den 28. august kom tilbage med følgende tyske påskrift:

Citat
Den 12ten Julii ist diese Citation in abwe-
senheit des Heit Reiters ad domum ejus zu
Barmstedt insinueret und deßen Frau
abschrifft davon gelaßen worden welches
bezeuget
J. Finche

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3FV-R9HH-P?cat=380507 (opslag 532, højre side)
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,184731.0.html (tydning)

Oversat betyder det: "Den 12. juli er denne stævning i hederiderens fravær i sammes hjem i Barmstedt blevet forkyndet, og efterladt en afskrift deraf til dennes hustru, hvilket bevidnes." (hederider er lig skovrider, jf. ODS). Bortvig blev efterfølgende påråbt 3 gange, men hverken han selv eller nogen på hans vegne trådte frem.

Den 11. september 1727 fremlægges et brev fra Bortvig til sin svigersøster:

Citat
Hierte lille Søde Søster!

Det er min og min Kones venlig Begierning
om hierte Søster vilde u-mage sig herhid til
---
Os med vognen, for at thale med hende førend vi
rejser, og saa Kunde vi tale sammen, hvad dog
Hierte Søster vil hafve sit Goedtz herfra, hvor-
til Jeg effter min Skyldighed skal skaffe
Fordringskab. — nest min Koenes og min
ærbødig Hilsen til Madame Ferslef og Hierte
Søster Forbliver ieg stedse
Hierte Søster Gandske
ergifne thiener
J. Bortvig

udi største hast
Thorebye d. 28de
Aug. 1726.

P.S. Lille søde Smutte, Kom til mig inden
vi Bort rejser, at Jeg Kand tage een [angr-
ene] afsked med Dig, brend dette Bref paa
Ilden naar det er Læst af dig adieu.

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FV-R9ZB-G?cat=380507 (opslag 539, nederst højre side)

Ja, det kunne jo godt lyde ret lummert!

Efter vidneudsagn og forhør kommer anklager Thams' anklageskrift af 16. oktober, hvor han bl.a. skriver at Bortvig vil søge frit lejde for at rense sin ære for beskyldningerne (min fremhævning):

Citat
endskiønt hendis Svoger eller Barnefader
Jacob Bortwig haver ved een Persohn
i Københafn ladet Hr. Amtmand Len-
dorph for nogen tiid tilskrive, at Sagen
icke maatte foriiles, thi hand Agtet at
søge Salvum Conductum* til at purgere** * frit lejde ** rense
sig for Madame Træskoes Beskyldning,
saa er Dog derpaa indtet fuldt, og som
hannem stevning derom dend 12te Julii
sidstleden paa hans Boepæl er forkyndt,
det tingsvidnet Litr A pag 6 udviiser, saa
skulde nu vel icke vendtes, at hand sig
sligt imod Lovens tilladelse pag. 933
8de Articul har Kundet erhverfve, siden
Hannem dertil ickun een Maanetz
Dilation* tilstædes * frist

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FV-R9XJ-4?cat=380507 (opslag 547, højre side)

Næst kommer Sadolins indlæg af 3. november til forsvar for Anna Maria Fleischer. Han mener ikke hendes tilståelse er sandfærdig, opfatter brevet som rent platonisk, og tror iøvrigt at Bortvig kun er rejst for at undgå den horrible beskyldning:

Citat
2den Post, hvorforre Anna Maria Fleisker
Saggives til Livs forbrydelse, angaaende hen-
dis Bekiendelse, at have auflet barn
---
Med sin Svoger og Søsters mand Jacob Bortwig
vil Jeg forsvare saa viit Jeg Kand; At der
adduceres* nogle Raisons som skal Stabilere * anføres
hendis Bekiendelse, nemlig et bref, som hun
haver faaet fra Bortwig, som lyder, at hun
vilde behage at besøge dem, og tage een Kierlig
afsked med dem. I dette læsis indtet end denne
Materie*, men er skrevet, men er skrevet [sic] saa * indhold
oprigtigt, som andre goede venner Kand skrive
hver andre til, uden ald forargelig effter-
tancke, saa dette er slet indtet Fundament
til hendis bekiendelses bestyrckelse.

Det Andet der føris frem, som een beviis
paa hendis bekiendelse, skal bestaae der-
udi, at Bortwig er undviget, jae det er
som det er, Men dette giver jeg Eenhver
til at betencke, om icke Bortwig forsaa-
dan horibel beskyldning af frygt for Arrest
Kunde gribe til dette middel, og er dermed
iche sagt, at hand med alle er bortrømt, thi
mand har dend effterretning, at hand alleeniste
forventer, Hans Mayts Leydebrev Salvum
Conductum, eller friie gelejde hvilket mand vil
Kalde er ligemeget, og hvem veed om hand Kom-
mer igien at forsvare sig, og Kræver Revangtz
---
for denne Paasag, og derfor iche Kand saa Massive
Raisoneres, at hand med alle er bortløbet;

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3FV-R9C5-H?cat=380507 (opslag 555, nederst højre side)

Bolds indlæg af 20. november (opslag 558, højre) og Steensens ditto af 19. november (opslag 560, venstre) koncentrerer sig om deres respektive klienters uskyld, og nævner ikke Bortvig. Det gør derimod Thams replik af 4. december (min fremhævning):

Citat
For det
3die melder Sadolin at Skovrideren Bort-
wigs bref til Madame Træskoe som i for-
høret er indført, er ickun een Venlig ind-
bydelse, og Kand icke i nogen maade
Stadfæste hendis Bekiendelse, saa svaris
Dertil, lad være det var een almindel-
Maade imellem fortroede venner saale-
dis at skrive Men hvorfor hafver da
Bortvig været saa sær omhyggelig for
at begiere udi Paaskrifften, effter brevetz
Slutning, at det Endelig skulde brendis,
dersom herved icke hafde været een U-sømme-
lig intention udi Deris forsett, som deris paa-
følgende gierning /: effter hendis Bekiendel-
se :/ ved udfaldet, Lærer og naaer mand
effter Regner tiiden, fra samme brefs dato,
---
Til hendis Føedsels Dag Kommer det netto over
Eens, at hun maae hafve foedt et fuldbaaren
barn og maae Endelig best viide, hvem der er
Fader dertil, helst som Madame Ferslefs siger
hun icke har fornemmen, at hun har hafft
nogen Mands besøgelse, medens hun hos
hende har Logeret, hvorfor Mand Kand vel
tencke, at Sadolin dette fornefnte Post-
Scriptum i brefvet har oversprunget,
og forbiegaaet, at ommelde, at hand
melde at Bortvig icke med alle skal
være Rømt, men Alleene holde sig til sit
og vendte Interims frelse eller Salvum
Conductum til sin Sags Forsvar, og til
føyede Beskyldning at vederlegge, Item at
Sadolin formoder, der icke Kand feldis Dom
over Madame Træskoes førend Skov-Rideren
Bortvig /: eller Borthig :/ som hand
Kalder hannem, indstiller sig for Retten
til [væder..], etc. Saa Refereer Jeg mig
imod denne Sadolins første Postis Paa-
stand til mit forrige, med Formeening,
at det icke vel nue er ventelig det Borthig
siden hannem ved stefnemaal d 12te
Julii sidst afvigt Sagen for saa lang tiid
siden er kundgiort, at hand sig skulle intrede
---
Helst siden Loven pag. 933 art. 8de ickun
tallade een Maanetz tiid til slig Interims
Friehed at, og nu er over ⅓ aar eller henved 5
Maaneder forløben, og indtet Paafuldt, at
hand sig om frelst eller forsvar har [berettet]
falde derfor denne udflugt af sig selv,
Jeg sette i fald at borthig Kand være Død
/: som nogle vil sige :/ ellers Aldrig komme
tilstæde, om da Sagen imod Madame Træ-
skoes og de interresserede aldehlis derved
skal henfalde, og blive til indtet som
Sadolin Paastaaer, hvilcket Jeg icke al-
deelis Kand troe, at være lovmæssigt, som
til Dend Retsindige Dommeris Skiønsom-
hed henstillis; Fremdehlis for Det
4de Vil Sadolin indbilde Folck at Ma-
damme Træskoes skal hafve giort sin
Bekiendelse i Desperation, for at vorde
Livet qvit udi sin utaalmodighed, og til
Dend ende skal ligesom lyve paa sig selv,
men herimod Kand sigis, at alle ved at
hun endnu er af sund fornufft, hvilcket
ogsaa vel af fornemme Geistlige som
værslige ved Samtale med hende endten paa
tinget eller i hendis itzige Arrest, er befunden
---
Var hun saa desperat som hand skriver, maat-
te hun snart ligesaa gierne i fortiiden
have ombragt sig selv eller rømt bort,
førend hun ved sin bekiendelse skulle styrte
sin svoger Borthig i saa stoer U-lycke og
tillige derved sette sin Søster og hendes børn
i misserabel tilstand og velfertz forliis,
foruden de jammerlige vilKaar hun der-
ved er geraaden udi, ved u-sandsigelse,
/: om saa var :/ thi det er vel ligemeget
naar et Menniske faar behag til at Korte
sine Dage, end hvad middel det skeer naar
ingen Samvittighed derved observeris;

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FV-R96V-J?cat=380507 (opslag 564, venstre)

Dommen falder 8. januar 1728: Anna Maria Fleischer skal halshugges, de to andre skal betale fuld mandebod (dog bliver vistnok Karen Galles reduceret). Bortvig nævnes kort opslag 576 venstre, men ingen nye oplysninger.

Det giver tilsammen følgende nye oplysninger:
* Bortvig og hustru rejste til Darmstedt (hovedstaden i grevskabet Rantzau i Holsten) kort efter han besvangrede sin svigerinde den 29. august 1726, og de var der stadig 12. juli 1727. Iflg. Sadolin rejste de pga. hans medskyld, iflg. Thams var det snarere pga. hans omdømme.
* Bortvig søgte frit lejde via en mand i København, men fik det tilsyneladende ikke. Kan der mon findes noget i kancelliet eller andre steder?
* Bortvig stavedes også Borthig — ligesom Kalundborgenserne!
* Parret havde levende børn (jeg kendte ellers kun til 2 døde) — et af dem kunne passende være Claus!
* Nogle vil sige at Bortvig er død(!)

Det efterlader nye spørgsmål:
* Hvis Claus var Jacob Bortvigs søn, hvorfor er han så tilbage på Lolland i 1743, hvor han iflg. tidligste kendte oplysning troloves i Vigsnæs 27. december?
* Hvorfor bliver Bortvigs bohave sekvestreret (beslaglagt) i Rantzau, jf. Ursula Sophia Fleischer supplikation af 25. maj 1728 (se trådens første indlæg), og hvorfor er hun i København på det tidspunkt? Hvorfor nævner hun ikke sine uforsørgede børn, som vel ville bestyrke hendes sag?

mvh
Mikkel

Judith Olsen · 07 Sep 2022 - 17:10

Hold da op Mikkel, hvor er det spændende, at der stadig kan findes nyt ....

Mikkel Eide Eriksen · 07 Sep 2022 - 17:19

Hej Judith

Ja, det er det også i den grad!

Glemte at nævne, hvorfor var Bortvig "i al hast" (som han skriver) ved at rejse allerede i 1726? Nyt job?

Det er også meget underligt at han beder sin svigerinde brænde brevet, når den sætning i sig selv nærmest er det eneste inkriminerende indhold. Havde han ikke skrevet det PS, var det jo bare et kærligt brev uden nogen risiko for hans omdømme... Det er jo helt pløk! Man kunne fristes til at tro at "nogen" har tilføjet det for at bestyrke Fleischers bekendelse (som jeg i øvrigt tror er rigtig).

mvh
Mikkel

Mikkel Eide Eriksen · 08 Sep 2022 - 21:18

Så har jeg gennemgået lejermålene. Der fandtes ingen passende kandidater (udlagte barnefædre med fornavn Jacob og passende tilnavn), og skovrider Bortvig selv nævntes kun den ene gang som husbonde for en tjenestepige der blev gravid med en rytter. Som nævnt dækker regnskaberne ikke alle personer i området, men jeg synes alligevel det giver et billede. Der er ikke noget der tyder på at Bortvig var en regulær horekarl.

Lejermålene kan findes her:
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,184780.0.html

Her lidt løsøre:

Gregers Ferslev var tingskriver for Falster søndre & nørre herreder

Gregers Jensen Ferslev + Ottilia Engberg viet 24. oktober 1699 Stubbekøbing
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=0156990#156990,26325164

Hans bestalling 10. april 1706 no. 22
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=273438#273438,52194760
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=273519#273519,52206567 indlæg

Han er død mellem 15. juni og 22. november 1719:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3FK-QS5G?i=100&cat=380507
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FK-Q9RK?i=102&cat=380507

Kirkebogen for Nørre Kirkeby før 1721 er brændt, skifteprotokol for Nykøbing amt begynder 1723. Det kunne ellers være interessant at se, om Bortvig nævntes...

Ursula Sophias supplikation af 1728 blev anbefalet af etatsråd, assessor i højesteret Hans Vilhelm Kaalund (1665–1735). Kendte hun ham?
https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I72530&tree=2

Intet Patent (åbent brev) fundet i Tyske Kancelli 1725–27, så Bortvigs ansøgning om frit lejde har vist ikke været den vej (og Darmstedt og Altona nævnes i andre sammenhænge, så patenterne dækker hans opholdssted):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20018080

mvh
Mikkel

Mikkel Eide Eriksen · 09 Sep 2022 - 14:56

Så for den! Jeg har lige opdaget, at Ursula Sophia Fleischers bror gik på Sorø samtidig med både amtskriverens søn Jacob Borthig og Iver Boeslunde (som blev gift med søsteren Charlotte Amalie Borthig) — de blev alle tre optaget i efteråret 1694 (jf. trådens side 4)!

Citat
168 FLEISCHER, GEORG CHRISTIAN. Født 11.8.1684 (København), død 26. 9.1746. Søn af bergråd Tobias F. (1630-90) og Ursula ... (død efter 1725). - Gift 26.7.1724 med CATHARINA GERTRUD LANGEN.
Tilsagn 26.12.1693, optaget 26.7.1694, di mitteret 14.1.1700.

Indskrevet ved universitetet 16.7.1700 (uden stedsbetegnelse). Baccalaur 1703, alumne på Borchs kollegium 1703-08 og arbejdede samtidig på det kgl. Bibliotek. Cand. teol. 1708. Rejste udenlands og traf i Leipzig, Ludvig Holberg, som omtaler ham i sin selvbiografi. Blev feltpræst ved auxiliærtropperne i Flandern 1710. Sognepræst i Rellingen (Pinneberg) 1716. Provst og hovedpastor ved den evangelisk-lutherske kirke i Altona 1718. Tog 1737 sin afsked.

https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=36466

Tidligere har vi også set at fætteren Herman Reinhold Fleischer i en periode var på Dragsholm (jf. trådens side 2), hvor amtskriver Jacob Borthig jo var forvalter før han blev amtskriver.

Altså har Kalundborg-Borthigerne ubestrideligt været haft omgang med Fleischer-slægten.

Holdes det sammen med at skoleholderen hedder Johan Bornich i de mariboske kirkebøger og åbenbart slet ikke var en Borthig/Bortvig (se denne og forrige side, iøvrigt bliver han jo først trolovet 1731, hvilket passer med den en generation yngre mand fra Brejl på forrige side), er der vist ikke længere nogen tvivl om at det er Ursula Sophia Fleischers mand, skovrider Jacob Bortvig/Borthig, der var amtskriverens søn! Larsen må simpelthen have taget fejl i sin skoleholderhistorie (1960), og Glahn har så viderebragt fejlen i soranerbiografierne (1978).

Og eftersom skoleholderen igen ikke længere kan være far til Claus, og tingsvidnet ovenfor angiver at skovrideren havde levende børn, må Claus simpelthen være et af disse!

Der er stadig mange uklarheder (hvor/hvornår er Claus født, hvor/hvornår døde hans forældre, osv.), men jeg tror at hovedspørgsmålet er løst: Claus Jacobsen Bortvig var søn af skovrider Jacob Bortvig/Borthig og Ursula Sophia Fleischer, og denne var igen søn af amtskriver Jacob Borthig og Sabine Jørgensdatter.

Hvad siger I andre på tråden? Er gåden løst?

mvh
Mikkel

PS. Jacob og Ursula Sophia er vel blevet viet i det tidligere 1700-tal — måske i Skt. Nikolaj hvor kirkebøgerne for vielser mangler før 1785, eller måske nær Dragsholm?

PPS. Ursula Sophia må være blevet edderspændt, da hun fandt ud af at Jacob havde været sammen med hendes søster. Var det først da hun fik kopien af stævningen i hånden? Er det derfor hun er rejst til København for at skrive til kongen?

PPPS. Løsøre:

Hans Sadolin skifte 12. oktober 1731:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17021562#130516,33903908

Register til Tyske Kancellis Inländische Registratur (lukkede breve) skal kigges igennem, men de er godt noget overbeskrevne ift. Danske Kancellis navneregistre:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20017744
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20018099

Judith Olsen · 09 Sep 2022 - 16:39

Det eneste jeg lige kan komme i tanke om at nævne er, at det er lidt underligt, hvis skovrideren skulle kalde en søn Claus, set i relation til de to døde børns navne, Tobia og Jacobæa (var det ikke sådan de hed ?)

Puha - jeg må vist lige genlæse tråden igen, igen

Og fortæl lige, hvad Sadolins skifte fortæller om løsøre i relation til skovrideren - jeg er ved at være fuldstændig firkantet i øjnene af at læse hvadsomhelst i Sorø Amts journaler i min søgning efter Jacobine Elsberg $:-\$

Mikkel Eide Eriksen · 09 Sep 2022 - 16:54

Hej Judith

Nå ja, med "løsøre" mente jeg ikke at Sadolins skifte indeholdt noget om Bortvig/Borthig, blot at det var noget "løst" jeg havde fundet som jeg ikke vidste hvor jeg skulle gøre af. Så lagde jeg det her så nogen kan finde det via søgning en gang

Jeg har også tænkt over Claus' navn. Som du siger, var skovriderens to kendte børn Tobia Christiana (døbt + begravet 1719) & Jacobæa (begravet 1721, alder ukendt, måske født før 1711 hvor Toreby kb begynder). De er så opkaldt efter hhv. morfar og farfar.

Men som Thestrup-Bjørn nævner på trådens side 1, er der jo mange varianter af "Claus" — Nicolaus / Nicolaj / Niels — og brugsnavnet kan være forskelligt fra dåbsnavnet.

Navnet Niels blev brugt lidt hos Kalundborgenserne, fx. havde Jacobs halvbror Frederich Wilhelm Borthig en søn Niels i 1730. Navnet Niels går også igen hos dem ude i Ubby/Sæby, som formentlig er en del af Kalundborg-klanen.

Fleischer-bogen nævner også nogle Nicolaj, men jeg kan ikke lige sige hvor vi er i tid, idet jeg kun tog billeder af siderne med Tobias, navneregistret & nogle slægtstavler.

mvh
Mikkel

Judith Olsen · 10 Sep 2022 - 15:51

Hej Mikkel

Nu er tråden genlæst

Jeg tror desværre, at du skal til Darmstadt for evt. at finde flere svar vedrørende skovrideren og hans hustru - og evt. børn.

Men - hvis Claus er søn af ægteparret, hvorfor "ender" han så som husmand på Lolland. Man skulle vel tro, at
det havde været mere oplagt at blive i det tyske.

Medmindre selvfølgelig at ægteparret har efterladt evt. børn i Danmark - under den hastige bortrejse i 1726.

Åh altså: Jeg har stadig svært ved at tro, at Claus er søn af Ursula - men .....

Mikkel Eide Eriksen · 11 Sep 2022 - 00:53

Hej igen

Enig, der mangler et stålsat bevis, men efter at have gennemgået snart sagt alle bevarede arkivalier, tror jeg næppe et sådant kan findes. Jeg synes dog at hans tilnavn og de levende børn gør det usandsynligt at han er søn af en anden familie.

Jeg vil på et tidspunkt prøve at se i kirkebøgerne på Archion fra de tyske sogne, hvor Georg Christian Fleischer var præst i perioden (Rellingen fra 1716, Altona fra 1718), samt Barmstedt hvor Bortvigs skal opholde sig 1726–27 (vær obs på at jeg lavede en skrivefejl i mit forrige indlæg, det er ikke Darmstedt). Det kunne jo være de har været på besøg, selvom det ikke var noget man gjorde så meget over de afstande dengang.

Med hensysn til hvorfor Claus er på Lolland, kan han enten som du siger være blevet efterladt, eller blevet bragt tilbage til Danmark med Ursula Sophia i 1728. Han er desværre for gammel til at der kan findes en konfirmation. Jeg har prøvet om han skulle dukke op i forskellige regnskaber fra hans unge år, men meget lollandsk jord var på godsejeres hænder, så det var også et spinkelt håb. Efter sin vielse i Vigsnæs 1744 får han to børn i samme sogn, men flytter omkring 1750 til Soesmarke i Majbølle. Hans svigersøn overtager hans fæste dersteds i 1788, så Claus' eget fæstebrev skulle nok findes i en nu tabt protokol (Berritsgård har lakune 1725–58).

mvh
Mikkel