Opslag i Udsætterprotokol, Fødselsstiftelsen, LAK

Startet af Ulla Maria Olsen, 09 Maj 2011 - 09:48

Forrige emne - Næste emne

Ulla Maria Olsen

Jeg søger min ane; Christian Valdemar Schultz - eller rettere hans forældre.

Jeg har dette fra Kirkebogen:
Den Kgl. Fødselsstiftelse, Sokkelund 1846-1849
opslag 86
Børnenes no. 1996
Mødrenes no. 1882

Født 2.aug.1848
Døbt 8.aug.
Christian Waldemar

Desværre ingen forældre nævnt i KB og derfor søger jeg nu en venlig sjæl, der vil lave et opslag i Udsætteprotokollen og Hovedprotokollen på LAK.

Jeg ved, han ankom til Sødring 24. juni 1861 (KB 1836-1863 opslag 99) - men jeg har også brug for hjælp til at tyde hvor han kom FRA. Han tog vist logi ved en P. C. Dahl (?). Han bliver senere konfirmeret i 1863 i Sødring sogn, Gjerlev, Randers Amt opslag 60.

Er der mon et klogt og hjælpsomt hoved, der kan hjælpe mig finde hans forældre?

Anne Mortensen

Jeg ved, han ankom til Sødring 24. juni 1861 (KB 1836-1863 opslag 99) - men jeg har også brug for hjælp til at tyde hvor han kom FRA. Han tog vist logi ved en P. C. Dahl (?). Han bliver senere konfirmeret i 1863 i Sødring sogn, Gjerlev, Randers Amt opslag 60.

Jeg læser:
Kjbhavn. Kbhavns Magistrat 3 __
__ 24. Juni 1861.

Vac. __ 184(?) _______
Dreier i Kbhavn
------------------------

Han tog ikke logi, men tjener C.C. Dahl.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Ulla Maria Olsen

Tak for oversættelsen Anne! Det var også dig, der hjalp mig i den tidligere tråd - her er linket til dem, der vil se hvad vi nåede frem til (http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=11990.0).

Jeg bestilte efter vi skrev sammen en masse blandede arkivalier fra Fødselsstiftelsen (undtagen Hoved- og Udsætterprotokol, som ikke kunne bestilles) til Erhvervsarkivet i Århus, men de gav mig ikke noget resultat og derfor tænker jeg, at de to manglende arkivalier må indeholde noget - om nogen :)

Ulla Maria Olsen

Er der mon en venlig sjæl, der vil hjælpe mig med et opslag i udsætterprotokollen på LAK? :)

Mogens Pagh

Hej Ulla.

Kun en bemærkning; Fødselsstiftelsens Hovedprotokoller og Udsætterprotokoller står på Rigsarkivets selvbetjeningsområde og ikke på LAK.
Venlig hilsen
Mogens Pagh
Jyderup

Mogens Pagh

Hej Ulla.

Jeg skal en tur på Rigsarkivet torsdag eller fredag, så kigger jeg efter.
Venlig hilsen
Mogens Pagh
Jyderup

Ulla Maria Olsen

Tusind tak Mogens - det vil være en kæmpe hjælp!

Mogens Pagh

Hej Ulla.

Så har jeg været på RA og fundet flg:

259 Den Kgl. Fødsels-og Plejestilftelse
Dåbsprotokol 580
Hovedprotokol for Filialerne Afd. B
1846-1925.

Nr. 418 Christian Valdemar, 10. Aug. udleveret til Moderen.


259 Fødsels-og Plejestiftelsen
1804-1861
Udsætterprotokol
1847-1850
606

Nr. 418  Drengebarnet Christian Valdemar
Født den 2. August 1848 under nr. 1996 og døbt den 8. s.m. (samme måned). Moderen nr. 1882.

Udleveret 10. August 1848
til Moderen Ane Cathrine Louise Jochumsen,
født Simonsen, Enke, f.h. (forhen) 2 børn  men
ikke paa Stiftelsen, døde, 27 aar gl.,
født her, hvor hun næsten bestandig
har været med undtagelse af en kort
tid i Frederiksborg, confirmeret i
Fredensborg. Manden, der var Posse-
mentmagersvend, død for 3 aar siden.
Ernærer sig ved Handskesyning. Hun
tager nu til Nørrevold No. 162 paa
Qvisten med Barnet.


Disse var ordene.

Nu ved du så, at hun er 27 år i 1848 og altså født omkring 1821,
åbenbart selv født på Fødselsstiftelsen,
er født Ane Cathrine Louise Simonsen,
er konfirmeret i Fredensborg,
har været gift med en xx Jochumsen, possementmagersvend, som er død ca. 1845,
tidligere født 2 børn, som begge er døde,
har boet på Nørrevold 162 i Kbh.

Der er da noget at arbejde videre med.
Venlig hilsen
Mogens Pagh
Jyderup

Ulla Maria Olsen

Det er simpelthen et super arbejde du der har gjort - ganske uvurderligt for en barslende mor i det østjyske, som ikke lige har adgang til hylderne på RAK.

Tusind tak for hjælpen!

Ulla Maria Olsen

Men hov... så kom jeg ikke tættere på faderen. Jochumsen dør jo i 1845 :( Er der nogen der ved om jeg kan komme længere med ham eller om den er død her?

Jeg har fundet Lovise og søn her... ved dog ikke lige hvor Wigansen kommer fra, men alderen stemmer;

FT1850 København, København (Staden), Rosenborg Kvarter, Rosenborg, Aabenraa 243, første sal, 1027, B6870
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:   
Emil Thovald Holm                   4    Ugift      deres søn   Do.   
Sophus Christian Holm                   2    Ugift      deres søn   Do.   
Fanny Dorothea Holm                   1    Ugift      deres datter   Do.   
*Lovise Simonsen                                29    Enke      haandarbeide, logerende   Do.   
*Christian Waldemar Wigansen      2    Ugift      hendes søn   Do.