Hjælp til tydning af fødselsdato og dåb

Startet af Charlotte Kramer, 06 Maj 2011 - 09:22

Forrige emne - Næste emne

Charlotte Kramer

Hejsa
Jeg har brug for lidt hjælp til tydning af en tekst i en kirkebog. Det drejer sig om fødsel og dåb.
Det er i: Kirkebog for Sæby 1717-1809, Hjørring amt, Sæby sogn. Det er på opslag 116 og nr. 7 (den nederste på siden)

Personen hedder Peder Thodberg (Sørensen), og hans forældre er Hans Sørensen og Sophia Maria Benzon ??, er jeg kommet frem til.
Jeg har mere svært ved at tyde alle de datoer der står i teksten. For mig ser det ud til at der er 4 datoer - 20. oktober, 21. september, 24. september ? og 3.november. Som jeg tyder det, så er han født d. 21. september 1786 og hjemmedøbt d. 24. september 1786 og så er han fremstillet ? i kirken den 20. oktober.

Er det helt ved siden af?

Med venlig hilsen og påforhånd tak
Charlotte Kramer

Jørgen Thue Pedersen

#1
Hej!

Jeg læser det sådan:

1786:

Peder Thodberg
Confirm. 1802

Fredagen d. 20 Octobr. Lode Forældrene Deres Velædelheder Hr Hans Søren-
sen Strand-Controlleur og Kiæreste* Mad. Sophia Maria fød Bentzon
i Kirken confirmere deres Søns Daab, som d. 21 September
forhen var født og d. 24de derpaa var hiemmedøbt og kaldet:
Peder Thodberg - Fadderne vare Deres Velædelheder:
Madame Else Bernth fød Isager Hr Byefoged Damsgaards
Kiæreste - Jomfrue Thrine Aabel og de herrer: Henrich
Mejer - Mads Christensen og Jørgen Aabel alle her af Byen.
Fredagen d. 3. Nov. holdt Moderen sin Kirkegang.

* brugtes om Hustru i de højere kredse

mvh

Jørgen
(så du havde ret, men spørg, hvis du ellers er i tvivl om betydn. af noget)
mvh
Jørgen

Charlotte Kramer

Hej Jørgen

Mange tak for hjælpen. Så fik jeg de sidste brikker på plads.

Med venlig hilsen
Charlotte Kramer

niels karl winther

Hej Charlotte

Peder Thodberg var min 2tipoldefar. Jeg er netop stødt på ham i min slægtsforskning. I Sæby var der i FT1787 også en Mariana Thodberg. Ved du hvor Peders efternavn kommer fra og hvordan han evt. var relateret til Mariana Thodberg. (Hun var gift med en kunstmaler Christian Østenfeldt)

Venlig hilsen
Niels Karl Winther
Køge

Charlotte Kramer

Jeg må være dig svar skyldig. Navnet Thodberg, ved jeg ikke, hvor stammer fra.

I min slægtsforskning er jeg ikke kommet længere tilbage end til Peder Thodbergs forældre (Hans Sørensen og Sophie Marie Benzen). Om der er et link til Mariana Thodberg ved jeg ikke, men hun kunne eventuelt være bedsteforælder til Peder Thodberg?

Peder Thodberg er min 4tipoldefar.

Med venlig hilsen
Charlotte Kramer