vonhaftig? - 1670

Startet af Karl-Peter Dammeyer, 06 Feb 2018 - 08:39

Forrige emne - Næste emne

Karl-Peter Dammeyer

Hej!

Det handler om den kongelige herold: Ulrik Zitscher - som da han i januar 1670 udsteder en obligation således:

"vonhaftig udi Biugholms (Bygholm) Mølle og med sin kiære Hustru Sara (Bruun) Zitschers"

Ulrik låner 390 rdlr. af en købmand i Horsens med sikkerhed i en gård i nærheden

Men ordet: vonhaftig? hvad kan det mere konkret oversættes til?   hurtigt?   målrettet?   konkret?   med ejerskab og bolig for øje?

Ulrik døde i august samme år 1670 i København - Sara døde derimod i Tønder 1711, så de har næppe boet i møllen - sammen - måske hun har boet der en kort tid

Mvh.
Karl-Peter

Helle Jespersen

Vil tro, at det er en fejlskrivning af ordet wohnhaftig. Som jeg vil mene betyder bopælspligt
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Inge Hedal

Hej
wohnhaftig betyder boende i (= boende i Bygholms mølle). Det drejer sig ikke om en pligt.
Mvh. Inge

Karl-Peter Dammeyer

Det lyder faktisk ganske fornuftigt, tak for det!

Men ham Ulrik Zitscher må alligevel være taget tilbage til København (eller han har klaret handlen derfra) for han døde som skrevet i København - men det er ubekendt anden sag - måske man kunne finde, hvor længe Bygholm Mølle var i hans ejerskab!

Mvh.
Karl-Peter


Tak også til Inge, jeg nåede lige at snuppe dit svar med også, så er alt på plads

Inger Buchard

#4
Se www.danskeherregaarde.dk:
Svenskekrigene i 1600-tallet tærede hårdt på Kronens økonomi, og i 1661 blev Stjernholm og Bygholm derfor [solgt] til Kronens kreditorer: Peder von Uffeln og arvingerne efter Dominicus og Johan von Uffeln.
De nye ejere solgte i 1670 begge gårde til Joachim Werner Bülow.
Bülow ejede i forvejen Bygholm Mølle, hvis jordtilliggende han underlagde Bygholm, der blev godsets nye hovedsæde. Bygholm, der samme år fik hovedgårdsstatus, blev opgjort til at være Jyllands tredjestørste gods, idet hovedgården omfattede 120 tdr. hartkorn

Mon han 'blot' var forpagter, eller var han 'een af arvingerne efter de to von Uffeln'?

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Karl-Peter Dammeyer

Når man løfter i fællesskab begynder dørene at åbne sig - jeg har netop berettet om slaget her ved Nyborg 1659, hvor en af anerne kom fra
De omstændigheder landet var i, årene efter forklarer nu udmærket Ulrichs handling, og giver sammenhæng i hans histore

Tak for hjælpen!
Mvh.
Karl-Peter