Traditioner vedrørende valg af gudmødre og faddere i 1700-t.

[Annette Damgaard Hansen]

Er der nogen der ved, om der i tidernes morgen var traditioner for, hvem der bar barnet til dåben?

Jeg har et eksempel fra 1706 på en gudmor, som jeg ikke umiddelbart kan se relaterer sig til familien, da faderen var fæster af en gård, og hun var datter/steddatter af en forpagter til Stubbergård, hvor faderen tidligere havde tjent.

? 6 Trinis. Døbt Christen Lassen Damgaards søn og kaldet Frantz, baaren af mademois. Sidsel Mortensdatter Knabe, faddere Søren Damgaard, Thomas og Søren Lassen. Elisebeth? Nielsdat. og Bodel Nielsdatter.

Der er en svag mulighed for, at der kan være slægtsforbindelse, da Sidsel Mortensdatter Knabes stedfar også hed Frands, men det er kun en svag mulighed.

Mvh
Annette

[Aase Madsen]

På den tid var det meget almindeligt at f. eks. præstens hustru eller andre lidt højerestående kvinder i sognet blev bedt om at være gudmoder. De behøvede IKKE at være fra barnets familie.

[Annette Damgaard Hansen]

Tak Aase

Den fornemmelse jeg har fået ved at kigge i kirkebøger gennem tid er generelt set,
- at mindre bemidlede og fattige fæstebønder brugte familiemedlemmer eller folk fra nabogårdene.
- at præstens kone eller andre, der havde ofret sig stod fadder til rakkernes børn
- at borgerskabet eksempelvis købmænd, apotekere og herremænd brugte familien, kolleger og velstående bekendte

- men var det almindeligt at herskabet bar barnet for sit tyende?

VH Annette

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Anette

Jeg læste en fremragende artikel for nylig, vistnok i Historisk Tidsskrift – forfatteren havde taget udgangspunkt i 3-4 sogne rundt i landet og kortlagt fadderne. Jeg blev ret overrasket, og det blev vist forfatteren osse, for det viste sigt at hvert sogn havde sine egne traditioner:

i sogn A brugte de mest faderens eller moderens familie som faddere
i sogn B var det mest de nærmeste naboer
i sogn C brugte de velhavende gårdmænd

Alle tre muligheder giver mening, men visse steder var traditionen åbenbart meget solid

Når det så er sagt, så har jeg enkelte aner der fik adelige faddere. Jeg skal ikke kunne sige om det var almindeligt, men der er nok en del der har foretrukket det?

[Annette Damgaard Hansen]

Det lyder interessant, kan du huske, hvad artiklen hed, Måske jeg kunne finde den på biblioteket?

Vh. Annette

[Mikkel Eide Eriksen]

Ikke på stående fod, men jeg leder efter den!

mvh
Mikkel

[Annette Damgaard Hansen]

Mange tak Mikkel.

Jeg tror artiklen Rummer lige det jeg mangler

VH Annette

[Ruth Neumeister]

Mikke Eide Eriksen: Ikke for at forklejne noget mht. Historisk Tidskrift, men at tage udgangspunkt i 3-4 sogne er for mig for lidt. Den statistik er for mig for kort.

Jeg kender ikke artiklen, men har slægtsforsket i bl.a. Hammerum herred og Bølling herred, oma. sogne, og har i kirkebøgerne set, hvordan præsterne flere gange har kludret rundt i det mht. dåben. Præsterne skrev ikke altid, om det var en hjemmedåb eller en kirkedåb.
Det var jo en ære at få præstefamilien eller deres besøgende til at stå faddere til barnets dåb.
Der var jo også præster, der var så fattige, at præstens families deltagelse gav lidt i familiekassen.

Ja, det var mange gange naboer og gode bekendte der stod faddere og ikke mindst præstens familie eller andet godtfolk på besøg hos præsten, men var det så ved hjemmedåb i præstegården?

Var man fæster, var det ikke så ualmindeligt, at gårdejeren/godsejeren eller adelige besøgende stod faddere, men så plejer familien også at deltage som regel som sidste faddere.

Noget der igennem mange år har slået mig er, at samme år, eller året forinden, der optræder (oftest) moderen eller faderen til en anden dåb i sognet, og han/hun bliver gift kort tid efter. Men det er en anden sag.

Når det så er sagt:
Det kan godt betale sig at lede grundigt efter bæremoderens/faddernes ophav.

Hilsen
Ruth

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Ruth og Mikkel

Ikke for at forklejne noget mht. Historisk Tidskrift, men at tage udgangspunkt i 3-4 sogne er for mig for lidt. Den statistik er for mig for kort.
Jeg kender ikke artiklen, men har slægtsforsket i bl.a. Hammerum herred og Bølling herred, oma. sogne, og har i kirkebøgerne set, hvordan præsterne flere gange har kludret rundt i det mht. dåben. Præsterne skrev ikke altid, om det var en hjemmedåb eller en kirkedåb.

3- 4 sogne er foreløbig et godt udgangspunkt for mig, da jeg ikke har andet, at forholde mig til. Det giver trods alt et billede på et udsnit af befolkningen og deres valg af faddere. Derfra kan jeg selv tage fat om kirkebogen i Sevel sogn, som er det sogn, jeg forsøger at få hold på.

Ruth i forhold til mit spørgsmål om valg af faddere, hvad er så forskellen på kirkedåb og hjemmedåb?

Bæremoderen er i det tilfælde, som jeg sidder, med Sidsel Mortensdatter Knabe, som var datter af Forpagter på Estvadgaard Morten Nielsen Knabe og Helle Lauridsdatter Roer. Moderen Helle Roer blev efter faderens død gift med Stubbergårds forpagter Frands Mikkelsen Støfring og siden med Erik Jacobsen Juul, der var født på Estvad Præstegård. Frands Mikkelsen Støfring var altså Sidsel  Mortensdatter Knabes stedfar.

Barnets far var Christen Lassen, som var i tjeneste på Stubbergaard, hvor Frands Mikkelsen Støfring nu var forpagter. Christen Lassen Damgaard blev fæstet til Damgaard i Sevel samme år af Frands Rantzau til Estvadgård. Barnet fik i øvrigt navnet Frantz/Frands.

Ved Christen Lassen og hans kommende hustrus trolovelse var ikke blot den samlede flok, eller tjenestegørende stab, tilstede, men også kaptajn Henrik Jørgen Huitfeldt, som senere arvede en del af Stubbergård.

Fadderne er Søren Damgaard fæster af den anden ½ gård og to meget fattige mænd Søren Lassen og Thomas Lassen, som jeg tænker er hans brødre.

Jeg ved intet om min ane Christen Lassen og forsøger derfor at finde ud af, af hvilken grund herskabet dukker op ved både trolovelse og barnedåb. Derfor forsøger jeg at finde ud af, om det var koyume eller et særtilfælde.

Det skal siges at Damgaard var en af sognets største gårde og at sønnen Frands ud over at fæste gården efter sin far, også blev sognefoged.

vh Annette

[Ruth Neumeister]

Ved hjemmedåb var det var tilstræbt at få barnet hjemmedøbt i en fart, så barnet kunne komme i Guds rige. Børnedødeligheden var jo stor dengang. Enten bevægede man sig til præsten, eller omvendt. Bæremoder og faddere kunne evt. være et familiemedlem, jordemoderen, nabokonen, præstefamilien, præstens gæster osv. Dette er meget tydeligt i Vorgod/Nr. Vium sogne, hvor præsten i 1700 tallet i ca. 50 år indskriver både hjemmedåb og fremvisning i kirken.
Derfor kan jeg godt nogle gange komme i tvivl, når præsten i et andet sogn konsekvent indskriver en dåb som: "(dato) døbte jeg...osv. Hjemmedåb eller kirkedåb?

Ved kirkedåb har forældrene haft nogen tid til at samle de personer, man ønskede skulle stå faddere, og det var jo for det meste familien. Men afstande og "økonomi" spillede også en rolle. I egen familie er jeg stød på, at ikke et eneste familiemedlem er bæremoder/fadder til ikke mindre end 9 børn pga. afstand. Her springer naboer og præstens ind.


Det kunne godt tyde på, at de Lassen'er er brødre, men så står Christen vel også fadder hos deres børn?


God jagt
Hilsen Ruth

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Ruth

Tak for din information om hjemmedåb.

Nu har jeg sidde og skimmet Sevel kirkebog igennem fra fra 1686 - 1703 foreløbig.

Christen Lassen er både fadder ved dåben af Søren og Thomas Lassens børn, hvoraf Thomas' søn får navnet Christen, mens Sørens søn får navnet Lars og en datter kaldes Kiersten. Ved Kierstens dåb fremgår det, at de bor i Beckgaard. Så jeg er overbevist om, at det er hans brødre.

Desværre går kirkebogen ikke tilbage til Christens fødselsår som er ca. 1674. Der er heller ikke mange, der hedder Lass i kirkebogen kun et par stykker. En Lass Frandsen ses i Sevel kirkebog, hvor han i 1691 får datteren Sidtzell døbt. Denne Lass Frandsen bor i Trandum; men der er 17 år mellem Christen Lassen og Sidtzells fødsel.

Til gengæld står en Lass i Sael fadder ved Forpagteren til Stubbergaard, Frands Mikkelsens, søns dåb. Jeg tror ikke de er i familie, da der bare står Lass i Sael, men det kunne måske være brødrene Lassen's far, da Christen opholder sig på Stubbergaard.

Jeg har også kigget lidt på hvem herskabet ved Stubbergård stod fadder eller var bærermor for. De tropper op så snart Præstens børn døbes, og hos enkelte bønder, som regel fra de større gårde samt hos enkelte, som jeg ikke kan bedømme, hvem er.

Henrik Jørgen Hvidtfeldt, som deltog ved Christen Lassens dåb, var i øvrigt bror til nok så kendte søhelt Iver Hvidtfeldt. Henrik Jørgen Hvidtfeldt arvede en del af Stubbergård i 1707.


Vh Annette

[Ruth Neumeister]

Med 14-24 lodsejere, gør det jo ikke nemmere at finde ud af, hvem der opholder sig på godset i din nævnte periode.

http://www.nordfjends.dk/stubbergaard-en-beretning.htm


Allerede i starten af kirkebogen optræder der nogle Lass'er. De var måske værd at kigge lidt nærmere på
Opslag 11 og 12
1687

Christen Limbartsen i Sevel Skovby en datter (Maren?)
B: Sidzel Pallisdaatter paa Schoubygaard
F: Paaske Erichsen i Schouby, Jens Ror ibid:, Apolone Laasdaatter, Anne Schræders i Sevel, Maren Laursdaatter ibid

Lassis barn i Sevel Schoubye en søn Christen
B: Madz Halds kone i Sevel bar det
F. Christen Limbartsøn, Madz Hald, Madz Pedersøn, Maren Lads(datter?) i Sevel, Maren S(?) ere Laas hs (hustru)

Hilsen
Ruth

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Ruth

Tak for det fund, som er ret interessant.

Det gør det ikke nemt at udrede, når nu Christen Lassens hustru faktisk hedder Maren Lassdatter - de to kan jo på ingen måde være søskende.

Men jeg tror godt at Lass og Maren Lassdatter i Sevel Skovby kan være Christens forældre, men så har Christen Lassen en 12 år yngre bror, der også hedder Christen.

Apelone er interessant, da Christen Lassen før han bliver gift med Maren Lassdatter får en "uægte" datter i 1703, som døbes Apelone.

Opslag 159 nederst
1703 Dom 4 Adv. Døbt af uægte barn kaldet Apelone; baaret af Søren Lassens hustru i Sevel, moderen til barnet Maren Michelsdatter, faderen Christen Lassen, Fadderne Søren Lassen, Christen Tinggaard

Opslag 161 Absolveret
1704 Maren Michelsdt publice absolveret som udlagde Christen Lassen i Sønder Mølle

Sønder Mølle hører ind under Stubbergård.

VH Annette




 

[Ruth Neumeister]

Puuuh, du har godt nok en opgave med at få pillet den kirkebog fra hinanden.

Men har præsten udført sin opgave ordentligt, burde det kunne lade sig gøre med en stor væg og 10 blokke post-it.   

Hilsen Rurh

[Ole Hjorth-Hansen]

Hej Annette

Her et tydeligt bevis på der var tradition ved barnedåb.


Det drejer sig om min 6 x tipoldemor Margrethe Jørgensdatter Beyer, der var en velanset dame i Nautrup sogn, Harre Hrd.
Ikke færre end 52 gange var hun med til barnedåb i tiden 1709 - 1742.
Hun er her nævnt som:
Gudmoder, Fadder, Fremholdt og som Vidne.

Da jeg konstant så hendes navn i kirkebogen, kunne jeg til sidst ikke lade være med at lave en optælling. 

[Annette Damgaard Hansen]

Til Ruth
Jeg tror jeg ender med bare at kalde Christen Lassens far for Lass, så slipper jeg for alle de post-it's på væggen   - der mangler nemlig også kirkebøger fra den tid, hvor sønnen Frantz får børn, så dem kender jeg kun fra folketællinger.

Til Ole
først tak for indlægget. Det lægger sig op af Mikkel Eide Eriksens indlæg om bestemte traditioner i nogle sogne.

Jeg læste en fremragende artikel for nylig, vistnok i Historisk Tidsskrift – forfatteren havde taget udgangspunkt i 3-4 sogne rundt i landet og kortlagt fadderne. Jeg blev ret overrasket, og det blev vist forfatteren osse, for det viste sigt at hvert sogn havde sine egne traditioner:
i sogn A brugte de mest faderens eller moderens familie som faddere
i sogn B var det mest de nærmeste naboer
i sogn C brugte de velhavende gårdmænd

Efter et kig i Sevel Kirkebog 1686 - 1710 optræder godsejeren Jomfru Acheleye og forpagter Frands Mikkelsens datter Sidsel Mortensdatter Knabe og hustru Helle Lauridsdatter Roer en gang i mellem og fortrinsvis ved præstens børns dåb, nogle gange hos bønder i gårde som Bjørnkjær og Roibech. Og hos en Jacob Bertelsen kommer både Jomfru Acheleye og forpagter Frands Mikkelsen.

Det er ikke iøjnefaldende tit, de dukker op, men de kommer hist og her.

Så er der en Kiersten Clemdsdatter fra Stubbergård, der jævnligt står fadder eller bærer børn til dåben - hvem så end hun kan være.

VH Annette  

[Annette Damgaard Hansen]

Hvad betyder det, når der står ibid i kirkebogen?

Christen Limbartsen i Sevel Skovby en datter (Maren?)
B: Sidzel Pallisdaatter paa Schoubygaard
F: Paaske Erichsen i Schouby, Jens Ror ibid:, Apolone Laasdaatter, Anne Schræders i Sevel, Maren Laursdaatter ibid

VH
Annette

[Henrik Jensen]

Hej.

ibidem - samme sted.


Mvh. Henrik.

[Annette Damgaard Hansen]

Ok - tak Henrik

Annette

[Annette Damgaard Hansen]

Hej igen Ruth Neumeister
Måske slipper jeg for at trævle kirkebogen op med post-it's til hjælp.

Nu fandt jeg nemlig dåben af den lille Frantz søster Kirsten - altså Christen Lassens andet barn. Det viser sig, at være et dobbelt barnedåb.

Bærermoderen for Kirsten er denne gang forpagterens hustru Helle Lauridsdatter Roer. Og så kommer det spændene: Christen Lassens brødre er ikke med som faddere i denne omgang, men det andet barn Jehanne bæres af Kirsten Jensdtatter, Las Smids Hustru.

Kirsten Jensdatter og Las Smed kan meget vel være Christen Lassens forældre, da både Christen og broderen Søren Lassens første døtre får navnet Kirsten - og så hedder de jo Lassen til efternavn (Las Smed).

Det kan vel også være derfor de har slået sig sammen om en dåb. Jeg ved ikke om det er normalt, men jeg er ikke støt på et dobbelt barnedåb før.

Jeg har ikke fået optrævlet relationerne mellem fadderne, men Las Toftgaard kan måske være Christen Lassens hustru Maren Lassdatters far. Eneste jeg ved om Toftgård i Sevel er at Cort Huuscam var rytter i Toftgaard i Sevel. Så det har vel også været en af de store gårde?

Søren Damgaard er den anden fæster af Christen Lassens fæstegård Damgård, som var en ret stor gård - så vidt vides på 5 tdr. hartkorn.

1707 Døbt Christen Lassens Datter kaldet Kirsten, baaret af Mad. Helle Lauritzd. og Christen Tingaards Datter Jehanne baaren af Kirsten Jensd. Las Smids Hustru. Fadderne, Las Toftgaard, Søren Damgaard, Niels Ifversen, Gustavus her i Præsteg.  Knud Nørgaard I Dield, Anne Mortensd.  Søren Damg. Hustru Matz Halds Datter, Sidsel Godrum

Vh Annette

[Ruth Neumeister]

Ja, det kan godt betale sig at kigge rundt i familiens fadderrækker.

Dobbelt-barnedåb er set før, men det er ikke mange jeg er stødt på. Så slap man med een fest 

Har du set denne her:
http://www.arkivet-vinderup.dk/CustomerData/Files/Folders/6-pdf/198_58-kopskatten-1705-for-sevel-sogn.pdf

Hilsen Ruth

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Ruth

Tak for linket, som jeg godt kender, og har gjort megen brug af. Kendte derimod ikke det første link om Stubbergård, som er lige så oplysende.

Ja, der er meget spændende, hvad valget af faddere og gudforældre kan bidrage med af viden, særlig når kirkebogen ikke går langt nok tilbage til, at man kan finde dåben for den person, hvis ophav man søger.

Jeg er ikke længere i tvivl om at Christen, Søren og Thomas Lassen er brødre da, de optræder ved hinanden børns dåb som faddere.

Både Christen og Søren Lassens første døtre døbes Kirsten. Den almindelig udbredte tradition var jo som bekendt, at ældste søn blev opkaldt efter farfar - næstældste søn efter morfar - ældste datter efter farmor - næstældste datter efter mormor.

Logikken siger derfor at moderen til Lassen-brødrene hed Kirsten. Søren Lassen følger tydeligvis traditionerne, da hans første søn døbes Lars (Lass) og anden søn får navnet Morten efter Hans hustru Anne Mortensdatters far. Han er derfor den af brødrene, hvis valg af navne bedst indikerer, at brødrenes mor hedder Kirsten, da Christen Lassen er en traditionsbryder, der døber sin første som Frands.

Det mest sandsynlige, jo dybere man graver, er, at Frands er opkaldt efter Forpagter af Stubbergård, Frands Mikkelsen, og at Christen Lassen har haft en form for status, eller fået en form for tilknytning til forpagteren og hans familie, mens han var i tjeneste på Stubbergård. Måske de har båret ham frem til at kunne fæste Damgaard i 1706. Både ved hans trolovelse og begge hans børns dåb dukker der jo folk op fra herskabet – og ved Kirstens dåb også en Gustavus fra præstegården, hvem så end han er – kapellan måske?

Bæremødrene til begge hans børn, Frands og Kirsten, har familiære relationer til Frands Mikkelsen. Først er Frands Mikkelsens steddatter Mademoiselle Sidsel Mortensdatter Knabe gudmor til Frands og dernæst er Frands Mikkelsens enke Madamme Helle Lauridsdatter Roer gudmor til Kirsten. Frands Mikkelsen selv døde i 1699, mens Helle Lauridsdatter Roer ved denne dåb er gift med den nye forpagter Erik Jacobsen Juel.

Til gengæld er Christen Lassens sandsynlige mor, Kirsten Jensdatter Las Smids hustru, bæremor for det andet barn, der døbes ved dobbelt-dåben – nemlig Christen Tinggards barn Jehanne. Her er det igen Søren Lassens børns gudforældre og faddere, der bidrager til forståelse. Ved hans børns dåb optræder der en del med navnet Tinggaard, så jeg tror at hans hustru Anne Morensdatter er en Tinggaard, og at Christen Tinggaard er hendes bror eller fætter – altså Christen Lassens svoger. Så giver det jo mening at Christen Lassens mor bærer Christen Tinggaards datter, da det er hendes svigerdatters familie (her skal søges lidt mere for at få det bekræftet)

I Hofmansesn Noter nævnes en Lauritz Smid af Djeld 1696. Han er sikkert identisk med Las Smid?

Christen Lassen og dobbelt-dåben

1707 Døbt Christen Lassens Datter kaldet Kirsten, baaret af Mad. Helle Lauritzd. og Christen Tingaards Datter Jehanne baaren af Kirsten Jensd. Las Smids Hustru. Fadderne, Las Toftgaard, Søren Damgaard, Niels Ifversen, Gustavus her i Præsteg.  Knud Nørgaard I Dield, Anne Mortensd.  Søren Damg. Hustru Matz Halds Datter, Sidsel Godrum

God week-end
fra Annette

[Judith Olsen]

Hej Annette

Dette ligger helt udenfor din slægt, men giver måske alligevel et billede af, at der var traditioner i familierne - og så, når der var særlige forhold som gjorde sig gældende - helt anderledes:

Husmanden Ole Christophersen i Herfølge var så heldig i 1762 at få trillinger, og her tror jeg, at præsten har haft en finger med i spillet med hensyn til valg af gudmødre/faddere:

Dom: 4 p Trin: Christnede Ole Christophersens 3de hjemmedøbte Trillin-
ge Børn af Herfølge, det 1ste Nom. Hans, baaret af Frue-
Commandeur-inde Schumacher fra Kiøbenhavn, det 2det Nom.
Jens, baaret af Ambts-Forvalter Rosteds Kiereste af Billesborg,
det 3die Nom. Maren baaret af Forstander Roeds Kiereste af
Walløe Hospital. Test: Forstander Roed, Mons(ieu)r Rejersen af
Kiøbenhavn, Ambts-Forvalter Rosteds Søn, Mons(ieu)r Ole Sletting Rosted
Fuldmægtig Mons(ieu)r Mantix, Proeceptor Mons(ieu)r Flindorph, alle 3 af
*Billesberg, Hans Andersen Kroemand, Niels Mortensen, Christian Madsen
alle 3 af Herfølge, Sognepræstens Hr Rosteds Kiæreste af Herfølge,
Frøychen Flygel og Jomfr Schumacher fra Kiøbenhavn, Mogens Møl-
lers Kone, Jørgen Andersens, Hans Michelsens, Hans Christensens og Cleme(n)
Jensens Q(vin)der alle 4 af Herfølge

Dette indlæg relaterer sig til:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=133537.0

Meget "fine" gudmødre/fædre til husmandsbørn 

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Judith

Tak for indlægget. Det betyder ikke noget om det hører til min slægt eller ej, det, der er interessant, er at finde ud af, hvem man valgte og hvorfor.

Det har jo nok været en kæmpe begivenhed, at der er født trillinger, men sikkert også med risiko for dødsfald på den tid. Så valget af fadder lægger sig vel lidt op af  Ruth Neumeisters indlæg om hjemmedåb. Så jeg tænker, at du har ret i, at præsten har haft en finger med i spillet.

Ved hjemmedåb var det var tilstræbt at få barnet hjemmedøbt i en fart, så barnet kunne komme i Guds rige. Børnedødeligheden var jo stor dengang. Enten bevægede man sig til præsten, eller omvendt. Bæremoder og faddere kunne evt. være et familiemedlem, jordemoderen, nabokonen, præstefamilien, præstens gæster osv. Dette er meget tydeligt i Vorgod/Nr. Vium sogne, hvor præsten i 1700 tallet i ca. 50 år indskriver både hjemmedåb og fremvisning i kirken.

VH Annette