Hjælp til tydning af dødsanmeldelse 1914

Startet af Helen Jepsen, 16 Jan 2018 - 15:40

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=128770&side=66

Nederst på venstre side og øverst på højre side,
jeg læser følgende:


Aar 1914 d. 23. Januar anmeldte Hmd. H. Peter Nielsen
Svalmstrup, at hans Moder Hmd. Niels Nielsens
Enke Anna Kirstine Hansen, Ortved er død i dag 82 Aar
gl. Afdøde, der hensad i uskiftet Bo efter sin Mand der
døde i August Maaned 1906, efterlader sig ikke mere end
der vil medgaa til Begravelsen, og da R..... Søster Frk. Maren
Sofie Nielsen i Ortved  ........... den begrænsede R.... Boet ud-
lagt hende til Dækning af Sagens ........giftspligtige  .......
........
   ...... af Skiftelovens § 10 blev Boet derpaa
udlagt Frk. Maren Sifie Nielsen i Ortved som begæret
      Hans Peter Nielsen

Hvad betyder tallene i yderste venstre margin?

Jeg undrer mig over, at det angives, at der intet var i boet.
Familien havde beboet det samme hus, matr. nr. 36 i Ortved i Vigersted sogn i lang tid.
I FT 1906 bor Niels Nielsen og Ane Kirstine Nielsen i huset og senere
bor flere af deres døtre i huset i FT 1930 (op40) bor en datter der sammen med en slægtning,
der iflg folketællingen 1940 (op 300) nu bor der med sin familie og Niels Nielsens datter Bodil Kirstine Nielsen.

Jeg har forsøgt at finde frem til ejerskabet af matr. 36 i Ortved uden held.
Kan det mon lade sig gøre, at finde ud af om familien ejede det pågældende hus?
venlig hilsen Helen Jepsen

Ole Westermann

Jeg læser det

Margen: 110 - 1913/14 (Nummer 110 i årene 1913/14)
Aar 1914 d. 23. Januar anmeldte Hmd. H. P. Nielsen
Svalmstrup, at hans Moder Hmd. Niels Nielsens
Enke Anna Kirstine Hansen, Ortved er død i dag 82 Aar
gl. Afdøde, der hensad i uskiftet Bo efter sin Mand der
døde i August Maaned 1906, efterlader sig ikke mere end
der vil medgaa til Begravelsen, og da Rpts* Søster Frk. Maren        *anmelderens
Sofie Nielsen i Ortved bekoster den, begærede Rpt. Boet ud-
lagt hende til Dækning deraf. Ingen arveafgiftspligtige Disposi-
tioner.
         I Medfør af Skiftelovens § 10 blev Boet derpaa
udlagt Frk. Maren Sifie Nielsen i Ortved som begært.
                  H Prahl               Hans Peter Nielsen

Ang. ejendommen kunne du prøve at søge her https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/9  (Sigersted)

mvh Ole

Helen Jepsen

Tak for hjælpen med tydning,
og for henvisning til realregisteret, hvor jeg fandt den pågældende ejendom

http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=108&bsid=147654&kb=Sor%C3%B8+amt%2C+Skjolden%C3%A6sholm+Birk%2C+Realregister%3A+3.+r%C3%A6kke%3A+Vigersted+%2C+1872-1948

Jeg har efterfølgende ledt efter et skøde, men det er ikke lykkes for mig.

venlig hilsen Helen