Hvor kom brødrene Ole og Georg Johansen fra født omkring 1748-1750

Startet af sanne rasmussen, 11 Feb 2018 - 20:02

Forrige emne - Næste emne

sanne rasmussen


Jeg leder efter fødested og forældre til Ole Johansen f ca 1749 og død som 51 årig 5-4-1800 i Eskelund, Skovby sogn, Odense amt.

Han var gift med  Maren Hansdatter Fyhr  f oktober 1760 i Nørre Sandager og død 19-10-1835 i Eskelund, Skovby. Jeg har styr på efterkommere og aner i dette ægteskab

Ole var skrædder og husmand i Eskelund i Skovby. Ole var først gift  i 1794 i Ore sogn, Odense amt med Anne Cathrine Hansdatter, der dør i 1796  i Skovby sogn. I dette ægteskab får han datteren Sophie Olsdatter, der efter moderens død får logi ved Oles bror Georg Johansen, der er avlsmand  og borger i Bogense. Georg Johansen dør 60 år gammel i Bogense i 1810. Han er gift i 1781 i Haarslev sogn, Odense amt med  Birte Olsdatter

Jeg har ledt efter fødested og forældre til Ole og Georg uden held- har søgt i Bogense, Ore, Skovby og Haarslev.
I skiftet efter Ole er der kun oplysninger om broderen Georg

Kan nogen hjælpe

Mvh Sanne Rasmussen

Ole Dorch

I Hårslev ses her en Sergeant Johansen af Eilschou, som får døbt en søn Georg Detlef (Johansen) maj 1751: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=179648&side=10

Samme Sergeant får døbt en søn Oluf (Ole) 1 juli 1753: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=179648&side=19

Måske de 2 brødre du leder efter?

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Ole Dorch

Muligvis er Sergeant Johansen død før 1769, for der ses Georg konfirmeret: http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=90&bsid=179648&kb=Odense+amt%2CSkovby%2C+H%C3%A5rslev%2C+1749-1795+FKVD+%28EM%29 ... og i 1770 Ole: http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=90&bsid=179648&kb=Odense+amt%2CSkovby%2C+H%C3%A5rslev%2C+1749-1795+FKVD+%28EM%29

I begge tilfælde tilskrives de at bo hos Frank Skrædder i Eilschou?


Du nævner at din Ole Johansen blev gift første gang i Ore 1794? Men ved vielsen -som ses her:
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=180754&side=27  fremgår det, at han har været gift før, og at dette ægteskab var blevet opløst ved dom?

Det er så nok Ole Johansen vi ser her i 1787, selvom aldersangivelsen ikke passer rigtigt:

Odense, Skovby, Haarslev, Haarslew Bye, , F 51, FT-1787, A3175
Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Ole Johansen   31   g ??   Huusbond   Huusmand, dimitteret geworben ?? ??  (Indtasteren har også nævnt at hans hustru er bortrømt!).   
Lars Johansen   50   g   Hans broder   Constabel     
Mette Larsdatter   32   g   Hans kone   -     
Ane Larsdatter   12   -   Barn af 1. ægteskab   -     
Johan Larsen   10   -   Barn af 1. ægteskab   -     
Kirsten Larsdatter   7   -   Barn af 2. ægteskab   -     
Anders Larsen   4   -   Barn af 2. ægteskab   -     
Barbra Larsdatter   2   -   Barn af 2. ægteskab   -   

Den nævnte broder Lars er født 1743, også som søn af Sergeant (nogen steder benævnt Corporal) Johansen: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=179647&side=16

Der ses også flere børn af Sergeant Johansen i Haarslev kb. Muligivs har han fået dem med forskellige koner, men det har jeg ikke undersøgt.

mvh.
Ole Fabricius Dorch

sanne rasmussen

Hej Ole

Tusind tak for dit arbejde med at finde brødrene. Jeg har faktisk haft fat i alle kilderne, som du henviser til. Jeg havde bare ikke evnet at få dem sat i den sammenhæng, som du dokumenterer for mig. Så nu går jagten på sergeant Johansen, som jo må hedde Johan til fornavn

Mvh
Sanne Rasmussen

Ole Dorch

#4
Jamen jeg tror jeg kan hjælpe med lidt mere:

Her en bror mere - set i 1787:

Odense, Skovby, Haarslev, Hindevad Bye, , F 13, FT-1787, A3175
Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Johan Johansen   43   g   Huusbond   Huusmand og Skræder fattig og vanfør      
Kirsten Clausdatter   36   g   Hans kone   -      
Johan Johansen   13   -   Deres barn   -      
Claus Johansen   11   -   Deres barn   -      
Barbara Johansdatter   9   -   Deres barn   -      
Ane Johansdatter   7   -   Deres barn   -      
Karen Johansdatter   5   -   Deres barn   -      
Rasmus Johansen   3   -   Deres barn   -      
Lars Johansen   1   -   Deres barn  

Han bliver i kb kaldt Johan Skrædder, hvilket hans far (Sergeant) Johan Johansen åbenbart også gjorde ved sin død i 1763:
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=179648&side=66&height=626

At dette er rigtigt fremgår af al tydelighed her ved hans skifte, hvor også navnene på hans efterlevende børn dokumenteres (højre side nederste halvdel: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=140499&side=187

Sønnerne var (i 1763): Laurs Johansen - 20 år, Johan Johansen 18 år, Georg Ditlev Johansen 12 år og Oluf Johansen 10 år.

Skiftet fortsætter på efterfølgende side, hvor døtrene remses op, men pga. af misfarvning er det svært at læse.
Jeg tror dog, at der bl.a står: ..... Lisbeth - 22 år, Johanne Dideriche - 13 år samt mindst 1 mere, hvis data jeg har opgivet
at tyde, men som må kunne findes døbt i kb.

Hustruen/moderen hed iøvrigt Barbra Sophie Larsdatter ;)


mvh.
Ole Fabricius Dorch

sanne rasmussen

Hej igen Ole

Tak igen for dit besvær. Jeg havde også fundet skiftet, som satte det hele på plads. Og skrædderfaget er jo gået i arv.
Johan Johansen ( faderen) bliver ved sin død omtalt som fransk skrædder og  senere er der indført i KB at fransk skrædderens datter er blevet begravet- tror det er i 1765.

Nu er mit spørgsmål, som du eller en anden måske kan besvare: var fransk skrædder en titel/ en bestemt slags skrædderprofession eller henviser det til at han var af fransk afstamning. Der var jo en del militære personer der var lejesoldater fra Tyskland men også fra Frankrig. Børnenes navne som Georg Detlef og Diderica var jo ikke udprægede danske bondenavne.

Mvh
Sanne Rasmussen