Røddikgården i Farre, Sporup sogn, Gjern herred og Søbygård godses fæsteprotokol

Startet af Niels Ørbæk, 16 Jan 2018 - 15:32

Forrige emne - Næste emne

Niels Ørbæk

Hej!
16/3-1781 fæster Laus Christensen Røddikgård i Farre, Sporup sogn under Søbygård gods.
Er der en, der har adgang til Søbygård godses fæsteprotokol, og som vil oplyse mig om, hvem der var fæster af gården før Laus Christensen?
Venlig hilsen
Niels Ørbæk

Carl-Johan Bavnhøj Madsen

#1
Hej Niels

Fæsteren før Laus Christensen var hans far Christen Nielsen efter oprettelse af aftægtskontrakt. Fæstebrevet er udstedt 14 februar 1808.

Fæsteprotokollen findes på family search
Carl-Johan Bavnhøj Madsen 8883

Niels Ørbæk

Hej Carl-Johan!
Tak for svaret.
Jeg forstår det imidlertid ikke rigtigt, idet Niels Laursen fra Nårup 24/8-1798 fæster den gård, som Laurs Christensen har haft i fæste.
Hartkorn:
4-0-2-0. Gården er ved udskiftningen blevet udflyttet på sin egen mark.

Niels Laursen er Laurs Christensens svigersøn.

Spørgsmålet er så , hvem der var fæster af gården før Laurs Christensen?
Af en tråd på DIS fremgår det, at Laurs Christensen skulle have fæstet Røddikgård 16/3-1781. I de optegnelser jeg har over fæstere i Farre, har jeg ikke noteret dette, men det kan være en fejl.
Det lykkes ikke at komme ind på Family Search.
Venlig hilsen
Niels

Carl-Johan Bavnhøj Madsen

Hej Niels

Jeg fandt dette fæstebrev, som du henviser til:

Niels Laursen af Nårup by, Gjern sogn. Fæstebrev på 1 gård i Farre by, Sporup sogn.
Efter Laurs Christensen. Konens navn er Kirsten Sørensdatter Årsag: Der er oprettet
aftægtskontrakt.
24 august 1798. s. 109ab.

Men fæstebrevet af 16/3 1781 kan jeg ikke finde i Søbygårds fæsteprotokol, men et skifte af fæster må være sket da jeg ikke kan se Laurs Christensen i jordebogen for 1780. Men i den for 1788 finder jeg Laurs Christensen med et ligedelt hartkorn på 4-1-2-0 og margin oplyses det at gården er flyttet ud på marken og kaldes Røddikgården.
I JB 1791 oplyses det man betaler lidt 16 rdl. for Landgilde og for Hoverie. Altså er gården hoveriepligt på det tidspunkt.

Jeg har bladret fæsteprotokollen igennem fra 1780 - 1782 (Fæstebrevene er ikke indskrevet i datoorden) uden at finde det og det er heller ikke nævnt i registeret.

Carl-Johan
Carl-Johan Bavnhøj Madsen 8883

Niels Ørbæk


Hej Carl-Johan!
Tak for din hjælp og din interesse for sagen.
Det undrer mig, at du har fundet, at konen skulle hedde Kirsten Sørensdatter.
Som du kan se, hed den ene Ane Dorthe Rasmusdatter (Schandorff) og den anden Elisabeth Lausdatter.
Med hensyn til fæstebrevet af 16/3-1781 mener en efterkommer fra Røddikgården at have fået oplysningen fra Røgen-Farre Lokalhistoriske Forening, så jeg vil forsøge at kontakte foreningen.

1787 var Laurids Christensen fæstebonde og gårdbeboer. 1801 var han husmand med jord og sognefoged.
Laurids Christensens kone hed Ane Dorthea Rasmusdatter. De blev gift i Skanderborg 12/7-1780 (opsl. 6)(1779-1814).
Han døde 3/3-1810 på Kraruplund, 54½ år gl. (opsl. 139).
Anne Dorthea Rasmusdatter Skandorff døde 5/8-1816 på Kraruplund som aftægtsenke, 57½ år gl. (opsl. 169).

14/9-1798 blev Niels Laursen af Rødikgården gift med Elisabeth Lausdatter(opsl. 230). (Hun er Laurids Christensens datter).
1801 var Niels Laursen bonde og gårdbeboer. 1834 var han gårdmand.
Niels Laursen (Lousen) døde 26/2-1847, 82 år gl.(opsl. 167).
Elisabeth Lausdatter døde 12/6-1864 som aftægtskone, gårdmand Niels Laursens enke i Røddikgården i Farre(opsl. 200). 
Venlig hilsen
Niels

Flemming Hougaard Nielsen

Hej Niels.

Jeg kan bekræfte hvad du skriver om Laurs Christen og hustru Ane Dorthe Rasmusdatter Schandorff, som er mine 3 gange tip oldeforældre først på Røddikgård, senere Kraruplund.

Laurs Christensen er født i Gødvad og møder sin kommende hustru på en af gårdene i "Skanderborg Ladegård" sin kommende hustru, som er født i Skanderborg.

Årsagen til at de flytter til Farre er nok at Laurs Christensens mormor Mette Powels(Pouls)datter (1703-1791) gift 2. gang i 1741 med Peder Pedersen Hougaard (1718-1790) bor i Farre på den gård der kaldes Farre Hougaard.

Jeg fik for snart mange år siden tilsendt en liste over fæstere af Røddikgård, som nogen på lokalarkivet i Farre havde lavet.

Den må de sikkert stadig have, jeg har desværre mistet den tilsendte.

Med venlig hilsen
Flemming Hougaard Nielsen

Carl-Johan Bavnhøj Madsen

Hej Niels

Du har ret der står ikke det er hans kone, men Laurs Christensen der har indgået en aftægtkontrakt Christen Sørensdatter ??? Jeg har været inde på family search læse på deres, deres kopi, som er noget bedre end min kopi. Som jeg læser det står der Christen Sørensdatter, hvis det er rigtig har skriveren kludret i det.

Jeg har vedhæftet den side af fæstet, hvor det står. Vil du have den anden side også, så sig til.

Jeg kender iøvrigt ikke noget til Farre, det er den gamle Gjern kommune som interessere mig.
Carl-Johan Bavnhøj Madsen 8883

Niels Ørbæk

Hej  Carl-Johan!
Tusind tak for den tilsendte kopi.
Jo, jeg vil godt have den manglende side med den første del af fæstekontrakten. Her burde der jo stå, hvem der havde fæstet før Laus Christensen.
Man kunne jo forestille sig, at den foregående fæster er fradød fæstet, og at Kirsten Sørensdatter er hans enke, der skal have aftægt.
Venlig hilsen
Niels

Carl-Johan Bavnhøj Madsen

Hej Niels

Hermed som ønsket, fæstebrevet er for Niels Laursen af Nårup by.
Så du kan ikke se, hvem der kom før Laurs Christensen.

Med venlig hilsen

Carl-Johan
Carl-Johan Bavnhøj Madsen 8883

Niels Ørbæk

Hej Carl-Johan!
Tak for hjælpen.
Nej, desværre fremgår det ikke af fæstekontrakten, hvem der var fæster før Laus Christensen. Det ville jo sådan set også være mærkeligt, da det er Laus Christensens fæstebrev vi i så fald skal have fat i.
Aftægtskonen Chirsten Sørensdatter kunne måske være et spor?
Det fremgår til gengæld, at gården er udflyttet ved udskiftningen i 1780. Desværre er jordenes hartkorn i Farre jo egaliseret i forbindelse med udskiftningen, så man kan ikke ved hjælp af hartkornet skelne gårdene fra hinanden.
Jeg håber, at lokalarkivet i Farre har fundet et eller andet.
Endnu engang tak.
Venlig hilsen
Niels