Journal fra Frederksberg hospital 1878

Startet af Jette Mejnertsen, 29 Apr 2011 - 06:44

Forrige emne - Næste emne

Jette Mejnertsen


Er det muligt at se journaler fra Frederiksberg hospital fra 1878?

Hvad mon man var indlagt med der, når man ellers boede i Tølløse sogn?

mvh
Jette Mejnertsen
4340 Tølløse

Hans Poulsen


Hej Jette

Med undtagelse af få år i udlandet har jeg boet de sidste 50 år på Fredeirksberg og studsede over dit årstal, 1878, da jeg ikke forestillede mig, at hospitalet var så gammelt.

Se dette link:

http://www.frederiksberghospital.dk/topmenu/Om+Frederiksberg+Hospital/Historie+1903++2003/

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Bjarne Due Pedersen

Ja, og hvis man læser jubilæumsskriftet, kan man se at det startede i 1863 på Howitsvej/Hospitalsvej  ;)

Mvh. en tidligere Frederiksbergborger  :)
Med venlig hilsen
Bjarne Due Pedersen
Med Lolland som midtpunkt for slægten
Bosat 3310, http://bjarne-due.dk

Birthe Hollingbery

Hej Jette

Dette er måske helt ude i skoven.

Men på Nylandsvej på Frederiksberg lå en afdeling af Københavns Amtssygehus i hvert fald i 1918. Da blev min mor født der. Hendes forældre boede i Trørød.

Jeg fandt hendes journal på LAK - og endnu vigtigere min mormors.

God jagt

Birthe


Bjarne Due Pedersen

Men så vidt jeg kan se på DAISY er der ingen arkivalier fra den tid, de tidligste er fra 1893, som Frederiksberg sygehus, 1917 for Frederiksberg hospital. Men en søgning på Frederiksberg giver flere muligheder, da der er kommunale arkivalier om sundhed.

Nyelandsvej er en af de mange veje, der omkranser Frederiksberg hospital og der er også en indgang fra denne vej.
Med venlig hilsen
Bjarne Due Pedersen
Med Lolland som midtpunkt for slægten
Bosat 3310, http://bjarne-due.dk

Jette Mejnertsen


Tak til jer alle, jeg må en tur til byen.

Øverst på brevet står:

Frederiksber 1878.

I brevet fortælles om den store glæde, da professoren ser til de syge og om en doktor Jacobi.

Desuden beder hun sin mand om at tage noget mad med ved næste besøg bl.a. en kasse smør, salt kød m.m,
Om det var gaver eller betaling ved jeg ikke.

Ham professoren får mig til at tænke på Birthes indlæg. Det var måske en afdeling af Københavns kommehospital. Der var vel ikke professorer på mindre sygehuse.

mvh Jette

Bjarne Due Pedersen

Hvis du åbner Hans´ link, vil du se jubilæumsskriftet i højre side, læs de første sider om Frederiksberg sygehus historie, der vil du finde svarene  ;)
Københavns kommunehospital har INTET med dette at gøre  :)
Med venlig hilsen
Bjarne Due Pedersen
Med Lolland som midtpunkt for slægten
Bosat 3310, http://bjarne-due.dk

Jette Mejnertsen


Hej Bjarne.

Du har nok ret, men så ser det ikke ud som om der er efterladt journaler.

Jeg fandt dette:

Howitzvej er en gade i bydelen Frederiksberg i København, der løber fra Falkoner Allé til Nordre Fasanvej. Gaden blev anlagt om­kring 1755 og hed oprindelig "Vejen til Numrene", vejen til de nummererede lodder og senere Lampevej, men skiftede i 1905 navn til Howitzvej, da gaden som følge af mordet på snedkermester Carl Sørensen fra Vanløse i 1889 havde fået et dårligt ry. Gaden er opkaldt efter Frantz Howitz der grundlagde gynækologien i Danmark.

Ved du om det var en slags landsdelssygehus for gynækologiske lidelser?

Hun kan ikke have fejlet noget alvorligt, for hun døde først i 1920.

mvh Jette


Jette Mejnertsen


Jeg har selv fundet svaret:

"Fødselsshjemmet
I 1869 henvendte professor Frantz Howitz sig til hospitalet og bad om tilladelse til at måtte indlægge patienter på hospitalet.
Howitz var specialist i gynækologi og pioner indenfor kvinders underlivssygdomme. Han havde indlæggelsesret på Diakonissestiftelsen, men her var pladsen efterhånden blevet for lille og derfor henvendelsen til hospitalet på Lampevej. Her var man glad for forespørgslen, da det havde vist sig, at de 69 sengepladser var flere, end kommunen havde behov for.
Howitzs´ renommé kunne kaste glans over hospitalet og sikre det en nødvendig økonomisk indsprøjtning. Snart søgte yngre læger, som ville uddanne sig indenfor gynækologi til Frederiksberg, og Howitz havde i 1880érne patienter indlagt på både Diakonissestiftelsen og på hospitalet på Lampevej.
Howitz åbnede i 1896 Frederiksberg Fødehjem, på hjørnegrunden mellem den nuværende Howitzvej og Solbjergvej, altså tæt på hospitalet. Fødehjemmet skulle gratis eller mod ringe betaling hjælpe især gifte kvinder fra Frederiksberg og Valby under fødslen; men der var dog også enkelte pladser til ugifte fødende kvinder. Fødehjemmet eksisterede til det flyttede til det nye Frederiksberg Hospital på Nordre Fasanvej og lukkede først endeligt i 1942.
Bygningen står der endnu, men skal rives ned i forbindelse med udvidelsen af Frederiksberg Ret."

mvh Jette




Bjarne Due Pedersen

Som jeg læser historien om hospitalet, var det et almindeligt kommunehospital, med de varianter af lidelser, der var forekommende.

Evt. journaler skal søges under "Frederiksberg kommune" via DAISY.
Med venlig hilsen
Bjarne Due Pedersen
Med Lolland som midtpunkt for slægten
Bosat 3310, http://bjarne-due.dk

Jette Mejnertsen


Tak, det var lige det næste, jeg ville have spurgt om.

mvh Jette

Karsten Jacobsen

Citat fra: Bjarne Due Pedersen Dato 29 Apr 2011 - 10:18

Evt. journaler skal søges under "Frederiksberg kommune" via DAISY.

Jeg ville umiddelbart tro, at sygejournalerne var på Frederiksberg Stadsarkiv, såfremt de er bevarede. Københavns Stadsarkiv har fx sygejournalerne for de københavnske hospitaler.

MVH
Karsten

Hans Poulsen


Nærmest kun et hjertesuk, der ikke har nogensomhelst brod mod Jette Mejnertsens spørgsmål.

Jeg er forlængst blevet klar over faktum, som er, at en sen eftertid har adgang til sygejournaler, men jeg vænner mig aldrig til tanken og føler, at noget er skrupforkert.

[Jeg undtager naturligvis videnskabelige arbejder, hvor en snæver kreds af fagfolk kan få lov til at studere et større materiale til gavn for almenheden].

Hvis jeg har en speciel lidelse, fx stærk kløe bag venstre øre hvert år omkring forårsjævndøgn, er det måske ikke uden betydning, at lægerne kan finde ud af, at der er tale om noget genetisk, for min oldemor led af det samme. Prisen for den adgang til at undersøge min oldemors journal kan meget nemt være, at ingen tør betro sin læge noget af betydning af frygt for, at den viden bliver offentlig ejendom på et senere tidspunkt, hvor måske adskillige efterkommere fortsat lever.

Undskyld, Jette Mejnertsen, at jeg brugte din tråd til det hjertesuk.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Jette Mejnertsen


Hej Hans.

Jeg forstår dig godt.Jeg synes også, at det virker lidt uetisk, der står sikkert meget privat.  Det er heller ikke, fordi jeg er specielt intesseret i hendes sygdom, men jeg er interesseret i at vide om hendes sygdom kunne forbindes med at deres 3 børn boede hos deres mormor i 5-8 år.

mvh Jette