Tydning af registrering af død - Vandborg Sogn 1711 - næsten ulæselig.

Startet af Michael Rosenkrands, 09 Jan 2018 - 23:32

Forrige emne - Næste emne

Michael Rosenkrands

Hej med jer.

Jeg forsker i en del af min slægt fra Vandborg Sogn - en Gregers Henrichsen - også kaldet Gregers Strands/Strandes. Han var gift med Kirsten Simonsdatter, der døde i 1793. Hun var dog ikke enke efter Gregers ved sin død, da hun blev gift med Jens Pedersen efter Gregers' død. Jens og Kirsten fik sammen Gregers Jensen f. 1744 jævnfør FT 1787 https://www.danishfamilysearch.dk/cid339743. Det tyder derfor på, at Gregers døde før da - altså i årene lige før 1774.

Jeg har læst en del i kirkebøgerne fra vandborg Sogn og mener at have fundet registreringen af Gregers' død - se tredje linje under 1771: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171322#171322,28758116

Jeg kan ikke læse meget andet end navnet - og så lader det til, at han blev 47 år gammel.

Er der nogen af jer, der kan be- eller afkræfte min tydning? Og kan i få mere ud af teksten, der er meget svært læselig.

Mange tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

Michael

Ole Westermann

#1
Mit forslag

... Maii om Aftenen Kl ved 9 Slet døde Gregers Strand... Æt. 47.... iordet d 6te Junii Text 2 Cor.1

Så han må være død en af de sidste dage i maj.
Og det så ikke 1711, som du har tastet i overskriften.

mvh Ole

Michael Rosenkrands

Tak for hjælpen, Ole. Det er virkelig godt læst. Det passer nogen lunde med, at jeg måske har fundet hans fødsel her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171322#171322,28757911 øverst på siden.

Men det skal jeg lige have kigget lidt mere på før jeg går videre.

Tak igen. :-)

Henrik Jensen

Hej.


Der findes et skifte efter Kirsten Simonsdatter, som bl.a. beskriver familieforholdene:

Skifte efter Kirsten Simonsdatter, gift med fæster Jens Pedersen
Lille Strande, død 13.9.1793.
1793, 28.9 +12.10.93+19.3.94
skifte84 G412-2fol.292b-294a+297b-299b+317a-318a
Arvinger: enkemanden, 2 børn af ægteskab med Gregers
Hendriksen, nemlig Hendrich G. (35 år) og Mette Catrine (31 år)
og 1 søn i nuværende ægteskab, Gregers Jensen, 20 år.
Boopgørelse: Aktiver 157-0-2rd (er boet, deraf besætning 133rd),
passiver: 122 rd (deraf gæld på i alt 90 rd til 3 private, højest på
40 rd), dvs. formue på 35 rd.
Fordeling; medarvingerne giver afkald på deres arv da der intet
er at fordele. Enkemanden lover at betale gælden og holde
gårdens bygninger og besætning i forsvarlig stand. Slipper så for
syn efter fæsteloven.
Vidner: i 1793 Niels Madsen Agger og Erich Andersen Strande, i
1794 Jørgen Dahlgaard og Christen Nyegaard af Hygym.

Kilde: http://vandborghistorie.dk/wp-content/uploads/2013/02/DokumentoversigtVandborgSogn.pdf





Skifte efter Kirsten Simonsdatter, gift med fæster Jens Pedersen,
Lille Strande1
Anno 1793 Løverdagen den 28 Septb. indfandt sig i Stervboegaarden Lille Strande
paa Baroniets Gods i Vandborg Sogn hos Fæstebonden Jens Pedersen for efter
hans sidst (?)2 13. Sept. afdøde Hustru Kirsten Simonsdatter (3 for at afholde
specifikations og forseglingsforretning på forvalter Langs vegne skriverkarl Niels
Alsing Aggerborg fra Ryssensteen).
(Arvinger er ) Enkemanden og den afdødes efterladte og endnu levende 2de Kuld
Børn saasom a, af 1. Ægteskab med Gregers Henricksen 1 Søn Hendrick 35 Aar og
1 Datter Mette Catrine 31 Aar og b, af 2det og sidste Ægteskab med Enkemanden
Jens Pedersen 1 Søn Gregers Jensen 20 Aar.
(Til stede var enkemanden, der også var født værge for sin søn Gregers. Desuden
Gregers og Hendrick på egen og søsters vegne. Desuden 2 vidner: Niels Madsen
Agger og Erich Andersen Strande, begge af Vandborg. Senere (fol.293b) nævnes
også en formynder for Gregers, nemlig morbroderen Søren Graversen Stiegaard.
Registrering af boet, heraf besætning4):
I Stalden.- 1 (?) Hop med Føll 9 Aar, 1 Do 3 Aar uden Føll, 1 do brun 2 Aar, 1 gl sort
Hæst 9 Aar, og 1 Do (?) 5 aar.
I Koehuset. – i sort broget Koe faaed 3 Kalve, 1 sort Koe faaed 2 Kalve, 1 Do faaed 6
Kalve, 1 sort broget faaed 10 Kalve, 1 Rød Koe faaed 4 Kalve, 1 sort Koe faaed 1
Kalv, 1 (?) Do faeed 2 Kalve og 1 sort Koe faaed 3 kalve, 2de sorte 3 aars Stude, 2de
3 Aars Quier, den ene rød og den anden sort, 2de 2aarings Stude, graae og sorte, 2
Kalve røde.
Faar – 10 gl. Faar, 4 Vædder lam og 6 (?) Lam
Sviin – 1 Galt Griis og 1 Soe Griis.
(De tilstedeværende erklærede alle at der ikke var mere et optegne. Hvis der skulle
dukke noget op, skulle de angive det på 30-dages skiftedagen).
Enkemanden fremstod og tilkiendegav for Skifte Retten at hand med hans Stif Søn
Hendrick Gregersen var (kommed?) om Arvs (?tention) efter den afdøde Kirsten
Simonsdatter saavel for sig som Søster Mette Catrine, og til den Ende erbød
lovformelig Afkald til den Høje Skifte Forvalters Sikkerhed, at aflevere til næste (?)
30e Dag. – Enkemanden egen Søn Gregers fremstod, tilligemed hans antagne
Formynder og Morbroder nemlig Søren Graversen Stiegaard og (?immede) at
aflevere Afkald af bemelte sin afdøde Moder for ald Arve Retts Nydelse hos sin
Fader, imod hvilkets samtlig5 (eenstemmige?) Begiæring da begiærede dette Skiftes
Slutning paa 30 Dag uden at Enkemanden maatte besværes med Synstagelse efter
Forordningen – Nærværende Skifte Rett kunde icke indlade sig i nogen Afgørelse
med Skiftets Slutning (?) Begiæring, men (hen?) samme til Hr. Skifte Forvalterens
egen Decision og Resolution.
(dvs.: arvingerne beder om at enkemanden må sidde i uskiftet bo, så han sparer
udgiften til synsforretning, men "skriverkarlen" har ikke bemyndigelse til at give lov til
det)
(underskrifter fra de tilstedeværende).

1 Kilde: Skifteprotokol for Rysensten Godsarkiv, Skodborg Herred, 1775-1801 (G412-2), fol. 292b-294a + 297b-
299b + 317a-318a. Haves i fotokopi.
2 ? i parentes betyder at tydningen er usikker
3 tekst i parentes er resume af teksten.
4 på fol.293b. Herefter er teksten på den side
5 sideskift til fol.294a

Kilde: http://vandborghistorie.dk/wp-content/uploads/2013/02/RysensteenGodsarkiv-1.pdf



Mvh. Henrik.

Henrik Jensen

Hej igen.

Jeg skylder lige at anføre, at ovenstående er udarbejdet af Estrid Bay, Odder.


Mvh.

Michael Rosenkrands

Hej Henrik.

Mange tak for hjælpen igen - det er rigtig god information.

Med venlig hilsen

Michael

Jens Kristian Noe

Hej Michael - Det var spændende og gode sikre tydninger. Vi er i pietismens tid og præsten anfører skriftsteder ved ligtalerne.
Skriftordet er 2. Korintherbrev kap 1,?  Det mest sandsynlige er v. 3, som lyder ved enhver dåb. Det kan tyde på, at familien har et aktivt forhold til Vandborg Kirke.
Jeg har en stor anetavle til begge navne og en efterslægtstavle.
Der er  virkelig mange stærke folk i slægten. Hvis du er interesseret kan du melde tilbage. vh. jenskristian.noe@gmail.com
jenskristian.noe@gmail.com

adresse  7500 Holstebro

Jens Kristian Noe

Kirsten Simonsdatter har været en stærk og handlekraftig kvinde. Allerede den 5 oktober samme år er hun gift med den 12-år yngre ungkarl Jens Pedersen fra Bendsgård i Lomborg. De har held med kærligheden og de når at få sønnen Gregers, som er kaldt op til ære for hendes første mand, som skik og brug er. Jens Kommer fra en vital familie i Lomborg. Vi kan undere os over at han får en fæstegård i Vandborg. Men han har sikkert været en dygtig karl, som er velanset hos fæsteejeren.
jenskristian.noe@gmail.com

adresse  7500 Holstebro

Michael Rosenkrands

Hej Jens Kristian.

Mange tak for den spændende tilbagemelding - jeg er meget interesseret i at høre mere om, hvad du har af anre og efterslægter.

Jeg sender dig lige en mail.

MVH

Michael