Lægdsrulle, Ole Christian Olesen, f. 1822 i Horsens

Startet af Shari Jensen, 13 Dec 2017 - 11:20

Forrige emne - Næste emne

Shari Jensen

Ole Christian Olesen f. 17. november 1822 i Horsens, faren var kornmåler Christen Olesen.

Er der nogen som kan hjælpe med at finde lægdsrulle info vedrørende manden jeg nu er rimelig sikker på er min tipoldefar?  

N.B. Mht til at være "rimelig sikker": problemet har hidtil været at der var flere O.C.O. i Horsens f. 1822, men jeg mener nu at være rimelig sikker på at det er ham som er f. 17. november 1822 hvis far var Christen Olesen. Jeg undrer mig dog lidt over hvorfor sønnen ikke fik efternavnet Christensen, men måske var farmand en smule progressiv - eller blot stædig - og besluttede at sønniken også skulle hedde Olesen.   :D


Anton Blaabjerg

Har du søgt alimentationssag i amtet? Problemet er købstadsfødte drengebørn er, at de først blev værnepligtige 1848/49.

Shari Jensen

Citat fra: Anton Blaabjerg [2625] Dato 13 Dec 2017 - 11:50
Har du søgt alimentationssag i amtet? Problemet er købstadsfødte drengebørn er, at de først blev værnepligtige 1848/49.

Mange tak for svar vedr. værnepligt i det 19. århundrede, Anton! :)

Jeg forstår ikke den første del af dit svar ang. at søge om alimentationssag (faderskabssager?) 




Britta Hansen

#3
Hvor opholdt Ole Christian sig i 1848/1849 og FT1850 + FT1860?
.. og det er Horsens Vor Frelser, ikke?
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Shari Jensen

#4
Hej Britta,

Jeg har med sikkerhed min oldefar O.C.O. ved FT 1860 i Horsens hvor han er gift snedkermester.

Har ham også med sikkerhed  ved FT 1870 og ved FT 1880 i øvrigt.  (han døde i  Horsens 1884, 61 år gammel, var gift to gange, 2. gang med min tipoldemor Maren f. Nissen Hyrup f. 1838.)

Men jeg har endnu ikke fundet ham mellem konfirmationen d. 2. april 1837 i Horsens (HVIS det altså er den O.C.O. som var født 17.11.1822 og hvis fader var kornmåler Christen Olesen)  og min oldefar´s 1. vielse 05.05.1854 i Ousted Sogn.

Bruden Dorthea Stobmann var også født i Horsens, men boede da i Elling i Ovsted Sogn nord for Horsens Købstad. Jeg har ledt i Ovsted og sognene rundt omkring Horsens, men har ikke fundet dem fra vielsen til de er tilbage i Horsens ved FT 1860.

Der var en anden O.C.O. (faren hed også O.C.O), men han var ikke født i Horsens, og jeg ved heldigvis fra de ovennævnte 3 FT at min oldefar med sikkerhed var født i Horsens Købstad.

Der er en snedkerlærling ved FT 1940 i Horsens som jeg mener må være ham, men der står ikke f.dag/f.måned, kun et ca. f.år. Men det er logisk i det han senere bliver snedkermester og derfor vel har været i lære i faget som ung mand i sin fødeby.

Der var også en O.O.C. født i Budolfi Sogn i Ålborg Amt. Hans navn var desværre - for mig - ret almindeligt. 

Britta Hansen

#5
Hej Shari

Ved vielsen 5.5.1854 er Ole Christian Olesen 31 1/2 år og snedkermester i Horsens.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=167551#167551,28131469

Så langt så godt. Der er ikke noget der taler for, at det ikke er ham. Kigger lidt videre.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Shari Jensen

Jo, jeg har som nævnt vielsen 05.05.1854 i Ovsted Sogn og hans nøjagtige alder 31 1/2 år noteret ved den lejlighed er vigtig info idet det da netop meget vel kan være den O.C.O, som er født d. 17 november: en person født 17.11.1822 ville have være meget tæt på 31  1/2 år  d. 5. maj 1854. 

Tak fordi du orker at lede videre!   :)