Niels Bendson fra Sverige, født i sidste halvdel af 1600-tallet

[Flemming Willum Petersen]

Jeg sidder med en virkeligt hård nød at knække i form af min 7xtip-oldefar Niels Bendson,
som jeg håber på at få et godt råd omkring, selvom jeg er klar over at det nok er tæt på en umulig opgave at komme videre med ham.

Første gang man hører om ham er i 1718 hvor han vies i Sct. Nicolai Kirke i Køge.
Han bliver her gift med Ane Margrethe Pedersdatter, og kaldes i kirkebogen for "en svensk arbejdskarl"

I løbet af sit liv får han 9 børn, hvilke indførsler giver oplysninger om at Niels
arbejdede som daglejer, skoflikker og senere vægter.

Udfra de år hvor børnene er født og med en samtidig idé om at Niels mindst har været 18 år ved sin vielse og 70 år ved fødslen af sit yngste barn, kan jeg sætte hans fødselsår til 1666-1700.
Det dog ikke er den store hjælp med en fødselsår for en interval på 34 år, kan vi godt blive enige om.

Den ene af Niels' sønner (og min ane), Johan Paameier Nielsen, blev som voksen grovsmed,
og flyttede til Maribo. Niels fulgte med på den dengang lange rejse og bosatte sig også i Maribo, måske fordi han ikke længere kunne forsørge sig selv. Det vides nemlig ikke om han har haft et arbejde da han boede i Maribo.

Jeg kan indsnævre flytningen fra Køge til Maribo til at være foregået mellem 1743 og 1757.

I 1757 døde han i Maribo, ingen alder er nævnt.
Det oplyses kun at Johan Grovsmeds far er død og begravet den og den dato.

Jeg tror også, da han er født i Sverige, i virkeligheden kan hedde Nils Bengtsson,
hvilket så er blevet fordansket ved ankomsten til Køge.

Jeg er klar over at dette er en af de efterlysninger man muligvis ikke får svar på, og
at vi har at gøre med en ane som jeg måske aldrig finder fødslen på, men jeg vil nu alligevel spørge Jer om I kender et par gode fif til hvordan jeg kommer videre med min besværlige svenske ane.

Hvis nogen har lyst til at give sig i kast med opgaven er alle mine Niels Bendson-noter her:

_______________________________________________________________________________

Niels Bendson
_______________________________________________________________________________

Niels Bendson kom på et tidspunkt før 1718 til Køge fra Sverige, hvor han fungerede som arbejdskarl indtil sin vielse.

Herefter var han daglejer og skoflikker, men fra mellem 1731 til 1735 begyndte han også at supplere til lønnen ved at være vægter i Køge.

I Køge boede han i Den Aabne Gaard i Kirkestræde (oplysninger fra hans barnebarns dåb; se i øvrigt "Skrevet om Niels Bendson af Hit med Historien"), men inden sin død i 1757 var han flyttet til Maribo, måske for at blive forsørget af sin søn der var grovsmed i denne købstad.
_______________________________________________________________________________

Kirkebøger:
_______________________________________________________________________________

Født, Sverige, 1666 - 1700:
Iflg. www.fredensborglund.dk og Finn Lüders-Jensen, der må betragtes som kilder uafhængige af hinanden,skulle Niels Bendson være født ca. 1695, men jeg kan ikke finde hans alder nævnt nogle steder, så det må være et tilfældigvis ens gæt fra begges sider.

Udfra hypotesen om at han højst kan være 70 år ved sit yngste barns fødsel,
og mindst skal være 18 år ved sin vielse i 1718, må han være født mellem 1666 og 1700.

En Niels Bengtson bliver født i Döshult af kvinden Inger 20.09.1693.
Hvis dette er vores Niels Bendson er han tvilling og uægte barn,
hvor faderen bor på Bilesholm og hedder Bengt Nilsson.

Gift, Køge, 1718, (Opslag 7)
Den 18de Søndag effter Trinit, den 16de Octbr:
Niels Bendsøn en Svensk arbejdskarl og Anne Margrete Petersdaatter.

Død, Maribo, 1757 (Opslag 330)
Løverdag d. 24 Decbr blev Johan Grovsmeds Fader begravet
_______________________________________________________________________________

Tidslinie for Niels Bendson:
_______________________________________________________________________________

1666 - 1700:          Fødes et ukendt sted i Sverige
1700 - 1718:          Ankommer til Danmark og bliver arbejdskarl i Køge
1718:                       Bliver gift med Anne Margrethe Petersdatter i Skt. Nicolai Kirke i Køge.
1718 - 1719:          Bliver skoflikker og daglønner
1719:                       Får tvillingerne Jens og Bendix i Køge Købstad
1720:                       Får datteren Ellen Kirstine i Køge Købstad
1723:                       Får sønnen Johan Paameier i Køge Købstad (Vores ane)
1725:                       Får datteren Ingeborg i Køge Købstad
1729:                       Får sønnen Peiter i Køge Købstad
1731:                       Får sønnen Bendix i Køge Købstad
1731 - 1735:          Bliver vægter i Køge Købstad.
1735:                       Får sønnen Lorentz i Køge Købstad
1736:                       Får datteren Ingeborg i Køge Købstad
1743 - 1757:          Flytter til Maribo Købstad.
1757:                       Dør i Maribo Købstad.
_______________________________________________________________________________

Familie:
_______________________________________________________________________________

Om Niels Bendsons familie vides intet, men det spekuleres i om der også var glarmestre / rakkere i denne slægt?

Der står en glarmester fadder ved en af børnenes dåbe og desuden flyttede Niels Bendson
helt til Maribo fra Køge inden 1755, hvilket er en meget lang rejse som kan tyde på omvandring.

Der kan også være tale om at Niels Bendson havde brug for forsørgelse og derfor flyttede ind hos sin måske eneste levende søn, der nu var grovsmed i Maribo.

I 1700-tallet var mange vægtere ved at synke ned blandt samfundets laveste udskud da de tit blev sat til rakkerlignende arbejde af byens overklasse.  Var Niels Bendson en af disse, og havde derfor kontakt til glarmestrene?
_______________________________________________________________________________

Paameier-navnet
_______________________________________________________________________________

Det lader til at denne slægt er den eneste i Danmark, som har baaret Paameier-navnet.
Efterkommere med navnet eksisterer endnu fåtalligt i området omkring Rødby.

Umiddelbart kan en forbindelse til den Vesttyske slægt Pomeyer fra Enger i Westphalen ikke skabes, selvom købmænd af denne slægt i 1600-tallet slog sig ned i Køge. Den yngste person af denne slægt hed endda Johan Pomeyer ligesom Niels Bendsons barn, vores 5xtip-oldefar.

Udfra Køges borgerskabsprotokoller ved vi at den tyske Johan Pomeyer var handelsmand og fik borgerskab i Køge i 1687, et par år efter hans formodentlige familiemedlem Jacob Pomeyer døde i 1683.
Han fik frataget sit borgerskab igen i 1713, men ikke fordi han døde, da hans død ikke er at finde i Køges Kirkebog.
Måske flyttede han fra købstaden eller har fået borgerskab i en anden by.

Umiddelbart har denne slægt som sagt intet med vores at gøre, men det sjældne navn taget i betragtning og det faktum at begge slægter har befundet sig i Køge omtrent samme tid må der være en form for forbindelse.

Mit bud er, at Niels Bendson har arbejdet for handelsmand Johan Pomeyer, eller måske endda er blevet opfostret af ham i plejefamilie. Jeg lægger her mærke til at Niels Bendson ikke får nogle børn kaldet Bent (dog Bendix), men til gængæld får Johan Pomeyer som et af de første børn i flokken.

Personer med navnet Paameier:

Jacob Pomeyer født i Engern, Westpfalen, Tyskland.
Han døde i 1683 i Køge hvor han fungerede som købmand og rådmand.
Under svenskernes belejring af byen begravede han en skat i sit hus i et forsøg på at skjule den.
Dette lykkedes, og den blev først fundet i 1700-tallet hvor der skulle lægges nye gulve i huset.
Jacob Pomeyer var desuden værge for Gundel Pedersdatters (død 18.01.1644) søn Peder Hansen.

Johan Pomeyer født i Engern, Westphalen, Tyskland.
Han fik borgerskab som handelsmand i 13/9 1687, og fik opsagt det igen 10/10 1713.
_______________________________________________________________________________

At være vægter i 1700-tallet:
_______________________________________________________________________________

Vægterne fungerede nærmest som politi og nattevagt.
Nogle gange var de også fangevogtere ved byens fangehul, som oftest lå i rådhusets kælder.
Det var derfor vigtigt at man som vægter var kendt som en ædruelig og pålidelig person.

Vægterne skulle sikre ro og orden i byerne om natten, passe gadebelysningen som bestod af tranlamper, passe portene, og derudover slå alarm i tilfælde af brand og stormflod.

Vægternes uniform bestod af en solid frakke med blanke knapper, lange støvler og en hue med øreklapper.
I tilfælde af kraftig kulde eller blæst trak vægteren tykke uldsokker uden på støvleskafterne og tog et stort slag af sækkelærred uden på uniformen. Desuden var en del af uniformen en morgenstjerne; et middelalderligt våben med spydspids og en tung trækugle besat med store jernpigge. Denne var nødvendig da vægteren i kraft af sin funktion
som lovens håndhæver risikerede at blive stukket ned eller kastet i vandet og drukne.

Hver time skulle vægteren synge et vers fra Vægtersangen.
Sammen med uniformen gav dette vægterne en karakteristisk fremtoning og gjorde dem populære i byens natteliv.

"Vær klog og snild
vogt lys og ild
- vor klokk´ er slagen ti".

Vægtersangen var forskellig fra egn til egn.

Selvom vægteren udførte et vigtigt arbejde, var lønnen temmelig ringe, hvilket betød at vægterne supplerede med daglejerarbejde for byens borgere, og derved altså arbejdede nat og dag.

Fx blev vægterne anvendt til at kløve og stable brændselsforsyningen for vinteren. Vægterne var oftest gode venner med byens borgere, der ved højtider takkede vægterne for deres hjælp med gaver i form af penge, lys og mad mv.
Vægterne kunne også tage ekstra arbejde ved at kaste jord på gravene, være ligbærere, og endda ved at gå rundt og gratulere borgerne til jul - en ting der tidligere havde været en fast del af jobbet.

Det var også almindeligt at vægterne havde en fri bolig hvor der ikke betaltes husleje,
således at den lavtlønnede tilværelse var til at klare selvom man havde en række børn.

Uniformen var også fri, men det forventedes at den skulle holde i mange år, og det tog oftest mange ansøgninger fra vægteren før han fik tilkendt ny uniform eller støvler.

I 1700-tallet hvor Niels Bendson var vægter, sank mange i jobbet efterhånden ned blandt samfundets udskud.
Dette skyldtes ikke mindst at vægterne blev forplejet lidt for grundigt med akvavit af byens borgere.
Hvorvidt Niels Bendson var en af disse ildesete vægtere eller ej, vides dog ikke noget om.
_______________________________________________________________________________

Skrevet om Niels Bendson af projektgruppen "Hit med Historien", der beskæftiger sig med Køges Historie:
_______________________________________________________________________________

I Kirkestræde på det nuværende biblioteks placering, lå der i 1700-tallet nogle huse, som blev kaldt "Den Åbne Gård". Husene bestod af hver fire lejligheder, var bygget sammen i to rækker med en gårdsplads imellem.

Det var lejeboliger for folk som Niels Bendson, der havde tilfældigt arbejde som daglejer.
Der var ikke noget, der hed understøttelse eller dagpenge, så han har været nødt til at finde ud af noget arbejde.

Lejlighederne i Den Åbne Gård var ikke noget at prale af.
Niels Bendson, hans kone, børn og hans svigermor måtte  klare sig med 20 m2 tilsammen
- stue og køkken var, hvad det kunne blive til.

Niels Bendson betalte ikke skat, da der ikke var noget at betale skat af.
Alt hvad han, konen og børnene kunne skrabe sammen gik til at få tag over hovedet og holde den værste sult fra døren.

Køge havde ikke nogen større arbejdspladser i midten af 1700-tallet.
I begyndelsen af århundredet havde der været et stort sejlmageri i det store hus (nr. 21) på Torvet.
Her og spredt rundt i byen havde 200 arbejdere og 26 vævere lavet sejl til flådens skibe, men det var nedlagt i 1734.

Mulighederne var altså ikke store. Niels måtte fra tidlig morgen ud at spørge om, der var arbejde at få. Med hatten i hånden har han gået rundt i købmandsgårdene. Måske har der været noget korn, der skulle i sække. Måske skulle der muges ud i en stald. Måske kunne han slæbe mursten på en byggeplads.

Han kunne også være heldig at få arbejde for byens styre. Gang på gang kan man læse om, at byens gader og stræder flød med skidt og møg. Rendestenene flød over, og grise og rotter rodede rundt i affaldsdyngerne. For en rask mand gjaldt det om at være klar, når der en sjælden gang blev gjort noget ved svineriet.

Lønnen kunne han næppe gøre noget ved. I Køge var der mange daglejere om buddet.
Han måtte tage, hvad han kunne få. Det har næppe været særlig meget.

Havnen var et af de steder, hvor der måske var arbejde. Hvis man læser i byens toldregnskaber, kan man se, at mindre fartøjer nogle gange om måneden lagde til med varer til byen. Kigger man nærmere på, hvad de har haft med, så er det mest varer til købmændene. Bedre var det, når skibene var lastet med mursten eller tømmer. Så kunne der godt blive til nogle dages arbejde med at losse den tunge last og få den kørt op til byen.

Måske har Niels Bendson også været med, når vinterstormene hylede over Køge Bugt. Alene i året 1753 strandede tre skibe ved Stevns Klint. Her var der ikke bare tale om småbåde. Det var store skibe i langfart mellem Vesteuropa og Rusland, der blev kastet ind på kysten. Masser af træ, tømmer, skind, hamp, tagsten og jernvarer blev skyllet op på stranden. Det gav arbejde at få vraggodset bjerget, kørt det til Køge og få det solgt på auktion.