Forskellen på disse to kirkebøger?

Startet af Casper Fruergaard Schrøder, 08 Nov 2017 - 22:24

Forrige emne - Næste emne

Casper Fruergaard Schrøder

ære alle

Jeg har fundet en slægtning i to forskellige kirkebøger.

Der er tale om John Andreas Peder Christian Fruergaard Schrøder, f. 1907.

Først fandt jeg ham her - tydeligt opført som 'døbt i kirken' https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1287/churchbook/source8498/opslag2805274

Men så fandt jeg ham også her - med kommentar om, at han ikke er døbt, men 'navngivet' https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1295/churchlisting22884/opslag4640205

Kan nogen forklare mig forskellen på de to bøger. Hvem har skrevet dem? Og hvornår er de skrevet? Baseret på kronologien virker den sidste som en opsamling skrevet efterfølgende, mens den første virker som kronologisk. Det fremgår af fødselsdatoen.

Håber nogen kan forklare mig forskellen.

Vh

Casper F. S.

Mikkel Eide Eriksen

#1
Hej Casper

Den ene er fra Handbjerg sogn, og den anden fra Struer.

Han er født i Struer sogn 1907, og forældrene ønskede ham dengang ikke døbt. I 1912 har de åbenbart ombestemt sig og får ham døbt i Handbjerg kirke.

Et barn skulle navngives og indskrives i kirkebogen uanset om det blev døbt eller ej.

Tilføjet: Dåbsdatoen er først blevet indført i Struers kirkebog efter at Handbjerg har anmeldt den.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Casper Fruergaard Schrøder

Mange tak, Mikkel. Det giver mening.

Pastor Filip Beck, der var søn af Indre Missions stifter, har næppe været begejstret for at modtage den fem-årige dreng ved døbefonten i kirken. Hvorfor I alverden var denne dreng dog ikke allerede døbt, har han nok tænkt.

Nogen, der har bud på, hvor almindeligt det var omkring 1900-tallet at undlade dåb ved fødsler?

Interessant nok optræder faren Johan Peder Schrøder (f. 1872) i en tidligere folketælling registreret som 'udenfor trossamfund' - han har altså ikke haft en helt god historie med kirken ...

Vh
Casper F. S.

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Ja, Beck har sikkert nok løftet øjenbrynene :D

Har du faderens dåb? Der vil gerne være indskrevet en anmærkning i kirkebogen hvis han udmeldte sig af folkekirken, evt. om han indmeldte sig igen.

Hvorfor han ikke var i folkekirken skal jeg ikke kunne sige, men efter grundlovens indførsel af religionsfrihed i 1849 var der jo en del "nykristne" bevægelser der enten opstod i Danmark eller kom hertil. Især var vist vækkelses- og missionsbevægelserne aktive omkring i årene omkring århundredeskiftet. Et par af mine oldeforældre var selv aktive i Frelsens Hær og Luthersk Mission, og en svoger til min oldefar var prædikant og medlem af eksekutivkommitteen for Syvendedagsadventisterne. Nogle af disse var kompatible med folkekirken, andre ikke.

Så vidt jeg husker kunne/kan et barn godt blive døbt selvom kun den ene forælder var/er i folkekirken, så han kan vel også have været ateist.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Peter Kristiansen

Og nogle af disse "nykristne" bevægelser går ikke ind for barnedåb, men mener at barnet af egen fri vilje skal lade sig døbe, og derfor foretager voksendåb. Det gælder f.eks. baptister, men også forskellige frikirker.


http://www.bibelselskabet.dk/ombibelen/indhold/hvadsigerbibelenom/livssituationer/foedselogdaab/barnedaabvoksendaab
http://jesusnet.dk/svar/skal-jeg-doebes-igen/
M.v.h. Peter Kristiansen