? vedrørende dødsfald i udlandet

Startet af Karsten Egeblad, 16 Okt 2017 - 19:02

Forrige emne - Næste emne

Karsten Egeblad

Hej,

Jeg er blevet oplyst at min oldefars broder døde i Hamburg 1891 men kan ikke få dette verificeret. På det tidspunkt var han ugift og knap 26 år.

Mit spørgsmål er om der blev afholdt skifte i DK når ens nærmeste slægtninge boede i København eller er der andre steder at sådanne et dødsfald vil blive registreret i DK?

Mvh

Karsten Egeblad

Mikkel Eide Eriksen

Hej Karsten

Skiftet vil normalt blive afholdt under bopælens retsbetjent/retskreds.

Hvis han var død i en anden dansk by end den hvor han boede, så vil der i nyere tid være en anmeldelse for dødsstedet skifteret, som melder videre til bopælens skifteret der så foretog skiftet.

Hvis alle slægtninge boede langt væk og ingen kendte deres adresser, vil retten som regel have indrykket proklama i de større aviser. Prøv evt. mediestream.

Så spørgsmålet er nok om han var fastboende i Hamburg?

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Karsten Egeblad

Hej Mikkel,

Tak for input.

Når man som dansk statsborger dør i udlandet ville jeg formode at DK på en eller anden måde blev orienteret.

Mediestream dækker desværre ikke tyske aviser.

Mvh

Karsten Egeblad

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Jeg tænkte at hvis han var fastboende, kunne det være at den tyske skifteret havde indrykket proklama i en eller flere danske aviser...

Iøvrigt har jeg selv haft samme tanke, at der vel var en form for melding. En af mine slægtninge var sømand og blev begravet i Singapore 1842. Departementet for Udenrigske Anliggender havde en arkivserie "vedrørende fremsendelse af dødsattester" der så interessant ud, men heri fandt jeg ham ikke.

Aha, måske konsulatet kan hjælpe i dit tilfælde:
Hamborg, konsulær repræsentation: Bog over afdøde søfolk og disses efterladenskaber 1863–1901 (afl. 1911)

Hvis han ikke var sømand så har repræsentationen også et journalsystem med kopibog til udgåede skrivelser. Evt. kan der måske findes noget i udenrigsministeriets journal/indgåede skrivelser...

Men som sagt, jeg har ikke selv prøvet i perioden. Måske jeg selv skal prøve departementets journaler i 1842!

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Karsten Egeblad

Hej Mikkel,

Tak for dine input. Han var snedker og formoder han arbejdede i Hamburg, da han tidligere havde arbejdet som snedker i Berlin nogle år tidligere.

Vil forfølge dine ideer.

Mvh

Karsten Egeblad