Adelige og ansatte

[Hanne Fisker]

Hej med jer alle.

Her er noget som jeg længe har grublet over, er det en gunst fra en arbejdsgivers side når han selv eller en i familien optræder ved en barnedåb hos en ansat?

Grunden er at jeg har flere af de fine folk som er med til en alm. ansats barnedåb og nu er denne dåb her dukket op med en Baron H. v. Rosenkrantz:

Det er Maren Schippers dåb og stedet er Rosenholm ved Randers.

Forældre:
Gartner Nicolaj Skip-
per og hustru Kirstine
Fódt Biódstrup ved
Rosenholm.

Fadder:
Jomfru H. Hansen paa Ruggaard.
Fadder: Baron H. v. Rosenkrantz,
Forpagter Tórsleff paa Rosenholm,
Hr. Rud paa (Krannestrup?) og
Petersen paa (xxxxxxxxxx) samt Jomfru
Louise Biódstrup i Hornslet.

Dette emne er kun lagt ind fordi jeg ikke rigtig forstår hvorfor disse fine folk er med til en barnedåb når de ikke er familie med forældrene.

Jeg har nemlig fået forståelsen af at de fine ikke gerne var på "lige fod" med en ansat og da slet ikke i den periode denne dåb ligger i.

Jeg håber på at der sidder en eller anden der kan belyse emnet og give en saglig forklaring på hvorfor det mon er sådan.

MVH
Hanne Fisker

PS. jeg har intet mod adelsfolk, emnet er bare skrevet sådan her for at forklare hvad jeg mener.

[Hans Poulsen]

Hej Hanne

"..jeg ikke rigtig forstår hvorfor disse fine folk er med til en barnedåb..".

Det er heller ikke sikkert, at de har været - hverken til dåben i kirken eller den efterfølgende middag med suppe, steg og is.

Muligvis nåede de aldrig at se det barn, de var fadder til.

Mange ansatte rent ud sagt fedtede for *de fine*, som du benævner dem, og mange af de såkaldt fine var smigret over at få en barn opkaldt efter sig.

Jeg kender to tilfælde, hvor voksne personer blev  himmelfaldne, da de flere år efter barnedåben fik at vide, at de var faddere til det og det barn.

Selv har jeg været fadder to gange - den ene gang fik jeg få dage efter dåben tilsendt fra præstegården et *fadderbrev*, hvor barnets navn, dåbsdag og de øvrige faddere var nævnt.

Venlig hilsen
Hans
- ufin

[Finn Holbek]

Hej Hanne

Det var helt almindeligt at adelige trådte op, når de blev bedt om at være faddere. Man betragtede det som en pligt og en ære, uanset det gjald ansatte eller gamle soldaterkammerater osv.

I øvrigt svært at forske objektivt hvis adelige bliver tillagt subjektive vurderinger som "fin" og den slags. Ud over navn og titel var de lige så meget mennesker som alle andre.

[Hanne Fisker]

Hej Hans Poulsen og Finn J. S. Holbek.

Til Hans, jeg har altså aldrig hørt at man kan stå fadder uden selv at vide det eller uden selv være til stede, men alt kan jo lade sig gøre i vores dage så hvorfor ikke!

Til Finn, din forklaring lyde logisk, især det med at de trådte op som en pligt, hvor meget ære der så var i det ved jeg ikke!
Men glade ansatter betyder en hel del og der var nok ikke så meget forskel på det område selv dengang. Faktisk vil jeg mene at det nok var vigtigt at holde de ansatte glade og tilfredse så de ikke skabte ballade eller oprør, uden de ansatte ville der jo ikke blive gjort noget som helst.

Tak til jer begge to for jeres svar på emnet.

MVH
Hanne

[Hanne Fisker]

Hej Finn

Beklager min måde at formulere emnet på, jeg har på ingen måde noget imod de adelige for som du skriver er og var de jo alm. mennesker som du og jeg.

Det jeg forsøgte var blot at give et billede af hvordan jeg mente at tingene var dengang og det bygger på at min mor har været tjenestepige på et gods da hun var ung og dengang fik hun at vide at man ikke talte til de ansatte og derfor gik jeg ud fra at det måtte være det samme dengang i 1800 tallet, men uvidenhed er skyld i mange misforståelser.
og det var jo netop min uvidenhed der fik mig til at starte tråden her!

Jeg kan lide at lære nye ting og dette var et emne jeg ikke forstod eller kunne finde noget om, så hvad var bedre end at få det forklaret af andre som måske ved noget jeg ikke ved.

Håber at jeg er tilgivet min måde at formulere mig på.

MVH
Hanne

[Hans Poulsen]

Hej Hanne

"..stå fadder..uden selv være til stede, men alt kan jo lade sig gøre i vores dage..".

Mangt og meget kan lade sig gøre her i 2011, men jeg tænkte faktisk på *gamle dage*.

Hvis du tager snart sagt enhver kirkebog fra fx 1818 og kigger specielt på fadderne, vil du se, at samtlige faddere tit var "- alle af XX landsby..", hvor forældre også boede, og hvor barnet var født og døbt.

Men der er meget ofte undtagelser: De to-tre første er faddere "..her fra byen..", et par stykker kommer fra nabosognet, og en enkelt fadder meget, meget langt fra.

- Husmand i pengebekneb måske 
- Dåb omkring kyndelsmisse, hvor det tit er allerkoldest
- Dårlige veje.
- Ingen tog og busser etc. etc.
- Landvejsrøvere

Tror du, at den fadder var til stede?

Mit svar kan kun blive *måske - måske ikke*.

Venlig hilsen
Hans

[Jakob Ramlau]

Omkring 1800 var det helt klart en "Æressag" at være Fadder. Gennemlæser man exempelvis Daab i Garnisons Kirke vil man finde Kompagnichefer som Faddere for Underofficersbørn i talrige Tilfælde.
Luxdorph efterlod sig sine tætskrevne "Skrivekalendere" for sidste Halvdel af 1700-Tallet. Han anfører her, hvorledes han og hans Hustru var Faddere ved Daab i Omegnen af hans Sommerlandsted nær Nærum. Noblesse oblige.
Søofficer Schiønning var lidt senere, hans næsten lige saa omfattende "Dagbøger" er tilgængelige paa Orlogsmuseets Hjemmeside. Ogsaa han omtaler denne Nobilitetens (eller blot de lidt mere Besiddendes) Forpligtelse til at stille op.
Kejser Wilhelm II paatog sig et betydeligt Antal Paterschaft´er. Anekdotisk har det vist givet Anledning til Fejloversættelse til Faderskab -- det er altsaa kun Fadderskab. Han var vist ikke et synderligt amourøst Gemyt.
Betragter man saa Forpligtelsen, der følger med, er denne jo klar i Nutidens Tale til Fadderne:
"Og I der er Faddere til dette Barn skal vide......................" Det kunde være interessant at vide præcist hvornaar denne Tale om Pligten til at varetage Opdragelsen  i Religionen ved Forældrenes Død, bliver introduceret.
Tidligere havder man jo ogsaa Benævnelsen: "Daabsvidner". Det er  knapt saa ansvarspaadragende.
Men jeg nærer ingen Tvivl om at at det omkring 1800 var en paternalistisk Gunstbevisning og en forhaabentligt kær Pligt at være Fadder for Ansatte/Underordnedes Børn. Nøgleordet er nok "paternalistisk". Nok var man højere paa Straa, men det forpligtede til ansvarlig Omgang med saavel Midler som Folk.

[Hanne Fisker]

Hej Hans

Jeg kan godt følge dit argument og se logikken i det.

Man kan jo ikke være til stede hvis vejret er meget dårligt og man bor langt væk.

Tak fordi du gad forklare mig hvad du mente.

MVh
Hanne

[Hanne Fisker]

Hej Jakob Ramlau

Det var interesant at læse dit indlæg i min tråd.
Omend jeg nok må tilstå at jeg ikke ved hvad ordet "paternalistisk" betyder.

Dog ser det ud til at man dengang virkelig satte en ære i at være fadder ved sine ansattes barnedåber.

Og ja det kunne være ret interesant at vide hvornår nutidens taleform til fadderne opstod.

Der er meget som er gået i glemmebogen gennem tiderne, taleformen og sproget har ændret sig meget og ord har ændret betydning osv.

Tak for dit indlæg og forsat god aften til jer alle.

MVH
Hanne

[Egon Hansen]

Går vi yderligere et skridt ned af "rangstigen", fra godsets ansatte til f.eks natmanden, rakkeren, eller andre "uærlige" som samtiden fandt det passende at omtale folk som udførte et samfundsnødvendigt arbejde. kunne det være vanskeligt at finde faddere til disse borgeres børn.
Jeg har læst eet eller andet sted, at det var en højere ordre at præstens kone, eller evt degnens, skulle bære natmandens barn for at vise "et godt eksempel, ved at bære de "urørliges" børn.
Det var vidst bare ikke altid det hjalp på den almindelige honnette borgers følelser over for samfundets mindre heldigt stillede borgere!
Mvh.Egon

[Hanne Fisker]

Godmorgen Egon Hansen

Tak for dit indlæg som jo giver stof til eftertanke.

MVH
Hanne Fisker

[Jakob Ramlau]

Min Vane tro kan jeg ikke nære mig for en afsluttende Anecdote. I 1875 ægtede en af mine Tipoldefædre sin Husbestyrerinde Pingel. Jeg har derfor kulegravet Pingel og sidder nu med et, maaske interessant, Exempel paa Faddere fra de højere Kredse.
Kancelliraad Jacob Claudius Pingel sad i 1824 i Rønne paa Bornholm og havde hans kongelige Højhed Prins Christian paa Besøg (han blev senere Christian VIII). De havde det vistnok ganske hyggeligt sammen, ihvorvel en Kancelliraad ikke er meget højt i Graderne. Han var iøvrigt gift med en lokal Enke Arboe (som betyder "Edderfugl" paaa Bornholmsk), første Gang gift med Kommandør Kohl fra Christiansø. 3die Marts 1824 faar de deres Søn, Jacob Severin Claudius P. hjemmedøbt.
Hen paa Sommeren faar de ham saa fremstillet i Kirken under Prinsens Besøg.
Opslag 73, Rønne Kirkebog 1819 - 1825, dokumenterer at der blandt de mandlige Faddere optræder hans Højhed Prins Christian.
Jacob Severin bliver senere Sagfører og Politiker og et vistnok noget stridbart Gemyt.
Saadan er der saa meget...................

[Hanne Fisker]

Godaften Jakob Ramlau

Din lille afsluttende anekdotet er vist en passende måde at slutte denne tråd.

MVH
Hanne Fisker