Ikke ved sine sansers fulde brug.

[Ruth Neumeister]

Denne sætning ses engang imellem i vedtegningerne i lægdsrullerne.
Hvad betyder denne vedtegning??

Hilsen Ruth

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Ruth

Som jeg læser ODS betyder det det samme som nu: at vedkommende ikke var "ved sine fulde fem" (sanser) eller var gået "fra sansen", dvs. havde mistet forstanden/fornuften.

Om der så ligger en særlig definition bag brugen i lægdsrullerne har jeg dog ikke et bud på. Måske der står noget i Jørgen Greens bog.

mvh
Mikkel

[Jakob Ramlau]

Man tage "Lovbog for Landmanden", 1856, p. 150 hvor kongelig Resolution af 25de September 1855 citeres, vedrørende Legemsfejl og Svagheder, der forhindrer Aftjening af Værnepligt.
Som A 1 nævnes:
"Sindsygdomme, hvorved Forstands- eller Opfattelsesevnerne ere forstyrrede, tilintetgjorte, eller betydeligt sløvede; Mangel paa Fatteevne; Tab af Hukommelse".

Det er jo logisk nok ----men her har du Papir paa Sagen.
Hvorlænge man ikke skelnede mellem Sindssyge og Evnesvaghed,  er svært at finde ud af. Men det varede længe. 

[Ruth Neumeister]

Hej Jakob og Mikkel

Tusind tak for jeres svar.

Jeg havde glemt at tyde en sætning i en tidligere lægdsrulle, hvor det fremgår, at personen "havde Feberen", hvad det så end er for en sygdom.

Det kunne tyde på, at han af sygdommen havde fået en forstyrrelse i hjernen, som Jakob skriver, der alligevel ikke var større end at han sættes på prøve som soldat i 1811, mødte ind 1. juni 1815 og var i regimentet 1823.

Hilsen Ruth

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Ruth

Så vil jeg umiddelbart gætte på (neuro)syfilis, evt. som konsekvens af kongenit (medfødt) syfilis med efterfølgende feber. Se her fra Wikipedia (min fremhævning nedenfor, NB: Billederne kan være ubehagelige):

Neurosyfilis er en infektion, der vedrører centralnervesystemet. Den kan forekomme i den tidlige fase og være enten asymptomatisk eller vise sig i form af syfilitisk meningitis eller i den sene fase som meningovaskulær syfilis, generel parese eller tabes dorsalis, som er forbundet med dårlig balance eller initialsmerte i underekstremiteterne. Sen neurosyfilis forekommer typisk 4 til 25 år efter den primære smitte. Meningovaskulær syfilis viser sig typisk som apati og epileptisk anfald, generel parese med demens og tabes dorsalis.[4] Der kan også forekomme Argyll Robertson-pupiller, som er bilaterale små pupiller, der trækker sig sammen, når personen fokuserer på nære genstande, men ikke trækker sig sammen, når du udsættes for skarpt lys.

Kongenit syfilis kan forekomme under graviditet eller under selve fødslen. To tredjedele af nyfødte med syfilis fødes uden symptomer. Over de første par leveår kan blandt andet følgende almindelige symptomer udvikles: hepatosplenomegali (70 %), udslæt (70 %), feber (40 %), neurosyfilis (20 %) og pneumonitis (20 %).Hvis sygdommen ikke behandles, kan der i 40 % af tilfældene forekomme sen kongenit syfilis, som omfatter: sadelnæse, Higoumenakis tegn, sabellægge eller Cluttons led blandt andre.[12]

Se iøvrigt Knud Secher: Klinisk Ordbog over sygdomme og diagnoser for ordforklaringer til ovenstående.

Tilføjet: Meningitis kan vist iøvrigt også have varige konsekvenser som fx. nedsat nedsat syn og hørelse, men det er uden forsinkelse i modsætning til syfilis.

mvh
Mikkel

[Ruth Neumeister]

Er det ikke en lidt drastisk sygdom?
Soldaten blev næsten 80 år, blev gift, fik børn og forsørgede både svigermor og barnebarn.

Jeg tænkte mest på mæslinger.

Hilsen Ruth

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Ruth

Tjo... det lød bare på dine indlæg som om der var flere års forsinkelse imellem feberen og sansetabet. Det er der måske ikke?

Det kan måske også være at de to slet ikke er relaterede?

mvh
Mikkel

[Ruth Neumeister]

Det kunne du jo heller ikke vide Mikkel.

Han flytter som 19 årig fra sit gamle sogn i 1811, hvor der intet står om hans velbefindende.
I rullen 1812 i det nye sogn, står der "havde feberen", så han har måske haft den imellem de to indskrivninger.

Men det får vi jo aldrig at vide.

Du skal have tak for hjælpen.
Hilsen Ruth

[Jakob Ramlau]

Skal man være rigtigt godt galen, er Neurosyphilis en god Kandidat. Men mindre kan gøre det. Typhus var ganske hyppigig havde ofte Navnet "Nervefeber", netop fordi den gav psykiatriske Symptomer, mest Svækkelse, Nervøsitet og blandet Pjokkethed. Just ikke Egenskaber, der passer sig til Militairtjeneste.
Ellers er Koldfeber, Malaria, ofte ogsaa omtalt som "Kolden" eller "Feberen" en ikke urimelig Kandidat --- men saa skal vi til Lolland/Falster.   

[Ruth Neumeister]

Puh, den er godt nok svær.
Jeg tror, at jeg vil prøve at læse kirkebogen igennem for døde og begravede for at se, hvad der evt. står af årsager, hvis der evt. skulle have været en epidemi.

Jeg skal nok vende tilbage med svar.

Hilsen Ruth

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Ruth

Ja nu er det spændende

Hvad ernærede han sig som senere i livet? Jeg tænker her på at nogle fag jo kræver præcision og fingerfærdighed, andre kræver råstyrke, og endnu andre kræver en god matematiske evner. Hvis hans "sanseløshed" gjorde at han rystede på fingrene kunne han nok ikke blive skrædder, men måske godt være bonde – og modsat hvis hans ben var blevet lammede.

Jeg har selv en række skræddere i min slægt fra Mors og Thy, hvor man ligefrem kan se det i lægdsrullerne at de var nogle små sygelige skravl.

mvh
Mikkel

[Ruth Neumeister]

Kirkebogen for området og de omkringliggende sogne fortæller intet om en epidemi. Der er en jævn
dødelighed i alle aldre igennem 20 år. Så der er ikke noget at hente.

Jeg ved ikke, om man evt. skal adskille de to ting fra hinanden, når man ser den måde det er skrevet på i lægdsrullen?
Nr. 96
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#18121,1002729

Vedr. feberen viser han måske ydre tegn på at have haft mæslinger eller kopper, og sansernes fulde brug må han da have haft nogenlunde i orden, da han i årene 1834-1860 er husmand og murermester.

Jens forbliver soldat ved Fyens Regiment indtil han som 40 årig bliver indskrevet i reserverullen i 1832, så helt uduelig kan han ikke have været. Han har nok bare ikke været så hurtig i optrækket.

Han dør 1869 som 79 årig af alderdom, så han må have arbejdet som murermester nærmest til det sidste.

Hilsen Ruth

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Sætter lige tydning af anmærkningerne her for god ordens skyld:

Session 1813: "Havde Feberen"
Session 1814: "Mangel paa Sandsernes Brug effter afgivet Tingsvidne, tillige bevidnet af Udskr. mandsk. [Vidneb. (udvisket)]"

Så der er jo i hvert fald et år imellem. Det kunne måske være værd at undersøge om de lokale myndigheder har bevaret tingsvidnet. Jeg ville i så fald starte med at se om amtet har arkivalier om udskrivning/lægder/militær/osv i perioden 1813–14, evt. blot deres almindelige journaler med tilhørende sager.

På den anden side lyder han til at have været i fin form senere i livet, så måske har han bare efter feberen kommet sig langsomt, men fuldstændigt?

mvh
Mikkel

[Jakob Ramlau]

Kirkebøger vil jo kun bekræfte en Epidemi, naar den er dødelig. Ved Typhus(Salmonella) angives Dødeligheden at ligge omkring 10%.
Et ubehageligt Problem ved Typhus er at nogle bliver raske Bærere ved at Salmonelbakterierne slaar sig ned i Galdeblæren og vedkommende, trods klinisk Velbefindende, udskiller Bakterier i Afføringen og derved let spreder Smitte. Med Datidens mangelfulde sanitære Forhold kunde den slaa haardt og hurtigt.
Men Udtrykket "Feberen" i den bestemte Form faar mig til at tænke paa Malaria igen. Jeg lagde ud med at nævne Lolland/Falster. Oure Kirkebog er transkriberet og ligger paa Nettet. Her er baade Nervefeber og Koldfeber og endog "ondartet Koldfeber". Saa man kunde altsaa faa Malaria paa Fyn. 

[Ruth Neumeister]

Hej Mikkel.
Tak for at sætte anmærkningerne i orden, så det bliver lidt mere forståeligt.

Vi har jo desværre ikke mere den mulighed i Århus at hente arkivalier (tingsvidnet) hjem til læsning, og Viborg ligger lidt langt væk. Jeg skal have en del flere spørgsmål at køre efter, inden jeg tager derop.
Det må på listen.

Hej Jakob.
Jeg har nu læst rigtig mange dele af lægdsruller af forskellige årgange for at se, om ordet "Feberen" var indskrevet andre steder. Jeg fandt ikke én eneste, så du har nok ret i, at det er Malaria.
Jeg vil skrive "højst sandsynlig malaria" i min database.

Jeg troede faktisk, at dødeligheden ved tyfus (salmonella) dengang var større end 10%.

I skal begge have mange tak for hjælpen

[Jette Elkjær]

Jeg fandt denne artikel om malaria på Lolland - måske er det relevant i denne forbindelse :-)

https://ing.dk/artikel/da-malariaen-haergede-pa-lolland-falster-86896

venlig hilsen
Jette Elkjær

[Ruth Neumeister]

Tak for linket Jette.

Hilsen Ruth