Hjælp til at finde vielse i Østbirk, Voer, Skanderborg

Startet af Vibeke Hill, 20 Apr 2011 - 09:09

Forrige emne - Næste emne

Vibeke Hill

Hej

Jeg søger hjælp til at finde mine 4x tip oldeforældres vielse i Østbirk, Voer, Skanderborg. De hed Thomas Knudsen og Margrethe Knudsdatter

Jeg har fundet dem i FT 1801, men her er de tilsyneladende ikke gift:

Skanderborg, Voer, Østbirk, Julianælyst, , 1, FT-1801, b8514
Thomas Knudsen, 37 , Ugift, Avlskarl
Margarethe Knudsdatter, 21 , Ugift, Bryggerpiger (ikke sikker på om dette er hans fremtidige kone)


Det første barn jeg har fundet af dem er født i 1812 i Østbirk (Anne Kathrine Thomasdatter, 24 feb 1812, opslag 42)

Næste gang jeg finder Thomas Knudsen er i FT 1834, men her er hun tilsyneladende død:

Skanderborg, Voer, Østbirk, Østbirk sogn, Et huus, 59, FT-1834, C0582
Thomas Knudsen, 71, Enkemand, Paa aftægt   
Ane Kathrine Thomasdatter, 23, Gift, Hans børn [Thomas Knudsen]
Knud Thomsen, 15, Ugift, Hans børn [Thomas Knudsen]   
Ane Helvig Thomasdatter, 13, Ugift, Hans børn [Thomas Knudsen]


Jeg har selv prøvet at finde deres vielse i Østbirk, men uden held... Håber at der er nogen der kan hjælpe mig med at finde denne, da jeg så forhåbentlig kan blive klogere på Margrethe Knudsdatter (kan heller ikke finde hendes død).

På forhånd tusind tak for hjælpen
Vibeke

Erik Nielsen

Der er en Margrethe Knuds Datter der er død den 28. Marts 1830 (opslag 174),
og hun står ganske rigtigt som Thomas Knudsens hustru og hun er 49 år.

Ane Helvigs fødsel kan du finde på opslag 61 som den 7. Mai 1822.

Måske det kan hjælpe dig.

Mvh / Erik Nielsen

Med venlig hilsen
Erik Nielsen, Lystrup

Vibeke Hill

Hej Erik

Tusind tak for at finde hendes død :) Hvor er det dog bare ærgeligt, at de ikke skrev flere informationer dengang...

Venlig hilsen, Vibeke

Irene Christoffersen

Hej Vibeke

Anne Cathrine Thomasdatter bliver konfirmeret 1826, opslag 113. Der står Margrethe Knudsdatter som "hustru".
mvh
Irene Christoffersen
Mvh
Irene Christoffersen
Hillerød

Frank Green

Hej Vibeke

Thomas Knudsen og Ane Margrethe Knudsdatter får en søn 22.nov 1808 med navnet Ove Henrik.

Ove Henrik er ikke døbt i Østbirk,så måske er det i hans fødesogn de er blevet gift.Håbede hans vaccinations dato kunne give et spor,men det skete først i 1822,året før han blev konfirmeret.

Skanderborg,Østbirk 1814-1832 opslag 97

Ove Henrik døde 2.sep 1832 i Østbirk opslag 166 i samme bog som konfirmation.

Med Venlig Hilsen
Frank

Vibeke Hill

#5
Hej Frank & Irene, og tak for jeres hjælp :)

Jeg har kigget på Ove Henrik's død, og kan se at der står noget i anmærkningerne - bare ikke hvad... Der er ikke så mange andre der har anmærkninger, så måske det er vigtigt? Er der nogen der kan tyde dette? Det ligner lidt at der evt. står "Hansted" til sidst...

Østbirk, Voer, Skanderborg 1814 - 1832, Opslag 166, nr. 13

Nu har jeg fundet hans fødsel!
Hansted, Voer, Skanderborg 1808 - 1814 opslag 29 øverst - men har igen problemer med tydningen... Der står ingen hustru...

Tak igen,
Vibeke

Vibeke Hill

Hej med jer

Nu prøver jeg igen - da jeg stadig ikke har haft held med at komme videre med Ane Margrethe Knudsdatter...

Jeg leder stadig efter hendes og Thomas Knudsen's vielse i Skanderborg området. Jeg har kigget Hansted/Lundum og Østbirk samt Tolstrup kirkebøger igennem for deres vielse, men desværre uden held.

Så vidt jeg kan komme frem til så er de blevet gift mellem 1801 og evt. så sent som 1812. Hun står nemlig ikke noteret som hans hustru ved første søns fødsel i 1808 - men ved datterens i 1812.

Det eneste jeg ved om Ane Margrethe er hvad jeg kan se i den tidligere post i FT1801 - og jeg vil så gerne videre tilbage i hendes gren...

Er der nogen der kan hjælpe mig?

Vedhæftet er er "alt" hvad jeg har om parret.

På forhånd mange tusind tak for jeres altid gode hjælp,
Vibeke


[vedhæfting slettet af admin]