Indskrivning i kirkebøger

Startet af Ole Peter William Oberg, 28 Jul 2017 - 17:08

Forrige emne - Næste emne

Ole Peter William Oberg

Når man er inde og se F.eks. opslag "fødte kvinder" kan der være mange måneder mellem hvornår de er indført i kirkebøgerne. Er der nogen der ved hvordan indskrivningen foregik dengang og hvorfra skriveren fik sine oplysninger fra? Kunne det ske at nogle blev glemt eller forældrene, sygehuset eller andre ikke har meddelt myndighederne noget. Dette fordi der er en person jeg ikke kan finde og som er født i 40 erne. ???

Eli Lothardt Dahl

Hej Ole Peter

det er min erfaring, at børn på den tid (1940) er opført: 1) det sogn, hvor de er født. Hospitalets eller klinikkens sogn. 2) de er opført i det sogn, hvor dåben fandt sted. Så du har to steder at lede. Normalt vil der være en henvisning i fødsel sognets kirkebog.

Jeg er født på rigshospitalet og døbt i kirken ved bopælen, og jeg står begge steder.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Kirsten Ørum

Hej

Jeg synes du skal lægge frem, hvilket sogn, hvilken kirkebog, det drejer sig om. Der er nemlig rigtig mange fejl og mangler mht. scanninger, som er langt på AO.

Nogle sogne er nedlagt og overtaget/delt op på eksempelvis to andre sogne. I den proces stopper sognet, hvorefter de sogne, som det er delt på starter 1-2 mr. senere (perioden der imellem mangler slet og ret).

Der er også andre former for mangler mht. kirkebøger, der er scannet og lagt på AO -  feks. mangler dele af et helt sogn at blive scannet.

Mvh

Kirsten Ørum


Aase Madsen


I min ex-mands slægt findes der en kirkebog, som er ført "lappodorisk", men den findes i bogform på biblioteket.
Forfatterne er 2 mænd der satte sig på deres flade og gik hele kirkebogen i gennem og fik dem skrevet ind familievis i deres bog.
Som forfatterne skriver i forordet. Der var ansat 2 præster, der når de havde udført en kirkelig handling skrev det ned på en lap papir. De 2 præster mødtes en gang imellem og lagde alle lapperne op på et bord, og så blev de skrevet ind i kirkbogen IKKE i den orden man kender fra andre kirkebøger, men som de fandt lapperne på bordet.
Til min mand slægt skrev de 2 forfattere, der mangler nogle børn for konen blev introduceret flere gange end der var børn.
Jeg takker de 2 forfattere for deres store arbejde, jeg kunne hverken finde hoved eller hale på den kirkebog.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

John Nielsen

Hej Ole

Op til sidst i halvfjerdserne skulle begivenheder føres der hvor de skete, derefter i hjemmesognet.
Der sendes ofte besked til hjemmesognet, men jeg har ikke set noget sted at det var lovpligtigt.
Hjemmesognet førte det så uden for nummer og med afsenderen opgivet som sted.
Derfor kan en fødsel eller død være ført på et hospital eller et helt tilfældigt sted hvis vedkommende var på rejse, og i værste fald kun der.

Selve kirkebogsførelsen må de fleste steder have foregået på løse papirer der blev sorteret efter fødselsdato før indførslen.
Specielt i København er indførslen ofte sket løbende og dermed efter dåbsdatoen.
Sammen med de forannævnte uden for nummer giver det kirkebøger hvor man skal kontrollere mange sider for at være sikker.

Hilsen John Nielsen

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Blot for at bekræfte at der er enddog meget kaotiske kirkebøger i København. Brokvarterernes Skt. Johannes, Matthæus, osv. virker i overgange nærmest tilfældige. I perioder er i hvert fald børnene hverken sorterede efter fødsels- eller dåbsdato.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986