Niels Laurits Nielsen Tjenestekarl Lykkegård i Vennebjerg.

Startet af Christian Løngaa, 07 Maj 2015 - 11:33

Forrige emne - Næste emne

Christian Løngaa

Hej alle.

Jeg har en forfader, Christian Albert Nielsen, 1877-1888, Tårs, Børglum, Hjørring, Opslag 50, nr. 11 hvor udlagt fader til barnet er Niels Laurits Nielsen Tjenestekarl Lykkegård i Vennebjerg. Når jeg søger på ham i Vennebjerg sogn får jeg i folketællingerne kun en op som på det tidspunkt min forfader Christian er født kun ville have været 14.

Kunne man tro at det virkelig er den rigtige Niels Laurits Nielsen jeg har fat i der ?

Man kan finde ham i FT1880 for Vennebjerg sogn under Hjørring amt.

Nogen der har nogle raske ideer om det kan være ham der er faderen eller ikke ?

På forhånd mange tak.

Christian

Egon Sørensen

Hej Christian!

Ud fra det foreliggende kan vi jo ikke dømme Niels Laurids Nielsen som far til barnet.
Jeg synes dog der er et vist sammenfald, de tjente begge på "Lykkegaard" moderen har på avlingstidspunktet måske kun været 17 år, en rask karl på 14 kan vel godt have fået  øje på den sikkert smukke vendelbopige.

Mvh.

Egon Sørensen

Ole Dorch

Ham her kunne også være en mulighed?

hjoerring, Børglum, Vrejlev, Vrejlev, Gunderup., , 180(1), FT-1890, D2157
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Søren Kristoffer Sørensen Vestegaard 29 Ugift Husfader Gaardejer Vrejlev Sogn Hjørring Amt
Emilie Sørensen Vestegaard 36 Ugift Husjomfru Vrejlev Sogn Hjørring Amt
Mette Kirstine Sørensen 63 Enke Enke Kirkeejerinde Vrejlev Sogn Hjørring Amt
Niels Laurits Nielsen 23 Ugift Tjenestekarl Hæstrup Sogn Hjørring Amt
Knud Albert Petersen 16 Ugift Tjenestekarl Vrejlev Sogn Hjørring Amt
Jakob Peter Jensen 22 Ugift Tjenestekarl Serritslev Sogn Hjørring Amt
Kristian Nielsen 19 Ugift Tjenestekarl Vrensted Sogn Hjørring Amt
Johanne Marie Nielsen 26 Ugift Tjenestepige Borup Hjørring
Kirstine Pedersen 19 Ugift Tjenestepige V. Hassing Sogn Aalborg Amt
Anna Steffensen 21 Ugift Tjenestepige Ingstrup Sogn Hjørring Amt
Juliane Bertelsen 24 Ugift Tjenestepige Vrejlev Sogn Hjørring Amt
Krestine Martine Andersen 25 Ugift Tjenestepige Vrejlev Sogn Hjørring Amt
Hans Kristian Nielsen 26 Ugift Tjenestekarl Vrejlev Sogn Hjørring Amt
Søren Kristian Lundgaard 8 Ugift Vraa Sogn Hjørring Amt

..og måske bedre, da han i 1885 har været jævnaldrende med barnets moder.
Han er iøvrigt ikke født i Hæstrup som angivet, men i Vrejlev (kb: 1866-1875 ny opsl. 25), som er nabosogn til Tårs.


mvh.
Ole Fabricius Dorch

Anna Grethe Amkær

Hej Christian.
Se konf. Vrejlev kb. gammel 1892-1900 opslag 268, Kristian Albert Nielsen, hjemme!

Måske kunne du se den udlagte barnefader i lægdsrullen??? evt. se hvor han blev af.

Bedste vendelbo-hilsen,
Anna Grethe

Christian Løngaa

Hej.

Tak for svar.

Ja der står ved sønnens fødsel at han er tjenende på Lykkegård Vennebjerg. Men jo selvf. ikke hvor han kommer fra.

Det er ikke nemt når man ikke får mere information om faderen end man gør. Det er også derfor jeg skrev herinde for at få nogle forslag til hvordan jeg kan føle mig helt sikker på det er en af dem.

Ham fra Hæstrup sogn lyder jo absolut heller ikke som en dårlig ide.

Desværre er det jo ikke til at finde en FT fra 1885 da det jo ellers havde været perfekt.

Christian Løngaa

Hej Anna.

Ja der står jo der ved konfirmationen at Niels Laurits Nielsen af høgsted mark. Så gad vide om det hentyder til han er født der eller om det hentyder til han bor der nu.

Anna Grethe Amkær

Find lægdsrullen for Vennebjerg 1884, og se om du kan finde din udlagte barnefader, Niels Laurits Nielsen, - jeg kunne ikke finde Lykkegård i Vennebjerg sogn, men Løgtegård/Lygtegård???

Finder du ikke den udlagte barnefader, mangler Christjan Albert jo et ben!

Måske gifter hans mor sig senere, siden der står "hjemme" ved konfirmationen?

God jagt,
Anna Grethe


Christian Løngaa

Kan man finde lægdruller online ??

Jeg sidder nemlig og bor i Göteborg så laver det meste af min slægtsforskning online.

Anna Grethe Amkær


Hej igen Christian.
Her er en god vejledning til lægdsruller, det kræver lidt tålmodighed, men giv ikke op!

https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-laegdsruller

Jeg mener også, du kan også finde alimentationsprotokoller for Hjørring amt på nettet.

Flere hilsner
Anna Grethe



















Ole Dorch

Kristian Alberts "hjemme" er nok her, med hans moder, stedfader og søskende:

hjoerring, Børglum, Vrejlev, Vrejlev, Høgsted, , 252(26), FT-1890, D2157
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anton Edvard Kristensen 32 Gift Husfader Astrup Sogn Hjørring Amt
Marie Kristine Nielsen 24 Gift Husmoder Vrejlev Sogn Hjørring Amt
Kristjan Albert Nielsen 4 Ugift Barn Vrejlev Sogn Hjørring Amt
Emma Amalie Kristensen 2 Ugift Barn Vrejlev Sogn Hjørring Amt
Nikolai Teodor Kristensen under 1 Aar. f. 12. Dec. Ugift Barn Vrejlev Sogn Hjørring Amt

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Tommy Hyllen

Hej Christian.

Jeg er meget interesseret i at høre om du fandt den rigtige Niels Laurids Nielsen.
Er nemlig stødt på samme problem.