Jeg kan da lige prøve at give et kort resume. Det startede som sagt med et spørgsmål fra et medlem:
Når jeg er på landsarkivet affotografferer jeg gerne store dele af materialet til brug hjemme. Dette materiale tænkte jeg måske andre var interesserede i at have adgang til. Jeg har desværre ikke serverplads nok til at have det liggende på min hjemmeside, da billederne hurtigt fylder meget. MEN var der interesse i DIS-regi at lægge serverplads til ? Jeg er klar over at det hurtigt bliver rigtigt meget serverplads der er brug for, men jeg synes det kunne spare andre en del besøg på arkivet.
Hvortil et andet medlem kommenterede:
Jeg synes det er en rigtig god ide med et fælles samlingssted for den slags, gerne i DIS-regi. Jeg har selv haft utrolig meget glæde af fotograferede arkivalier på internettet
Et udgangspunkt for flere indlæg var, at det man tænkte på var materiale man allerede havde affotograferet, og havde tilgængelig, og som man egentlig gerne ville præsentere fra egen hjemside, men enten ikke havde erfaring med visnings- og bladrings systemer til et stort antal billeder, eller simpelthen ikke havde nødvendig serverplads til rådighed.
Inger Buchard forlog så, at man kunne få Dis til at hoste og vise billederne, og at folk så selv feks. kunne oprette en side på Dis-Wiki med omtale af materialet og henvisning mv. og hvor det evt. kunne indgå i en naturlig sammenhæng med andre ting. Eller at man kunne have den mere uddybede omtale på egen hjemside og så henvise derfra. Altså at det var bidragyderen selv der lavede omtale osv., og også udarbejde register over indholdet, samt stamoplysninger mv.
Efter en række andre indlæg, skeptiske såvel som positive, blev vi i hjemmesideudvalget enige om, at der kunne da i det mindste ikke ske noget ved at prøve. Af forskellige grunde ønskede jeg, at det i givet fald fald skulle være på vor eksterne server:
http://dis-danmark.dk/hvor vi har større mulighed for selv at lave forskellige tiltag uden at forstyrre driften af hovedsiden og forum, og uden at skulle bruge betalt arbejdskraft til det.
Og da Inger samtidig have tre mindre serier af billeder hun gerne ville have knyttet til et par artikler på Dis-Wiki blev det brugt som udgangspunkt. Resultatet på Dis-Wiki ses her:
http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/S%C3%B8g%C3%A5rd_godshttp://wiki.dis-danmark.dk/index.php/KrigsfangeI det første tilfælde er linkene til Dis-Kopier lidt under midten af siden og i det andet tilfælde nederst i artiklen.
Det fik vi ret hurtigt etableret, og det fungerede egentlig ganske udmærket. Men så skete der i lang tid heller ikke mere. Det skal så også siges, at vi har heller ikke gjort noget for at markedsføre ideen, udover den omtale det fik i starten, men har forholdt os lidt afventende, måske for afventende.?
Men så kom donationnen fra Holger Hertzum-Larsen, med bla. 25.000 rimeligt ensartede og velbeskårne billeder. Af dem har jeg foreløbig udvalgt ca. 9.000 som jeg har en begrundet formodning om ikke er tilgængelige andre steder. Resten kigger jeg på senere.
Det er så samtidig aftalt, at det der kommer til at ligge på Dis-kopier også bliver registreret på Dis-Bibliotek, og bliver søgbart der.
Og nu kunne vi såmænd godt tage nogle tusinde billeder mere ind, hvis det skulle være.