Brugerrådet for ArkivalierOnline (AO)

Startet af Georg Brandt Christensen, 21 Maj 2017 - 11:30

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Sanders

Hej

Jeg deltager både i AO-brugerråd og i KIK og i den forbindelse laver jeg stikordsreferater til mig selv.
Da jeg har erfaret, at der evt. kan være interesse for at læse disse gengives de hermed nedenfor. Bemærk, at det er mine personlige opfattelser af, hvad der er blevet sagt. Det kan sagtens være, at jeg har misforstået noget undervejs.

Stikordsref. Fra AO brugerrådsmøde 17/8-2021

Generel orientering:
AV oplyste, at
AO er i gang med skanning af nye kirkebøger (op til 1980). De kommer ikke på AO, men skal bruges i et større projekt (MGR – multigenerationsregistret (som ikke er Linklives)).
RA er i politisk søgelys:
1) egenaccess-sagerne. Der er ansat 25-30 nye medarb. Der ligger 19.000 ubesvarede ansøgninger
2) Arne-pensionen, hvor man skal dokumentere 42 års arbejde. Der ligger p.t. 90 ansøgninger.
Ancestry. Der er kommet nyt datasæt, som skal bruges til 1) linklives, 2) MGR, 3) tekstlæsningsalgoritmer, så man kan lave automatisk transskribering af kirkebøger m.v., 4) ny søgeside, så man kan søge i Ancestrys oplysninger fra en RA hjemmeside
Ny hjemmeside er undervejs, deles op i 2, en basis (visitkort) hjemmeside (som skal hedde noget andet end sa.dk, gerne fx rigsarkivet.dk) og en databrugerhjemmeside. Sidstnævnte deles op i 3 brugergrupper, 1) forskere, 2) slægtsforskere, 3) egenaccess.

KSA rejste problematikken om de yderst begrænsede åbningstider, som gør det nærmest umuligt for forskere og slægtsforskere i arbejde at besøge Rigsarkivet. Helle S. Jensen vil meget gerne være medunderskriver på en officiel henvendelse til Rigsarkivet, således at spørgsmålet kan blive behandlet på højeste niveau. KSA laver udkast til henvendelse.

Én indgang og ny søgeplatform
Kristin orienterede om processen. Visitkorthjemmesiden forventes i luften medio 2022.
Databrugersiden har været i udbud – tilbud indkom 18-8-2021.
Der bliver et matedataprojekt.
Der skal udarbejdes søgeplatform, hvor man kan søge på tværs af alle data. Tidhorisonten for første prototype er 2022.
Der vil være en fokusgruppe til at følge hjemmesideprojektet.
Der vil være brugerinddragelse i hele processen.

Status digitaliseringer:
Retsopgøret er digitaliseret, men ikke offentliggjort.
Scanning on demand i læsesalene.
MGR fra 1920 og frem
Mikrofilm – afventer skanningstilbud fra udlandet.
FT 1950 er formentlig snart færdigskannet
Der skannes jordemoderprotokoller, enesteministerialbøger, dødsattester, tyendeprotokoller og pasprotokoller.



Stikord fra KIK-møde 7-9-2021

Dagsorden:
1.   Godkendelse af dagsorden
2.   Status fra DDD
a.   Generel status
b.   Status på FT 1901 og 1870
3.   Første kig på udformning af ny søgemaskine
4.   Nyt fra CS-portalen
5.   Status på Folk i Fortiden
6.   Næste Møde
7.   Eventuelt

Status DDD: 22.109.000 søgbare poster
Der sker løbende fejlretninger. Muligheden for "sammenkædning af individer over tid" fjernes, da den ikke virker.
SA anmoder om, at vi fejlmelder, HVER GANG vi finder folketællinger, hvor familierne ikke er opdelt i husstande!
FT 1901. De sidste gader i København er nu på plads, og folketællingen er helt færdig. Der har været 243 indtastere og 87 korrekturlæsere. 2 indtastere har tastet 1/3 af hele FT 1901. Der vil blive en markering af begivenheden i RA i Odense.
FT 1870 er godt i gang, 47% er indtastet.
FT 1885 er også godt i gang. Her er 48,9% indtastet.
KIP-oversigten er gammel – fra 2019. Der kommer en ny i løbet af 2-3 måneder.
Ancestry har jo kun indekseret. Der er ca 22 mio. poster på ancestry.se. Hvis vi støder på en betalingsmur, skal dette fejlmeldes til SA.
Ancestry-data kommer snart på en server hos SA, idet der nu er udviklet en dataimport. Der mangler dog en serveropdatering. Der har været en del rådataproblemer, bl.a. med separator-tegn problemer. Der er modtaget et nyt datasæt fra juli, som er OK.
Efterspørgslen efter data har været kæmpestor, der er sket 4 udleveringer til forskningsprojekter, samt til MGR-skriftlæsning og til LinkLives.

Ny søgemaskine
DDD skal nedlægges – den ligger på en teknisk dyr platform. Proof of concept forventes tidligt i 2022. Der er problemer med amtsafgrænsning. Billedkobling er et stort problem.
Vi så første udkast til den nye søgemaskine. Hvis det bliver virkelighed, så bliver det en drøm.

CS-portalen
Dødsattester: Der er 173.534 godkendte indtastninger/billeder, dvs ca 85.000 dødsattester. Vi er længst med Fyn, og 1915-1943 er bedst dækket ind. En del af disse kan søges på doedsregister.dk.
Pasprotokoller: Der starter et nyt projekt med indtastning af disse for Helsingør og Korsør.
Enesteministerialbøger: De starter snart med at åbne for mulighed for indeksering/indtastning af gamle kirkebøger (før 1814). Her søger man indtastere og korrekturlæsere.

Folk i Fortiden: Det anvendte kort er fra 1910. Som det kan ses, mangler der enkelte sogne, og der er problemer omkring købstædernes landsogne. Der er felter, der mangler at blive standardiseret, bl.a. religion og erhverv. Og FT for Sønderjylland mangler jo af gode grunde.


Venlig hilsen
Kirsten Sanders
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 290 kr om året.

John Thomsen

Kære Kirsten Sanders
Læste med interesse dit lange referat.
Det indeholder imidlertid et par grimme modsætninger:
Et sted skriver du, at man påbegynder scanning af kirkebøger frem til 1980 - men ikke brug for den almindelige slægtsforsker men et fremtidigt projekt.
Og længere nede gør man sig tanker om den begrænsede ekspeditionstid på arkivet. Fraregnet, at man nok skal regne med en anseelig transporttid dertil.
Jeg har selv været med fra DIS var under 300, som holdt møder på LAK og set det hele vokse. Fra vi tog initiativet til kildeindtastning osv. Glæden ved, at Rigsarkivet begyndte at scanne Kirkebøger etc.
Men så kom chokket, tilbageskridtet, da man fandt ud af, at scanningerne til AO ikke blev fortsat efter 1960! Det har mange hundreder af slægtsforskere bandet og svovlet over. De sidder nok stadigvæk og savner adgang til åbenlyse data fra 60'erne. Og nu kan de så fortsætte deres eder frem til 1980. Til hvad nytte?
Som jeg har forstået det, skal man bestille et arkivalie forlods (og måske endda godtgøre, at man er berettiget til det), hvorefter det muligvis vil blive lagt frem på en valgt læsesal inden for en 14 dages tid, hvortil man så skal bevæge sig ind for at studere måske kun en enkelt lille detalje. What A Waste! Hvad enten man kan køre selv eller skal med de offentlige transportmidler samt i øvrigt være heldig og træffe en snæver åbningstid.
Må jeg ikke have lov at foreslå en beskeden ændring her, i fald AO ikke bliver åbnet yderligere: Lad personalet finde den ønskede oplysning frem, tage et billede og sende det til rekvirenten.
Et tredie sted i din rapport står der noget om et politisk pres. Det tror da pokker; de politiske partier arbejder alle for, at arkivalierne er folkets ejendom, men det synes som om, Rigsarkivet direkte modarbejder dette. Så presset vil vokse!

Venligst
John Drage Thomsen

Kirsten Sanders

Hej John
Det er faktisk den kære persondataforordning, der spænder ben for alting. Disse nye kirkebøger er jo overstrøet med CPR-numre og oplysninger om nulevende personer (eller potentielt nulevende personer).
Vi forsøger at få udvidet åbningstiden, men vi kan næppe forvente, at RA begynder at finde enkeltdata frem til enkeltpersoner.
P.t. er de helt overbebyrdede med "egenacces-sager", så i disse tilfælde må vi nok som slægtsforskere ty til andre midler, fx CPR, hvis vi skal finde så nye oplysninger.
Venlig hilsen
Kirsten
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 290 kr om året.