Peder Laugsen Rafn, Vellinggard

Startet af Ove Jensen, 05 Mar 2017 - 15:32

Forrige emne - Næste emne

Ove Jensen

For ca 1 år siden postede Kjeld Allan Larsen et spørgsmål vedrørende Peder Laugesen Rafn.  Nu sidder jeg med lige præcis den samme problemstilling.  Mon der er nogen der har set på det her ??? For orden skyld gengiver jeg Kjeld Allan's spørgsmål i sin helhed.
mvh
Ove   




"  Kilderne omkring mine 9 x tipoldeforældre Peder Laugesen Rafn og hans to koner og specielt de sandsynligvis 9 børns fødsel og begravelse er ganske forvirrende, herunder hvem der var moder til børnene
Måske har slægtsforskerkolleger mere styr på relationerne og rækkefølge og kan bibringe mig større klarhed?
Herunder ses de mange forskellige oplysninger

mvh

Kjeld


9 x tipoldeforældre – Jørgen Pedersen Ravns forældre: Peder Laugesen Ravn og Kirsten Jensdatter

9 x tipoldefar Peder Ravn fra Velling, Smidstrup sogn, var gift første gang med en datter af Henrik Vind af Velling Havgaard og anden gang med 9 x tipoldemor Kirsten Jensdatter
Kilde:
Slægtsbog om Ditlev Hansen Buch og hustru, deres forfædre og efterkommere, Ane 296 Peder Ravn og Ane 297 Kirsten Jensdatter, s. 37
Peder Laugesen Rafn blev født ca. 1510 i Bredstrup sogn, Vejle amt
Kirsten Jensdatter blev født ca. 1510 i Tiufkær i Smidstrup sogn, Vejle amt
De blev gift i Smidstrup kirke i 1735
9 x tipoldefar Peder Laugesen Ravn fik to børn med sin første kone og syv med 9 x tipoldmor Kirsten Jensdatter. Som det fremstår af nedenstående klip giftede Peder Ravn sig til Vellinggaard i Lille Velling, Smidstrup sogn. Han var herredsfoged i Holmans herred. Efter Kirsten Jensdatter død startede et langvarigt slagsmål om arverettet til gården:
Peder Laugesen Rafn giftede sig formentlig i sit første ægteskab til Vellinggaard på 35 tdr. Hartkorn. Skiftet efter ham holdtes på St. Pedersdag 1571. Ll. Velling ligger mellem Vejle og Fredericia. Nævnt som herredsfoged i to landstingsdomme 1559 og 1562. Når hans dom fra herredstinget blev anket til Landstinget i Viborg, måtte han stå frem og forsvare den. Han fik dem begge stadfæstet. Efter enkens død starter de 9 børn et større slagsmål om arveretten til gården, og det ruller videre i et halvt århundrede! Det bevirker utallige retssager ved Holmans herredsting, og de går i reglen videre til Viborg Landsting, hvis protokoller er bevaret, mens Holmans gik tabt i Svenskekrigen. 14 aug. 1569 har to af sønnerne Lauge og Niels indgået forlig om at dele gården i to.

Kilde: Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt, http://www.slaegt.jermiinnielsen

Uddrag fra tingbog ved Viborg Landsting
CD: 04.1617

(169)

** var skikket Lauge Ravn i Velling hans visse bud Niels Ravn, borger i Kolding, og havde i rette stævnet Jens Ravn i Børkop for et mageskifte, som han skulle have gjort med sine brødre Nis Ravn og Henrik Ravn i Velling og skulle have mageskiftet dem noget ejendom til, som han skulle have i den bondegård, Lauge Ravn i Velling iboer, efter et hjemgjort brev, og samme ejendom ikke skulle findes at være lovbudt, mener samme hjemgjorte brev ikke lovligt at være gjort og burde magtesløs at være og ikke at komme Lauge Ravn til nogen hinder eller skade på hans ejendom. så mødte Niels Ravn på sine egne og Jens Ravns vegne og fremlagde efterskrevne mageskiftebrev, i hvilket Jens Ravn i Børkop med hans kære mor Kirsten Ravns samtykke har gjort et venlige mageskifte med hans brødre Nis Ravn og Henrik Ravn i Velling, at de skulle nyde og beholde al den arvepart, som ham arveligt var tilfaldet efter hans salig far Peder Ravn i den gård i Velling, som hans mor nu iboer, undtaget de to ottinger jord, som hans bror Mads Ravn har brev på, dateret den søndag sexagesima 1574. videre fremlagde efterskrevne papirsbrev, dateret lille Velling den næste fredag for pinsedag 1581, angående en trætte og uenighed imellem Kirsten Ravns og Henrik Ravn på den ene og Lauge Ravn på den anden side, som dem imellem var i deres bondeejendom, og da blev de således forligt, som efterfølger: så og efterdi fornævnte mageskifte over 40 år siden er dem imellem gjort om fornævnte gods og ejendom, og lensmanden, som da var, siden med andre dannemænd derefter har skiftet fornævnte ejendom, da ved vi ikke imod fornævnte mageskiftebrev at sige eller magtesløs dømme.
Kilde:
Udskrift fra Viborg Landstings Dombøger 1616-56 på CD-rom ved Kirstin og Bjarne Nørgård-Pedersen www.dragtilminde.dk


9 x tipoldefar Peder Laugesen Rafns to børn med første kone, i nogle kilder benævnt Birgitte Henriksdatter Vind, men der er stor uenighed blandt kilderne, specielt omkring børnenes dåb, og ifølge nogle kilder var Henriksdatter Vind kone nr. to:

Sønnen Lauge Pedersen Rafn
Født omkring 1537 i Lille Velling og død omkring 1620 samme sted
Sønnen Henrich Pedersen Rafn
Født omking 1540 i Lille Velling og død omkring 1589

Ifølge de fleste kilder fik Peder Laugesen Rafn 7 børn med Kirsten Jensdatter, men der usikkerhed om fødselstidspunkt og dermed rækkefølge.
Sønnen Jens Pedersen Rafn
Født omkring 1540 i Lille Velling, selvejerbonde og sandemand og død omkring 1621 i Boikop, Gauerslund sogn
Sønnen Niels Pedersen Rafn
Født omkring 1543 i Lille Velling og død efter 1632 i Jylland
Datteren Maren Pedersdatter Rafn
Født omkring 1545 i Lille Velling og død omkring 1615 i Jylland
Sønnen Mads Pedersen Rafn
Født omkring 1547 i Lille Velling og død omkring 1574 i Boikop, Gauerslund sogn
Sønnen Lauge Pedersen Rafn
Født omkring 1548 i Lille Velling, blev sognepræst i Torstrup-Horne og døde omkring 1578 i Præstegården i Tostrup sogn, Ribe amt
Sønnen Jørgen Pedersen Rafn, 8 x tipoldefar
Født omkring 1549 i Lille Velling og død omkring 1589 i Nørre Bjert, Eltang sogn
Datteren Mette Pedersdatter Rafn
Født i Lille Velling og død omkring 1620 i Haastrup, Smidstrup sogn

9 x tipoldefar Peder Laugesen Rafn døde den 4. august 1569 i Lille Velling, og skiftet blev foretaget St. Pedersdag 1571
9 x tipoldemor Kirsten Jensdatter døde omkring 1581 i Lille Velling"






Karin Andersen

#1
Hej  :)

Jeg ved ikke, om du kender J.J. Ravns bog om Holmans Herred. Den giver et godt indblik i herredets historie. Jeg har fundet en del oplysninger om slægten (som jeg også nedstammer fra) i en slægtsbog fra Dansk Slægtsforskning. Jeg har desværre kun gemt titlen delvis men det er noget i stil med: 99.9 Slægtsbog for efterkommere efter Iver Nielsen Lassen f. 1801. Erritsø.

Jeg gengiver lige lidt noter, der så vidt jeg husker, er en sammenblanding af begge disse kilder.

"Peder [Henriksen Ravn] var selvejerbonde og herredsskriver i Holmans Herred. Desuden var han værge for Skærup Kirke indtil sin død. De sidste 2 år sammen med sønnen Jens Pedersen Ravn.
D. 11. dec 1609 fik Peder af Hans Nielsen skøde på gård nr. 8 - Østergård - i Skærup. Denne gård som var på 7 tdr. 1 skp. 1 alb. hartkorn gik i arv til sønnen Jens Pedersen Ravn. Peder ejede dessuden part i en gård i Pjedsted, som han d. 7. marts 1625 bortskødede til Niels Nielsen samme sted. Broderen Niels Henriksen Ravn, i Kolding skødede d. 26. feb. 1626 sin part i gården til samme Niels Nielsen. Der var måske her tale om en gård som de to brødre havde arvet efter deres mor, der formodentlig var en datter af herredsfoged Niels Mikkelsen (Troelsen) i Pjedsted og hustru, Dorthe Pedersdatter (Glambek) af den adelige Glambek-slægt i Pjedsted.
I 1634 og 1651 nævnes Peder Henriksen Ravn som ejer af gård nr. 1 i Skærup, denne gård arvede han efter sin far. I 1638 købte han endvidere sammen med svogeren, Hans Hansen, i Skærup den såkaldte Munkgård af deres slægtning, Jens Pedersen Munk. Desuden fik Peder sammen med sin første hustru den gård i Børkop, som hendes far, Hans Hansen, i 1577 havde fået skøde på.
Peders ældste søn, Henrik Pedersen Ravn døde i Kolding i 1662 som købmand og rådmand. Han blev anset for at være byens rigeste.
På sydvæggen i Skærup Kirke findes et epitafium over Peder Henriksen Ravn og hans to hustruer.
Denne Peder Rafn er åbentbart død i 1655 alligevel beskriver J.J. Ravn følgende episoder som måske i stedet hører en efterkommer til:
D. 24 marts 1666 hedder det i tingbogen at Hans Hansen i Skærup i 15 år har haft sin bondegård kvit og fri for landgilde, ægt og arbejde, fordi han har betjent kongelig mejestæts delefoged bestilling. I 1663 begæres delefogeden i Holmans Herred, Hans Hansen i Skærup et tingsvidne for at erfare, hvilke gårde i herredet, der var øde og forarmede og hvilke gårde der på grund af ejerens eller brugerens bestilling var fritagne. I Skærup sogn nævnes følgende; Peder Rafns gård er øde og forbrændt. Lille Jens Pedersens, Jens Pedersens Rafns, Jens Pedersen Munks og Niels Buchs er øde, Hans Laugesens og Søren Jensens er øde og forarmede og kan kun give halvt. m.v.Fritagne er: Hans Hansen, Delefoged, Peder Rafn, Herredsskriver mv.
I 1676 fremføres tingsvidner. Nis Jepsen, Jens Bertelsen, Ulf, Bendix Nielsen og Mads Thomsen Hviid vidner på Herredsting
at de har synet Vindingvad Bro på landevejen. De havde fundet den nedskudt og ødelagt. De vejfarende var forårsaget til at brække Peder Rafns gærde omkring hans have (J.J. Ravn: Han var herredsskriver og boede på Skærup Østergaard). De havde måttet køre en stor omvej  gennem hans bedste eng inden de kunne komme over åen. Peder Rafn mente,at beboerne i Andkær, Sellerup, Gaverslund og Brejning som var forpligtiget til at vedligeholde broen skulle sætte den i stand og erstatte den skade der var forvoldt på hans mark".

Venlig hilsen  :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Ove Jensen

Hej Karin,
Tak for svar.  Jeg har sikke et bogen du nævner, omtalt, men det er nok tydeligvis en bog man bør få fat i.  Det store spørgsmål er dog endnu uløst.  Hvis Peder Ravn faktiskt giftede sig til Lille Velling , med hvem giftede han sig og hvilke af hans efterkommere fik han hvilke børn med ???
Finn Holbæk har tit været min hovedkilde når der er noget adeligt man vil have klarhed i , han nevner dog ikke at nogen af Vind døtrene gifter sig med Peder Ravn?   

mvh
Ove

Karin Andersen

Hej Ove  :)

Faldt lige over denne, omhandlende en (år 1656) gældssag mellem Jens Høg i Pjedsted og Hans Ravns arvinger i Lille Velling:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882260

Venlig hilsen  :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Karin Andersen

og disse:

Stednavneregister til Viborg Landstings dombøger. Opsl. 61.
1641. Sag mellem Laug og Niels Ravn i Velling ang. skiftet efter deres broder Peder. Blad 284.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882221

Stednavneregister til Viborg Landstings dombøger. Opsl. 63.
1642. Ejendomstvist ang. den gård i Velling [Smidstrup] som brødrene NielsogLave iboer. Se 38. Blad 13 b.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882223

Stednavneregister til Viborg Landstings dombøger. Opsl. 66.
1647. Sag om ejendomsretten til den gård i Lille Velling (Holmans H.) som Niels og Laue Ravn påboede. 5 pergamenter 1435, 1454, 1466, 1470 og 1470(!). Blad 62b.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882226

Gældssag mellem Peder Ravn og Hans Mickelsen i Skærup:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882217
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882219

Lauge Raun: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882212

Mere Peder Raun: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882216

Niels Raun: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882213

Niels Raun og Jørgen Raun: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882215

Henric Raun i Børkop:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882213
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148281#188621,31882216

Hilsen  :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html