Yderne på Thyholm, 1700-tallet

Startet af Jens Yde, 29 Mar 2017 - 12:11

Forrige emne - Næste emne

Jens Yde

"Har nogen overblik over hvordan Yderne på Thyholm er beslægtet, herunder
om de har relationer til Yde-slægten i Thy?"

= = =

Det blev der spurgt om for 13 år siden på det gamle forum.

Svaret er ja, de må betragtes som efterkommere af den tidligste Yde, der kendes i Thy.

Det blev klart i morges, da jeg modtog det hidtil bedste match på min y-dna-profil. En "efternavn skjult" matcher mig 35/37 og 65/67.

Jeg tilhører en gren af Yderne i Thy. Det viser sig, at flere med efternavnet Yde på Thyholm i 1700- og 1800-årene boede ganske nær de direkte aner til "efternavn skjult". Jeg har endnu ikke været i forbindelse med min nye match, men hans forfædre boede i og ved Barslev, Hvidbjerg sogn, Thyholm, Thisted amt. Der er formentlig tale om en "NPE, non paternal event", et engelsk for et barn der er født med en anden far end den i de skriftlige kilder oplyste.

En af linjerne på Thyholm synes at gå således: Christen Yd (1657-1730) - Jens Yde (1690-1767) - Peder Jensen Yde (1735-1794), som fik to sønner, der begge hed Jens Pedersen og som begge boede i Kallerup Bye, 1500 meter fra Barslev, da de var 20-30 år gamle. Disse to kunne begge være biologisk far til en "efternavn skjult", men der er flere muligheder.