Forfatter Emne: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?  (Læst 6301 gange)

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Dato: 24 Mar 2012 - 12:08 »
Kære dygtige hjælpere.
Herunder er alt jeg har kunnet finde om Christine Dorthea Trokmann. Jeg vil gerne vide mere og især hvor og hvornår hun døde.


Født: 31.8.1826 i Middelfart (Odense, Middelfart, opslag 109) – uægte barn
Mor:  Ane Marie Jørgensdatter (12.4.1822 viet til Anders Christensen Redsøe – fraskilt i 1826).
Far: Ernst Trochmann
I Famely Search står hun som Christine Dorothea Ernstsen

Odense, Vends, Middelfart Købstad, Mads Lund fierding, Synder Gade, - En Familie, 203, FT-1834, B2166
Elias Gros – 37 år – Enkemand – snedker
Jørgen Christian Gros – 10 år – Ugift – hans sønner
Hans Tobias Gros – 8 år – Ugift - hans sønner
Søren Sørensen – 36 år – Ugift – snedkersvend
Hans Peder Jacobsen – 17 år – Ugift – læredreng
Ane Marie Jørgensdatter – 30 år – Enke – huusfaderens huusholderske
Christine Dorthe – 7 år – Ugift – huusholderskens datter

Konfirmeret: 3.4.1842 i Middelfart (Odense, Middelfart, opslag 105, nr. 17)

1.5.1844: Afgang fra Middelfart til Mørke – eller Mørle? (Odense, Middelfart, opslag 15)

Odense, Vends, Ingslev, Kjærbyholm By, en gaard, 1, FT-1845, B7149
Anders Hansen – 69 år – Gift – gaardmand – født her i sognet
Margrethe Hendriksdatter – 65 år – Gift – hans kone – do.
Niels Andersen – 31 år – Ugift – deres sønner – do.
Rasmus Andersen – 23 år – Ugift – deres sønner – do.
Mads Jensen – 30 år – Ugift – deres tjenestefolk – født i Uberud sogn
Jens Hansen – 18 år – Ugift – deres tjenesteforlk – født her i sognet
Jens Christensen – 39 år – Ugift – deres tjenestefolk – født i Fjelsted sogn
Nicoline Jørgensdatter – 23 år – Ugift – deres tjenestefolk – født i Asperup sogn
Christine Dorthea Trohmann?? – 19 år – Ugift – deres tjenestefolk – født i Middelfart

1846: Afgang fra Ingslev til Middelfart (Fænøe) (Odense, Ingslev, opslag 93)

Barn: 11.3.1849 - Søren Andersen i Kolding Sct. Nikolaj. Døbt: 25.3.1849 (Vejle, Kolding Sct. Nikolaj, opslag 100). Uægte barn. Barnefader: Søren Andersen.
Faddere: Pigen Marie Nielsen og Ane Christensdatter, ? Simon Christensen og Christian Zuchow?

Viet: 6.6.1857 i Harte til Johan Frederich Heinrich Wandschneider  fra Meckelburg (Vejle, Harte, opslag 165, 6)
Forlovere: Gaardmand Hans Jørgensen og gaardmand Iver Thulesen begge af Harthe sogn

Vejle, Brusk, Harte, Harte bye, et huus, FT.1860, C5749
Johan Frederich Heinrich !! Kristiophersen – 38 år – Gift – Indsidder, huusfader!! – Fødested: Ulæselig
Christine Dorthea !!Froihmann – 34 år – Gift – hans kone – født i Middelfart sogn
Pouline Poulsen – 29 år – Ugift – Fødested: Ulæselig
Carl Heinrich Gotlieb Bierner – 33 år – Gift – Indsidder, huusmand, huusfader – Fødested: Ulæselig
Sofie Madsen – 29 år – Gift – hans kone – født i Gauerslund sogn

Jeg finder dem ikke i 1870 i folketællingen for Harte sogn.

Død: ?

Lidt langt, men jeg håber alligevel at I får lyst til at hjælpe.
Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #1 Dato: 25 Mar 2012 - 12:01 »
Hej igen derude.

Var oplægget for langt og uoverskueligt eller har det heller ikke for jer været muligt at finde mere?
Så må og kan jeg acceptere, at det er sådan det er  :)

Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Henrik Brandt

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.399
    • http://mazanti.net
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #2 Dato: 25 Mar 2012 - 13:31 »
Hej Birgitte,

Christine Dorthea Trockmanns søn Søren Andersen og hans børn ses her, det ved du måske:

http://www.janknopper.dk/html/knopper/123.htm

Han boede bl.a. i Harboøre. Jeg tænker på, at hvis der har været kontakt mellem mor og søn, kan der måske findes nogle spor via sønnen. De kunne have boet nær hinanden. Har du set efter, hvem der er faddere til sønnens børn?

mvh Henrik

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #3 Dato: 25 Mar 2012 - 13:46 »
Tak for din venlige hjælp, men derfra har jeg rigtig godt styr på slægten. Den Søren Andersen er min mands oldefar, som min svigermor på nu 90 år også kendte og voksede op i nærheden af. Vi har søgt at få alle udsagn om Søren Andersens forældre, desværre uden at bringe os væsentligt videre.
På den hjemmeside som du henviser til mangler i øvrigt min mands morfar på listen af børn.
Familien har kun små og usikre udsagn om den Søren Andersens forældre.
Det er den gåde jeg gerne vil løse.
Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Henrik Brandt

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.399
    • http://mazanti.net
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #4 Dato: 25 Mar 2012 - 14:14 »
Den er ikke nem :-\
Ved vielsen står der jo, at Johan Frederich Heinrich Wandschneider er fra Klinken i Criwitz Amt, Mecklenburg-Schwerin. De kan være flyttet til Tyskland, efter 1864 var det nok ikke så nemt at være tysker i Danmark.
Men Wandschneider kan jo også have fået arbejde i en større by. F.eks. Kolding eller Vejle. Men det er  lidt som at lede efter nålen i høstakken. Jeg har søgt efter ham her: http://ddd.dda.dk/immibas/immibas2.asp (dansk indfødsret) men fandt ham ikke.

mvh Henrik
« Senest redigeret: 25 Mar 2012 - 14:16 af Henrik Brandt »

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #5 Dato: 25 Mar 2012 - 18:18 »
Tak.

Jeg har ikke kunnet tyde teksten "Klinken i Criwitz Amt" - så klogere er jeg blevet.
Jeg har søgt navnene Wandschneider og Trokmann under passagerlister til USA, emigration.

Jeg har ikke søgt passagerlister til New Zeeland og skal lige finde ud af hvor jeg gør det.

Måske kan der søges på tyske Folketællinger?

Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Henrik Brandt

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.399
    • http://mazanti.net
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #6 Dato: 25 Mar 2012 - 18:55 »
Der er vist ikke mange muligheder for at søge i tyske folketællinger. Jeg kan dog se, at der er folketællinger fra Mecklenburg på FamilySearch (1867/1890/1900):

https://www.familysearch.org/search/collection/list#page=1&region=EUROPE

mvh Henrik

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #7 Dato: 25 Mar 2012 - 19:20 »
Hej igen

Jeg har søgt på Wandscneider og fundet følgende i folketællingerne.

Haderslev, Haderslev, Haderslev Købstad, Haderslev købstad, Storegade 34, , FT-1921, C8378
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Georg Wandschneider 4/6 1866  gift Husfader Bagermester Rostock
Eliene Wandschneider 23/2 1861  gift Husmoder  Stepping
Joh. Wandschneider 18/5 1895  ugift Søn Bagersvend Haderslev
Marie Wandschneider 6/3 1898  ugift Datter  Haderslev

Svendborg, Sallinge, Nørre Broby, Nørrebroby sogn og By, huus, 6, FT-1890, B0689
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Georg Luis Heinrig Wandschneider 54  Gift husfader bager, hovedperson Kiel i Holsteen
Vilhelmine Mejer 50  Gift husmoder  Odense
Karl Marius Wandschneider 11  Ugift søn  Nørrebroby sogn, Svendborg Amt
Karoline Ulrikke Kristensen 82  Enke(mand) aftægtskone aftægt Odense

Det er lidt langt ude, men vil I hjælpe mig med at afklare om Georg er barn af Johann Friedrich Heinrich Wandschneider og Christine Dorthea Trokmann?
Georg er født i rimelig tid efter deres vielse, selvom Christine i 1866 er blevet næsten 40 år. Et af børnene døbes Joh.!
Et halmstrå, men hvad gør man ikke  ;)

Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Else Skovbo Jensen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.417
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #8 Dato: 25 Mar 2012 - 22:42 »
Hej
www.ddd.dda.dk under Holsten findes 10 personer med navnet Wandschneider fra FT 1840 og 1835.
Jeg har ikke kigget nøjere på dem.


mvh
Else

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #9 Dato: 26 Mar 2012 - 17:52 »
Ingen Wandscneider som passer!
Hvordan søger man i tyske kirkebøger - kan jeg det?
Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Else Skovbo Jensen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.417
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #10 Dato: 26 Mar 2012 - 21:35 »
Hej

På dette link kan du se, hvilke muligheder for forskning Inger Buchard har anbefalet/selv brugt.
http://www.shfs.dk/tyskland.htm

I modsætning til Danmark skal du i Tyskland være forberedt på, at det koster penge at besøge arkiver og kigge i kirkebøger, også selv om man selv gør arbejdet. Mange småarkiver har kun åbent få timer og man skal normalt anmelde sit besøg.

Du kan også melde dig på en tysk mailingliste se www.genealogienetz.de
Der kan du efterlyse dine aner og håbe på, at en af de andre forskere vil hjælpe dig.

http://www.emecklenburg.de/Mecklenburg/en/index.htm


med venlig hilsen
Else

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #11 Dato: 27 Mar 2012 - 12:55 »
Tak
God hjælp!
Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Alice Oppenheim

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 2.892
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #12 Dato: 06 Aug 2012 - 21:38 »
Som jeg også har skrevet i en anden tråd: http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,31897.0.html

Et vildt skud:

Navn:    Wanschneider, Fritz   Stilling:    Landmand
Alder:    46   Bestemmelsessted:    Chicago
Kontrakt nr.:    498100   Forevisningsdato:    7/1/1869
Sidste oph.sogn:    ?   Sidste oph. amt:    - Slesvig
Sidste oph.sted:    Slesvig   Bestemmelses land:    USA
Bestemmelses by:    Chicago   Bestemmelses stat:    Illinois
Skibsnavn:    Indirekte
IDkode:    I6971V0205

Navn:    Wanschneider, Christine   Stilling:    Hustru
Alder:    44   Bestemmelsessted:    Chicago
Kontrakt nr.:    498100   Forevisningsdato:    7/1/1869
Sidste oph.sogn:    ?   Sidste oph. amt:    - Slesvig
Sidste oph.sted:    Slesvig   Bestemmelses land:    USA
Bestemmelses by:    Chicago   Bestemmelses stat:    Illinois
Skibsnavn:    Indirekte
IDkode:    I6971V0206


— "FRITZ" for Johan Friderich og "CHRISTINE" for Christine Dorthea...?
Deres alder stemmer rigtig godt. De er født i hhv 1822 og 1826 ...

— Mon man kan finde noget på dem i Chicago? Om ikke andet, så for at få afkræftet, at det er dem :)

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #13 Dato: 06 Aug 2012 - 22:02 »
Hold da op!!!  :)
Spændende.
Det ser ud som et muligt gennembrud, men jeg skal lige bevare roen!
Hm - hvad gør jeg så - eller hvad kan du / I hjælpe mig med?
Morgendagen er besat af anden aktivitet hele dagen, men så vender jeg tilbage hertil!
Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #14 Dato: 06 Aug 2012 - 22:29 »
Jeg må spørge: Hvor fandt du Fritz og Christine Wanschneider?
Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Jette Wegeberg Christensen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 12
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #15 Dato: 01 Okt 2012 - 21:51 »

Hej Alice
Jeg er ligesom Birgitte meget interesseret i, hvor du fandt de spændende oplysninger om min tipoldemor.
Venlig hilsen Jette

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #16 Dato: 04 Okt 2012 - 16:32 »
Jeg har fundet de 2 på DDD Udvandrerdatabasen: http://www.emiarch.dk/search.php3?l=da

Jette - Jeg tror, at det er din og min mands oldemor, som Alice her her fundet, men 100 % sikker er jeg ikke.
Det sidste vi finder om parret er jo i Folketællingen 1860. At de er udvandret i 1869 kan jo passe.
Alder passer jo nærmest og navnene passer samtidigt.
Skibet "Indirekte" sejlede fra København og med transit i f.eks. Hamburg, hvorfra mange danskere sejlede videre. Dette kan også passe ind i sammenhængen, da "Fritz" kom fra Meckelburg –Schwerin og parret i 1860 boede i Vejle amt.

Til alle jer derude: Hvordan finder man noget om disse 2 i Chicago eller staten Illinois?

Hilsen Birgitte

Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Kurt Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.801
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #17 Dato: 05 Okt 2012 - 19:34 »


Mclean Country, Illinois, USA har registreret en Johan Wanschneider,
som ankommer 26 maj 1870 - og som igen ses efter 2 år 30 maj 1872.

Desværre meldes intet om mandens alder.

--------------------------------------------------------------------------------

117 WANSCHNEIDER, JOHN Nat. Rec. Bk. 1853-1896 p. 300

30th day of May 1872 Final Order; Native of Prussia; Declaration of Intent filed 2 yrs prior; 5 yrs residency last past in U.S.; 1 yr in Ill.; Attested to by Christ Sasch and C. A. Gingler; From Prussia


--------------------------------------------------------------------------------

118 WANSCHNEIDER, JOHN (Johan) Nat. Rec. Bk. A p. 58

26th day of May 1870 Declaration of Intent; From Prussia


--------------------------------------------------------------------------------
Ses her:

http://www.mcleancountyil.gov/index.aspx?NID=447

mvh

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #18 Dato: 06 Okt 2012 - 20:49 »
Er det ikke ret usikkert?
John / Fritz - Jeg tror alder og sammenhæng med Christine efter ankomst til Amerika er det eneste som kan bevise, at det er de rigtige personer
Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Jette Wegeberg Christensen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 12
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #19 Dato: 22 Okt 2012 - 12:50 »
Hej Birgitte.
Jeg fandt også Christine og Fritz i udvandrerarkivet for et stykke tid siden, og er dybt imponeret over Alice Oppenheimers   evne til at finde dem. Jeg tror, at det er de to vi leder efter, men hvad der er sket med dem efter at de har taget båden til Amerika- sikkert fra Hamburg- , det bliver nok svært at finde ud af.

Christines mor, Ane Marie Jørgensdatter, blev skilt i 1826. Hvor har du fundet årstallet og hvor har du fundet hendes dødsdato. På forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen
Jette

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #20 Dato: 24 Okt 2012 - 19:18 »
Hej igen

Ane Marie Redsøes (Jørgensens) død findes i Middelfart - 1860 - (opslag 129).
Jeg kan lige nu ikke finde stedet hvorfra jeg har hendes skilsmisseår.
Jeg vender tilbage.

Jeg har ledt efter Christine og hendes mand i Amerika, men det er ikke lykkedes mig at finde dem.
Jeg ved ikke hvad jeg skal tro. Jeg er ikke længere sikker på, at det er dem. Jeg har brug for flere indicier!! Men måske kommer vi længere en dag.

Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #21 Dato: 24 Okt 2012 - 20:26 »
Jeg har skrevet i mine notater, at skilsmisseåret står nævnt ved Christine Dorthea Trochmanns dåb - (31.8.1826 i Middelfart (Odense, Middelfart, opslag 109) – uægte barn) - men det kan jeg ikke se nu.
Måske har jeg bare kunnet se at de var skilt ved hendes dåb - Men de kan jo være blevet skilt i årene før - altså mellem 1822 og 1826.
HIlsen BIrgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Jette Wegeberg Christensen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 12
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #22 Dato: 28 Okt 2012 - 18:07 »
Hej Birgitte.
Hjertelig tak for dine svar. Tænk sig at den stakkels Ane Marie døde af en kronisk brystsygdom, få år efter at hun havde afsonet sin dom på vand og brød.

Det er ellers en sælsom familie vi er rundet af. Jeg har fundet ud af at Ane Marie Jørgensdatter, mens hun var gift med Anders Christensen Redsøe fik en datter:  Maren Juliane Marie Redsøe, (opslag 102, 1823-1855)
født 1824- 27.februar, hjemmedøbt den 28. februar, fremstillet i kirken den 28. mai. Forældre: Anders Christensen Redsøe, kudsk på Hindsgaul og Ane Marie Jørgensdatter, værende: Gartnerhuset ved Hindsgaul.
Blandt fadderne er en Jomfrue og en Informator (fine faddere).

Anders flytter (formodentlig efter skilsmissen )  til Fænø, bliver huusmand og ålefisker og gifter sig igen, 39 år gammel, i Middelfart med pigen Marie Christendatter fra Herfølge sogn på Sjælland. Hun er 24 år. (opslag 109)

Den lille Maren vokser op på Fænø hos sin far, hvor vi finder hende i folketællingen 1834. Hun bliver senere gift med en Meyer fra Svendborg.

Jeg tror nu nok af Fritz og Christine tog damperen til Amerika. Det passer godt ind i den historie, vi har i min gren af familien. Min far og faster besøgte Sørens Andersen Juniors plejefamilie på Fyn, og det er nok bl.a. fra det besøg og måske også fra Søren selv - hvem ved -  rygtet om udvandringen til Amerika stammer.
De bedste hilsner
Jette

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #23 Dato: 28 Okt 2012 - 18:21 »
Jeg tror egentlig også at de 2 udvandrede, men finde dem "over there" kan jeg ikke.
Spændende hvad du har fundet ud af.
Hvad mon hende Ane Marie Jørgensen var for en kvinde: Blev skilt og barnet blev hos faderen og hun blev senere dømt som hæler for Boye-banden på Nordfyn.
Mon hun og din og min mands oldefar Søren Andersen havde kontakt til hinanden dengang? Søren Andersen var jo barn midt i Boyebandens hærgen og har måske overværet halshugningen af bandens leder på Nordfyn - og måske kendte han sin mormor. Det er måske derfra, at min mand har historien om at Søren Andersen er barn af Horsens Statsfængsel?
Godt at du og min mand slet ikke har fulgt hendes livsmåde - men betingelserne var jo barske dengang.
Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Jette Wegeberg Christensen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 12
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #24 Dato: 29 Okt 2012 - 12:26 »
Hej Birgitte.
Du har ret. Betingelserne var barske, da Ane Marie levede.
Hun blev skilt fra Redsøe og måtte overlade sin lille datter til faderen.

På KVINFOS hjemmeside bliver flg. spørgsmål besvaret:

Hvem har historisk set haft forældremyndigheden?

"Indtil 1922 havde mænd forældremyndigheden, men i 1922 fik gifte kvinder sideordnet forældremyndighed i ægteskabet over egne børn, samt ret til at komme i betragtning som indehaver af forældremyndighed ved skilsmisse".

Og hvem ved forresten, hvad Trockmann havde lovet hende. Det får vi næppe nogensinde svar på.

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #25 Dato: 31 Okt 2012 - 09:56 »
Hej igen

Jeg kan ikke finde Anders C Redsøes anden vielse.
Vil du hjælpe mig?

Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #26 Dato: 22 Mar 2017 - 20:44 »
Jeg løfter lige denne tråd frem efter lang tids pause.
Jeg har på My Heritage fundet nye oplysninger om Christine Dorthea Trokmann (Trockmann) og hendes mand Johan Friedrich Heinrich Wanschneider, som måske kan bringe mig videre - med jeres hjælp  ;)

Og så fandt jeg også lige, at Christine Dorthea Trokmann fik en dødfødt datter - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124584#165634,27822106 - ligesom ved sit 1. fødte barn i 1849 med en Søren Andersen som udlagt barnefader, men det er nu en anden sag, selv om jeg meget længe har søgt denne Søren Andersen.

Nu gælder det Christine Dorthea Trokmann efter FT 1860, som tidligere var mit sidste beviste spor af hende.

Nye fund:
Tilgang til Valsgaard sogn, Aalborg: 11. maj 1862 til gaarden Uglegaard mellem Valsgaard og Hobro fra Harthe, hvor de boede i FT 1860 - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127568#171277,28749541
og
Afgang fra Valsgaard sogn, Aalborg: 21. juni 1869 - fra gården Uglegaard til .... Amerika!! - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127568#171277,28749564
Jeg ser ingen børn følge de 2.

Kan det så sandsynligvis / sikkert være disse 2 som drager til Chicago?

Alice Oppenheims tidligere indlæg i tråden:
Som jeg også har skrevet i en anden tråd: http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,31897.0.html

Et vildt skud:

Navn:    Wanschneider, Fritz   Stilling:    Landmand
Alder:    46   Bestemmelsessted:    Chicago
Kontrakt nr.:    498100   Forevisningsdato:    7/1/1869
Sidste oph.sogn:    ?   Sidste oph. amt:    - Slesvig
Sidste oph.sted:    Slesvig   Bestemmelses land:    USA
Bestemmelses by:    Chicago   Bestemmelses stat:    Illinois
Skibsnavn:    Indirekte
IDkode:    I6971V0205

Navn:    Wanschneider, Christine   Stilling:    Hustru
Alder:    44   Bestemmelsessted:    Chicago
Kontrakt nr.:    498100   Forevisningsdato:    7/1/1869
Sidste oph.sogn:    ?   Sidste oph. amt:    - Slesvig
Sidste oph.sted:    Slesvig   Bestemmelses land:    USA
Bestemmelses by:    Chicago   Bestemmelses stat:    Illinois
Skibsnavn:    Indirekte
IDkode:    I6971V0206


— "FRITZ" for Johan Friderich og "CHRISTINE" for Christine Dorthea...?
Deres alder stemmer rigtig godt. De er født i hhv 1822 og 1826 ...

— Mon man kan finde noget på dem i Chicago? Om ikke andet, så for at få afkræftet, at det er dem


Er det Christine Dorthea Trokman og Johan Friedrich Wanschneider?
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Birgitte Fristrup

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 567
Sv: Christine Dorthea Trokmann - hvor blev hun af?
« Svar #27 Dato: 22 Mar 2017 - 23:17 »
Her er vist gravstedet for de foreslåede Fritz og Christine/a Wanscneider.
Christinas fødselsdag passer ikke og de havde åbenbart en søn fra 1868 til 1869.
https://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=91711912
Det stemmer ikke!
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland