Oprindelse af navn

Startet af Mads G, 21 Mar 2017 - 16:37

Forrige emne - Næste emne

Mads G

Hej alle sammen

Jeg mistede for nyligt min mor - og overvejer derfor at tage hendes mellemnavn som mit eget mellemnavn, da det ellers dør med hende.

Min mor hed Løhde til mellemnavn, og det navn er jeg ikke stødt på tidligere - kun i forbindelse med politikeren Sophie Løhde. En hurtig søgning viser, at kun lidt over 100 bærer Løhde som efternavn - og lidt flere som mellemnavn.

Jeg er ikke så god til forskning, men håber, at der er nogen der ved, hvor navnet stammer fra?

Lars J. Helbo

Ifølge Georg Søndergaard kommer det af tysk Löhde, som skulle være afledt af Ludvig.

Christian Konstmann Autzen

Hej Mads

Tillykke med at du gerne vil have et mellemnavn. - Navngivning i dag er anderledes end i "de gamle dage", hvor mellemnavne mere var reglen end undtagelsen. Men er det ikke, som om flere og flere i dag begynder at give deres børn mellemnavne igen (?).

Min hustru og jeg gav ikke vores børn mellemnavne - hvor vi jo egentlig i familien har flere gode og meget brugelige af slagsen, f.eks.Mærsk. Vore børnebørn har så heller ikke mellemnavne.

Du skal vel så blot på Borgerservice - og betale hvad det nu koster. Og så skal du have fornyet alle dine personlige papirer som pas, kørekort o.s.v.

- Og gå så igang med at slægtsforske, for så vil du efterhånden finde ud af, hvor navnene kommer fra, og ikke blot mellemnavnene.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Aase Madsen

Venlig hilsen.
Aase Madsen