Protokol. på "Historiske kort på nettet"Tånum sg. Viborg amt+opl.på nybyg.1777

Jytte Klausen · 01 Mar 2017 - 22:02

Jeg har været så "heldig" at få den opgave at finde ALT vedr. min datters hus, som er fra 1777.
Selvom det er noget af en opgave, gør man jo hvad man kan, når ens børn beder om hjælp

Jeg har p.t. et spørgsmål vedr. nogle protokoller jeg har fundet på:

https://hkpn.gst.dk/

Jeg søger på Tånum sogn og går ind under fanebladet "Protokoller".
Her er der en Sogneprotokol som jeg mener er fra 1831.
Derudover er der to Hartkornsekstrater. Den "yngre" mener jeg er fra 1841 - set på side 413, men den "ældre" kan jeg ikke finde noget årstal på. Så derfor håber jeg at være så heldig, at der er en, der ved det.

Ejendommen var fæstegård under Stamhuset Fussingø indtil 1882, og jeg har fundet fæstebreve fra 1769 med Anders Michelsen som fæster, og 1837 med hans stedsøn Mogens Mikkelsen som fæster.
Ergo må huset/ejendommen være blevet bygget mellem de to fæstebreve i 1769 og 1837,

Jeg vil derfor høre om, der er nogen, der ved, om der er et sted, hvor der findes oplysninger om en nybygning.

Aase Madsen · 02 Mar 2017 - 11:01

Da jeg går ud fra at Tånum ligger i Viborg amt, så findes der i Daisy disse:

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=&b=hartkorn&c=&d=1&e=2017&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=4512284&henid=4512284&epid=4512284&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Måske kan du finde årstallet ud fra dette.

Mikkel Eide Eriksen · 02 Mar 2017 - 11:10

Hej

Ofte angives huses størrelser i ældre kilder som et antal (bindingsværks-)fag. Hvis tallet ændrer sig, må der være tale om en om- eller nybygning.

Måske brandforsikringsprotokollerne kan bruges.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/8

mvh
Mikkel

Jytte Klausen · 02 Mar 2017 - 12:37

Hej Aase og Mikkel

Tusind tak for jeres bud.

Aase: Når jeg går ind og læser om Viborg Amtstue, kan jeg se Tånum hørte under Randers Amt, men der er også forskellige arkiver om hartkornsforandringer og hartkornsekstrater, og de befinder sig også i Viborg, så selvom der en times kørsel, er det da helt sikkert værd at tage turen på et tidspunkt.
Nu er jeg ikke den større ørn udi Landsarkiver, men jeg kan se der står Reference: et reg.nummer efterfulgt af "læsesalen". Behøver man så bestille på forhånd?

Mikkel: Det vil jeg klart kigge igennem. Jeg kan dog se, de først begynder i 1800, men håber at finde et eller andet alligevel.
Så er spørgsmålet om det var fæsteren selv, der skulle stå for den del, eller det var ejeren, i dette tilfælde Fussingø, men det må jeg se, om jeg kan lure

mvh
Jytte

Aase Madsen · 02 Mar 2017 - 14:12

Jeg tror du skal tage "læsesal" med et gran salt, for det kan være en registratur til disse hartkornsændringer.

Jytte Klausen · 02 Mar 2017 - 14:37

Så må jeg hellere bestille hjemmefra - så tak igen Aase

mvh
Jytte

Mikkel Eide Eriksen · 02 Mar 2017 - 17:48

Hej igen

Jeg havde lige glemt at brandforsikringen først startede senere. Huset kan nok findes alligevel (brandforsikring var lovpligtig), og måske står der noget spændende...

mvh
Mikkel

Jytte Klausen · 02 Mar 2017 - 20:02

Hej igen Mikkel

Ja, protokollerne begynder i hvert fald først i 1800, men jeg har dog fundet noget i "Forsikringsprotollerne" i 1800-1857 og 1858-1871:

1800-1857 med nr. 32/10 nederst v. side Mogens Mikkelsen (først Anders Mikkelsen). Det passer med de navne jeg søger efter, men jeg har noget besvær med at læse, hvad der står om bygningerne?:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=186590#186590,31620772

1858-1871 nr. 10 mtr.nr. 19:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=186597#186597,31621636

Jeg har forsøgt at finde noget om ejendommen i "Taksationsprotokollerne", men uden held, men det er nok mig, der ikke rigtig kan knække koden om systemet???

mvh
Jytte

Mikkel Eide Eriksen · 03 Mar 2017 - 11:23

Hej Jytte

Så vidt jeg kan se står der i dit første link at ejeren er Fussingø, og beboeren er Anders Michelsen, rettet til Mogens M. Det sidste kan jeg ikke helt tyde "Matr: No, [meda..?]". Bygningen "a, Stuehuuset i Nord" var oprindelig forsikret for en capitalsumma af 240 rdl, dette i april 1813 ændret til 384.

I andet link angives 3 bygninger med hver deres summa, navnlig a) Stuehuset i Nord (384 rdl), b) østre Huus (208), c) søndre Huus (258). De er af "farlig" bygningsmaade og sammenbyggede. Nærmeste nabo er 33,5 alen væk og også "farlig". Dernæst angives forsikringssum & kontingent.

At de kaldes "farlige" er formentlig pga. ildstedet eller skorstenen.

Jeg kigger selv i øjeblikket på Søborg præstegårds brand i 1873 hvor der skrives fra Alm. Brand til Justitsministeriet at bryggersskorstenen "var opmuret i Leer af Brokker af gamle Mursten fra Søborg Slot. Paa det Sted hvor Loftsbjælken stødte op til Skorstenen, var denne, fordi Bjælken var stærkt kroget, opmuret i en Bue indad mod Skorstensrummet, hvilket maatte have til Følge, at Bjælken, hver Gang Skorstenen blev afbenyttet, blev forstørret, og at selve Skorstenen paa dette Sted maatte være let udsat for at slaa Revner, hvilket efter Branden viste sig ogsaa at have været Tilfældet."

mvh
Mikkel

Jytte Klausen · 03 Mar 2017 - 20:03

Hej Mikkel

Tusind tak for hjælpen med tydningen.

Det er da en meget sjov og oplysende skrivelse, du der har fundet. Det er bl.a. sådanne oplysninger der giver kolorit på slægtsforskningen

Huset jeg kigger på p.t. har den dag i dag stråtag, og der betales, så vidt jeg ved, ca. det dobbelte i brandforsikring. Så mon ikke også stråtag var med under kategorien "farlig" på den tid.

Jeg har fundet et fæstebrev i 1837, hvor det ser ud til at gården er beskrevet med bl.a. alle mål, så det kunne være så spændende at få dette brev tydet. Så kan man da forestille sig, hvordan gården har set ud, da det kun er stuehuset, der står tilbage i dag.

mvh
Jytte

Mikkel Eide Eriksen · 03 Mar 2017 - 20:18

Velbekomme, Jytte

Ja, det undrer mig ikke at det koster ekstra i brandforsikring. Men flot at det stadig har det!

Jeg voksede selv op i Gilleleje hvor der stadig er en 20-30 stråtækte huse. Mine oldeforældres hus brændte engang i 1950erne, vistnok fordi nogle landliggere havde sat en grill ind under tagskægget da det begyndte at regne. Der har så også i mange år været totalforbud mod nytårsfyrværkeri i den gamle bydel.

Det minder mig iøvrigt om at Gilleleje Museum sammen med Nationalmuseet i slutfirserne udgav bogen "Historiske Huse i Gilleleje" hvor alle de ældste huse er beskrevet med bygningshistorie, fæstere og ejere, osv. Måske findes der en lignende bog for Tånum-egnen?

Sig til her på tråden når du lægger det til tydning, så giver jeg gerne en hånd med hvis ikke en af de garvede kommer mig i forkøbet

mvh
Mikkel

Jytte Klausen · 03 Mar 2017 - 21:24

Det med nytårsaften og fyrværkeri har de unge mennesker stor respekt for, og i de første flere år ville de kun være hjemme. En lokal aftale går ud på, at man kun fyrer raketter af et bestemt sted i byen, da der stadig ligger flere huse og ejendomme med stråtag.

Om der eksisterer noget historisk om Tånum på et lokalarkiv (de har ikke selv noget) er min datter ved at undersøge. Så det bliver spændende.

Tak for tilbuddet om tydning. Jeg lægger fæstebrevet til tydning, når jeg har postet dette, så jeg glæder mig til at se udfaldet.

mvh
Jytte