Når man IKKE har matrikel nr.

Startet af Bente Holst, 07 Apr 2011 - 23:21

Forrige emne - Næste emne

Bente Holst

Mon der er nogen der har nogle gode råd til hvordan jeg finder et matrikel nr.

Gårdmand Knud Pedersen dør 19.12.1889 i Øster Hjermitslev.
Gården bliver solgt ifølge skiftet efter ham, ingen af hans børn overtager den.
Der er ingen dato på hvornår den er solgt.
Jeg har kikket i skøde og pante protokollen omkring de datoer der er i skiftet,
temmelig uoverskueligt, da den dækker hele Børglum Herred.
Kan man finde noget i realregistret uden matr. nr og ejerlav?
I F.T 1860, 1870, 1880, står der kun "en gård" ingen navn eller matr. på gården.

Venlig Hilsen
Bente Holst

Leif Thor Olsen

Hej Bente.

Vort Sogns Historie, Hjørring amt ligger på nettet, der er fire gårde medtaget fra Hjermeslev. Jeg husker ikke hvor meget, der står om de enkelte gårde: Tidligere ejere, matr.nr. osv.

Mvh. Leif

Judith Olsen

Hej Bente

På Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside kan man finde gamle matrikelkort og hvis man er heldig også navnet på en forfader, men det ved du måske allerede ?

Ellers prøv at kigge her:

http://arkiv.kms.dk/mpn/o2mapviewer.aspx?type=o1k_oekort&id=3975&mode=2&elav=0561360

Der er også et nyere matrikelkort over Øster Hjermitslev - også med navne på og matrikelnumre.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Kaare Grodal

Hej Bente

Hvis du går alle matr. nr. for ejerlavet igennem i Realregistret, vil du på et af numrene støde på Knud Pedersen som køber og senere sælger på bladets venstreside med henvisning til hvor du finder skøderne i Skøde- Panteprotokollenerne.
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Bente Holst

Stor Tak for jeres tips til at finde matr.nr.

Til Leif, jeg har nu søgt i Vort Sogns Historie, uden held.
Til Judith, jeg kender godt KMS og har tjekket det, også uden held.
Til Kaare, Kan man mon gå ud fra at ejerlavet hedder " Ø. Hjermitslev"
så ville det jo værre overkommeligt.?

Venlig Hilsen Bente

Peter Kristiansen

Hvis det fremgår af skiftet, at gården bliver solgt - står matrikelnummeret så ikke der?

Der plejer at være et alfabetisk navneregister til Skøde- og Panteprotokollen - nogen gange som en enhed for sig selv - prøv og se om det er tilfældet.
M.v.h. Peter Kristiansen

Bente Holst

Hej Peter

Mange tak for dit bud.
Nej, Matr. nr. står ikke i skiftet, har gennemlæst det mange gange.
Der er foretaget privat skifte, og om gården står der, den er solgt
med ind og udbo, for 16.500 kr.
Jeg vil prøve at finde ud af om der er et navneregister, og tjekke det.
Det ville gøre det meget nemmere.

Venlig Hilsen
Bente

Grethe Elten Mortensen

Hej

Er det den Knud Pedersen der er på Arkivalier online opslag 130 død 19. december  1886, så ser det ud til at gården har ligget i selve Øster Hjermitslev by, Tolstrup sogn, Børglum Herred, Hjørring amt.

Jeg syntes så du skal kontakte arkivet i Hjørring, måske kan de hjælpe dig med at finde ejerlavet eller give dig en god ide til at komme videre.

http://www.vhm.dk/page.asp?sideid=167&zcs=2

God Weekend
Venlig hilsen
Grethe Elten Mortensen

Bente Holst

#8
Hej Grethe

Mange Tak for din henvisning til Hjørring arkiv.
Det er jo en rigtig god mulighed, så med alle de gode råd og
tip jeg har fået her i forum, håber jeg det lykkes.

Venlig Hilsen
Bente

Redigeret på grund af:
Hej Grethe, Glemte at skrive at det var den Knud Pedersen.

Kaare Grodal

Hej Bente

Ja der er et ejerlav Øster Hjermitslev i Thostrup sogn.

Som jeg læser de 2 gårde fra Øster Hjermitslev der er i la. Cours "Danske Gaarde III" er det ikke nogen af dem.
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Grethe Elten Mortensen


Øster Hjermitslev by består af mere end 2 gårde, se billedet på denne hjemmeside:


http://www.østerhjermitslev.dk/index.html

Venlig hilsen
Grethe Elten Mortensen

Bente Holst

Hej Kaare

Mange Tak for hjælpen, nu skulle det da være til at finde.

Og Grethe, jeg kunne desværre ikke lukke det link op du sendte,
men jeg har googlet det, Tak

Jørgen Sørensen

Venligst Jørgen - 2300

Kenneth Knudsen

Hej Bente

Har gården eller familien ikke et nummer i folketællingerne? Jeg har oplevet, at der ofte er sammenhæng mellem FT-familienummeret og gårdens matrikelnummer.

vh Kenneth
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Bente Holst

Hej Jørgen og Kenneth

Desværre kan jeg ikke åbne linket fra Jørgen.
Ang. folketællinger, ser det ikke ud til at det er samme nr.
i alle folketællingerne. Men et godt bud.
Tak til jer begge.

Venlig Hilsen Bente

Jørgen Sørensen

Det er godtnok underligt.

Prøv at markere hele Grethes link, og sæt det ind i en adresselinje.(nyt vindue)

http://www.østerhjermitslev.dk/index.html
Venligst Jørgen - 2300

Bente Holst

Hej Jørgen

Det virkede, Tusind Tak og fortsat God Weekend.

Venlig Hilsen
Bente