Hvor er Jens Gjøng født ?, levede ca. 1763 til 1840, hvor han døde i Maribo

Startet af Jørn Busk Yde, 24 Mar 2017 - 21:42

Forrige emne - Næste emne

Jørn Busk Yde

Jeg er i gang med at forske i Jens Gjøng/Giøng efterslægten fra Lolland/Falster.

Jens Gjøng var vægter og postbud i Maribo. Han blev den 17. juni 1803 gift med Bodil Jørgensdatter, der var født i 1777 i Maribo og som døde den 25. januar 1856 i Maribo. Jens Gjøng døde den 17. september 1840 i Maribo, men hans fødested har jeg ikke kunnet finde.

Der er i familien usikkerhed om, hvorfra slægtsnavnet stammer, og der afvises forbindelse til "Gøngehøvdingen". Der var en skytte ved navn Hans Giøng ansat hos Christians den 4´ "udvalgte søn", prins Christian, der døde i 1647, jf. oplysning fra Byfogedens vognægtregnskaber i 1627, samlet af Bjørn Westerbeek Dahl, men om der er en forbindelse har jeg ikke kunnet finde.

Jeg håber på hjælp

Venlig hilsen

Jørn Busk Yde
Hammel

Ejgil Hedegård Pedersen


   Hej Jørn"

   Jeg kan se at Jens Gjøng og Bodil Jørgensdatter får en søn,
   Født d.22-4-1804 og døbt d. 5-7-1804.
   Håber det kan hjælpe dig.

   Venlig hilsen      Ejgil Hedegård Pedersen.

Jørn Busk Yde

Hej Ejgil

Mange tak for din interesse.

Jeg kan oplyse, at Jens Gjøng og Bodil Jørgensdatter fik følgende 7 børn:
1. Jørgen Jensen Gjøng, født 22. april 1804
2. Elisabeth (Lisbeth) Jensdatter Gjøng, født 25. september 1805
3. Mette Bolette Jensdatter Gjøng, født 21. august 1808
4. Edele Jensdatter Gjøng, født 3. februar 1811
5. Peder Jensen Gjøng, født 15. maj 1815
6. Hans Gjøng, født 16. januar 1818
7. Christian Gjøng, født 21. december 1820

Ved de 3 første børns fødsel er der ikke i kirkebogen anført nogen stillingsbetegnelse for Jens Gjøng.
Ved det 4. barns, Edeles fødsel er Jens Gjøng den 24. marts 1811 benævnt som vægter i forbindelse med Bodil Jørgensdatters indledelse efter fødslen, og ved hjemmedåbens bekræftelse i kirken den 26. april 1811 benævnt som hvad jeg måtte tyde som feldbereder.
Ved sønnen Peders fødsel og de følgende sønners fødsel er Jens Gjøng i kirkebogen benævnt vægter.

Venlig hilsen

Jørn Busk Yde