skifteprotokoller efter 1919?

[Bernhard Christensen]

hej

jeg leder efter forsættelsen af skifteprotokoller fra Thisted amt - konkret Hassing herred efter 1919 - men kunne være andre amter og andre herreder....

hvordan finder jeg ud af hvad instansen hedder efter 1919 og er der et sted hvor jeg kan se hvad der er digitalisret og hvad der ikke er digitaliseret?

er det kun via daisy?

mvh
Bernhard

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Bernhard

Efter 1919 var myndigheden den lokale ret (de håndterede det samme som de forgående retsbetjente, dvs. strafferet, fogedvæsen, skifte, tinglysning, osv.). De hedder allesammen i Daisy "Retten i (Bynavn)".

Ifølge LAVs oversigt havde Hassing & Refs herreder tingsted i Vestervig:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=233040#233040,44416764

Så det må være Retten i Vestervig, Skifteretten

De er ikke scannede, men skal bestilles i Daisy & ses på arkiv.

Hvis det drejer sig om sager yngre end 75 år skal der søges tilladelse.

mvh
Mikkel

PS, fra Daisy's beskrivelse:

Lovgrundlaget for domsmyndigheden, som den udøves i dag, findes med senere ændringer i retsplejeloven af 11. april 1916, der trådte i kraft den 1. oktober 1919, hvorved den dømmende og udøvende magt blev adskilt. Det indebar, at retsbetjentene (by-, herredsfogeder samt birkedommere), der hidtil havde haft både doms- og politimyndighed, blev afløst af henholdsvis dommere og politimestre. Retsplejereformen gennemførte endvidere ved samtlige domstole offentlig og mundtlig retspleje, og alvorlige straffesager skulle fremtidig påbegyndes ved landsretterne og behandles under medvirken af nævninge. De civile sager procederedes normalt af advokater, men der var mulighed for selv at føre sin sag. I kriminelle sager varetog politimestre og statsadvokater anklagehvervet, mens den anklagede havde en beskikket forsvarer til sin rådighed. I de fleste retskredse normeredes en enkelt dommer. I de lidt større provinsretskredse udnævntes sideordnede civil- og kriminaldommere. I følge retsplejeloven varetog en underretsdommer først og fremmest de dømmende funktioner. Hans hovedvirksomhed var at afsige domme i såvel civile som kriminelle sager. Indtil 1. juli 1937 beklædte han alene dommersædet, men ved lov af 7. april 1936 indførtes medvirken af domsmænd ved under- og landsretter. De medvirkede dog kun ved behandlingen af statsadvokatsager. Voteringen foregik bag lukkede døre, men eventuel dissens (uenighed) fremgik af dommen. Foruden at afsige domme varetager dommerne en række juridiske opgaver som tinglysning, skifteforvaltning og auktionsvirksomhed. Desuden udfører de også notarial- og fogedforretninger. Byretterne, som de benævnes i dag, fungerer alttid som første instans. Hos dem begynder de fleste civile sager og langt de fleste straffesager (alle dem, hvori der ikke skal medvirke nævninge). I den enkelte sag medvirker en enkelt byretsdommer. I mere alvorlige straffesager (domsmandssager) medvirker tillige 2 domsmænd. Judicielle afgørelser kan appelleres til landsretten, hvorimod administrative afgørelser kun kan påklages til en højere administrativ myndighed, typisk et ministerium. Byretterne har også andre opgaver, eksempelvis virker de som boligretter, der afgør tvister om leje af hus eller husrum. Byretterne fungerede indtil 1999 også som husdyrvoldgiftsretter, der afgjorde sager om faktiske mangler ved levende husdyr, som havde været handlet eller byttet. Ved lov nr. 31 af 24. januar 1973 blev Vestervig Retskreds nedlagt og underlagt Thisted Retskreds som bitingssted.

[Bernhard Christensen]

hej Mikkel

tak for svaret og hjælpen

mvh
bernhard