For alle > AneEfterlysning

Iris Margrethe Nielsen, født 30-11-1908 i København(?)

(1/1)

Karsten Jacobsen:
Jeg har gennemtrawlet de københavnske kirkebøger efter Iris, forgæves. Har du kendskab til hende? 19. november 1930 bliver hun gift med bagersvend Børge Edvin Alexius Andreasen på Københavns Rådhus. Det fremgår af Ægteskabsbogen i Stadsarkivet, at Iris er født 30. november 1908. Det angives desværre kun, at hun er født i København...

Jeg formoder, at Iris har skullet dokumentere sig ved sin dåbsattest for at indgå brylluppet, men synes så, at det er lidt mærkeligt, at man kun har skrevet et bredt København i Ægteskabsbogen og ikke det specifikke sogn. (Kan det tænkes, at hun blot er vokset op i København og så blot mundtligt har tilkendegivet København som fødested, men i virkeligheden er født et helt andet sted i landet? Og altså, at Københavns Magistrat ikke har afkrævet egentlig dokumentation i form af en dåbsattest?)

Børge er født i Valby Sogn, København. Adressen ved brylluppet angives for begges vedkommende som Søndermarksvej 4 (Valby, København), som er adressen for Børges forældre. Det må derfor antages, at parret har boet hos dem.

Børge og Iris bliver i øvrigt skilt højst et-to år efter brylluppet.

MVH
Karsten     

Karsten Jacobsen:
Børge og Iris får en datter den 22. maj 1931. Rita Hanne Andreasen findes både på kirkebog Rigshospitalet, 1931,  opslag 358 og Valby Sogn, kirkebog 1930-39, opslag 173. Det er det sidste spor, jeg har af Iris. Kort efter bliver parret skilt, og Rita kommer i privat familiepleje hos Børges forældre.

Det mærkelige er, at der ved fødslen på Rigshospitalet er noteret 20/11 08. Dette kan evt. være en alternativ fødselsdato for Iris, men det har jeg taget højde for, da jeg gennemgik de københavnske kirkebøger.

MVH
Karsten

Karsten Jacobsen:
Har netop fundet Iris i Valby Sogns kirkebog. Hun er født 20-11-1908, så fødselsdatoen er altså forkert i Ægteskabsbogen i Stadsarkivet. Må have været helt ør i hovedet, da jeg nåede Valby Sogn første gang, siden jeg kunne overse hende...!

MVH
Karsten

Navigering

[0] Emneindeks

Skift til fuld version