Lægdsrulle - hjælp ønskes

Startet af Aase Gilling, 29 Dec 2016 - 00:52

Forrige emne - Næste emne

Aase Gilling

Jeg har forsøgt at finde frem til Lars Nielsen Gillings data/ militære "karriere" i lægdsrullen, men forgæves indtil nu. Jeg vil derfor være meget taknemlig for at blive guidet.
Lars Nielsen Gilling - ofte er Gilling udeladt i kilder - er født 6 juli 1831 i Tødsø, Thisted amt.
Jeg har blandt andet ledt i Tilgangsrullen for 1831 under bogstav F-Thisted amt.
Lars N G blev indkaldt i 1864, hvor han deltog i krigen i regiment 11. Han modtog senere en medalje. 
På forhånd tak for hjælpen
Aase

Jørgen Christensen

Lars står med nr. 214 på højre side af opslag 180 i tilgangsrullen for 1832:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481031#18163,1016373

Når han ikke skal findes i tilgangsrullen for 1831, men i 1832, skyldes det, at "lægdsrulleåret" dengang ikke fulgte kalenderåret, men gik fra maj til april.

Venlig hilsen,
Jørgen.

Aase Gilling

#2
Tak Jørgen
Så lærte jeg nyt igen. Svært for mig at se, der står Nielsen. Er der ikke en udskrivningskreds i Thisted amt? Hvordan kommer jeg videre med de informationer? Ville være interessant, om han har været soldat eller bare er sendt i krig.
Mange hilsner
Aase

Jørgen Christensen

Nej, der står ikke Nielsen. Systemet i de gamle lægdsruller er, at faderens navn (Niels Larsen) er skrevet fuldt ud, og nedenunder står sønnens fornavn ud for nummeret.

Hvad angår udskrivningskredse og lægdsnumre, kan du hente mange oplysninger i denne oversigt:
https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/03/Sognefortegnelse-oversigt-over-laegdsnumre-i-sognene.pdf

Når du skal videre med Lars, skal du gå til den førstkommende hovedrulle for Thisted amt (dvs. 1833) og bladre dig frem til lægd 65, hvor Lars står med gammelt nr. 214 og nyt nummer 184:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481031#18650,1152934

Derefter følger du ham i de næste hovedruller. Måske kommer der oplysninger om, at han flytter til et andet lægd.

Lægdsruller kan være lidt drilagtige at arbejde med, men spørg, hvis noget driller.

Venlig hilsen,
Jørgen.

Aase Gilling

Hej igen
Fornemt med fjernundervisning. Anbefaler du, jeg tger år for år - eller kan man med fordel springe hen til konfirmationsalderen?
Mange hilsner
Aase

Lis B. Jensen

Hej Aase

Det er nemmeste for dig hvis du følger ham i hovedrullerne - der laves med 3-4 års interval. Du kan jo risikere at han i mellemtiden er i et andet lægd
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Aase Gilling

Hej Jørgen.
Jeg har nu fulgt dit råd og hans vej gennem lægdsrullerne.
De har boet samme sted i hele forløbet.
Jeg er nu kommet frem til, at han i 1856 - side 158 - har nummer 68. Der står en del tekst, som jeg ikke kan tyde. Det må du meget gerne hjælpe mig med.
Det undrer mig, at der i 1863 og 1864 næsten ingen notater er i lægdsrullen. Hvor er det så noteret, at han er sendt til fronten?
I hovedrullen 1850 side 187 har han nummer 84. Der er også anført tekst, der er uforståelig for mig.
Taknemlige hilsner
Aase

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Aase Gilling

Hej Gitte
Ja, det er ansøgningen til erindringsmedaljen/ fortjensmedaljen, som han fik.
Det undrer mig, at jeg ikke kan finde noget om det i lægdsrullen for 1864.
Mange hilsner og tak
Aase

Jørgen Christensen

De notater, du er stødt på i 1850 og 1856, Aase, kan jeg ikke umiddelbart gennemskue. Send evt. et spørgsmål om dem i afdelingen "Hjælp til tydning".

Jeg ved ikke, om du har fundet Lars efter 1856. Hans sidste forekomst er her i hovedrullen fra 1863, hvor det fremgår, at han blev slettet af lægdsrullen i 1868:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481029#19768,1591500

Lægdsrullerne beskæftiger sig efter mine erfaringer aldrig med de værnepligtiges deltagelse i krig.

Venlig hilsen,
Jørgen.

Gitte Johansen

Der står heller ikke noget om "min" i lægdsrullerne. Han blev taget til fange og ført til Østrig, men der står intet om det.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=123030&side=122
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Aase Gilling

Tusind tak for stor hjælp, Jørgen og Gitte
Jeg vil nu forsøge at få teksten oversat.
Godt nytår
Aase

Ole Ingvordsen

#12
Hej

Slettet - se svar i Hjælp til tydning

Venlig hilsen
Ole