Københavnske forlæggere i 1890'erne?

Startet af Rune Stjernholm, 01 Apr 2011 - 21:47

Forrige emne - Næste emne

Rune Stjernholm

Findes der mon en fortegnelse over danske forlæggere?

Jeg søger eventuelle oplysninger om 'R. Stjernholms Forlag'. En søgning på Google indikerer, at forlaget angiveligt lå i København i 1890'erne.

Men hvem var R. Stjernholm? Hvor i København lå forlaget? Og hvor længe bestod det?



Tak for enhver hjælp! 
Med venlig hilsen,

Rune Stjernholm
Vind pr. Holstebro


Rune Stjernholm

Hej Anne

Han er med i mine overvejelser, ja, og det er et godt bud. Men jeg kan ikke umiddelbart finde ham nogetsteds efter 1893... og da jeg hverken har kendskab til en eventuel ægtefælle eller efterkommere, er det svært at afgøre, om det er ham eller ej.

Vh. Rune
Med venlig hilsen,

Rune Stjernholm
Vind pr. Holstebro

Leif Thor Olsen

Hej Rune.

Prøv Politietsregisterblade.dk og dødebladene på fogsgaard.org. -  ellers kunne en af vore københavnske kolleger måske hjælpe med nogle opslag i Kraks vejviser. 

Mvh. Leif

Rune Stjernholm

Hej Leif

Tak for din interesse.

Fogsgaard giver intet match, og politiets registerblade giver som eneste resultat boghandlermedhjælperen Rasmus Stjernholm, som Anne henviser til ovenfor, og som meget vel kan være identisk med den senere forlægger R. Stjernholm.

Skulle nogle have adgang til vejvisere eller tilsvarende opslagsværker, vil jeg være meget taknemmelig!

Vh. Rune
Med venlig hilsen,

Rune Stjernholm
Vind pr. Holstebro

Sune Olsen

Det er et ældre emne, og du har sikkert fundet oplysningerne andetsteds, men jeg ville lige poste mit indlæg her alligevel for at give lidt yderligere informationer til arkivet.

Jeg har nyligt selv stødt på forlaget idet jeg har overtaget en mindre samling af dets bøger (det synes mest at være oversatte populærværker og kriminalromaner). Bøgerne er desværre alle uden årstalsangivelse. Ud fra posterne her i tråden prøvede at slå ham op i Kraks Vejviser for 1894 som jeg tilfældigvis selv besidder, men uden resultat. Til gengæld findes han i 1895 udgaven som findes digitalt på følgende link: http://issuu.com/nielsandersen/docs/helsidet_faxudskriftf_rdig1895del2?e=1512647/2004706 (del 2 side 580).

Her angives adressen for forlaget som Brolæggerstræde 11, men han har også en Forlagsboghandel på adressen Svanholmsvej 16.

Så det ser ud som om firmaet blev grundlagt 1894 eller 1895. I de bøger jeg har af ham står der desuden at de blev trykt på "Det graphiske Institut" (N. Cohen) som ifølge vejviseren lå Bernstorffsvej 2.

Rune Stjernholm

Hej Sune

Tak for dit indspark!

Jeg har -siden det oprindelige indlæg fra 2011- haft held at finde en del flere oplysninger om Rasmus Stjernholm og hans forlag. Ligeledes er det lykkedes mig at lokalisere og købe enkelte af de bøger, der blev trykt på forlaget. Der er nogle mærkværdige titler iblandt!

Hvis det har nogen interesse, kan jeg oplyse, at dén N. Cohen, du omtaler, sandsynligvis er identisk med Stjernholms svigerfar, bogtrykker Nathan Joseph Nicolai Cohn.
Med venlig hilsen,

Rune Stjernholm
Vind pr. Holstebro