NU var det jo de store godser som ejede alle gårdene ogt fæstede dem ud til de bønder som dyrkede markerne og havde dyr i staldene.
Jeg kunne også godt tænke mig nogle gamle kort, men hver bonde havde jo en smal strimmel jord i hver mark (det kan du se hvis du har tålmodighed til at gennemgå markbøgerne. så et kort over markerne ville blive temmeligt uoverskueligt. Jeg ville være godt tilfreds med et kort der viste hvor de enkelte gårde lå i landsbyen før udfrlytningen! men sådan skulle de altså ikke være.
Men at bønderne ikke altid kunne blive enige men måtte en tur på tinget, i første omgang, bystævnet, eller herredstinget, vidner de mange sager om.
Nu er de gamle tingbøger noget vanskelige at læse, men vi har da heldigvis enkelte af dem af dem oversat, bl a. "Skats Herreds tingbog 1616 - 40", kan lånes på biblioteket. fra de enkelte godser at de ikke
Jeg glemte vist at omtale "Jordebøger". Jeg formoder det du har fundet om sådanne er nok de "landgildejordebøger" som som godserne i 1660 fik befaling til at indsende til Rentekamret, og som skulle være forlæg til beregning af en "retfærdig" skat til Kongen.
De kom til at danne grundlaget for 1662 matriklen, også kaldet "landgildematriklen" .Det viste sig dog at landgilden var så forskellig pålignet at det ikke blev en "lige skat på lige jord" og det blev opgivet igen, og vi fik i stedet amtsmatriklen 1664. og kun få af 1662 matriklerne er bevaret.
Men er man heldig, og kan man finde ud af landgildeberegningerne, kan man plasere navnene på de enkelte fæstebønder i ejerlaget (landsbyen) og følge fæsterne fra 1660 og helt frem til folketællingerne begynder i 1787.
Mvh Egon