Dagsrejser ca. 1750

[Karl-Peter Dammeyer]

Hej!

Min familie skulle flytte fra Hansted ved Horsens, til Halsted på Lolland, ca. 10 km øst for Nakskov - med 8 børn + bohave
Det er naturligvis blevet foretaget med hestevogn, med et par heste (mon de var med hele vejen?)

Gyldendal fortæller, at en dagsrejse om sommeren var mellem 50-70 km i middelalderen, og på den her tur måtte familien tillige sejle flere steder for at komme til vejs ende
Jeg formoder de rejste ned over Svendborg, som vi ville have gjort i dag
Mit bud på hvor længe familien har været om det, er 7-8 dage - i dag kunne det gøres på ca. 3½ time, uden bohave, det klarer flyttemanden

Kunne det tænkes, at én af jer derude, kunne bidrage med mere præcise oplysninger om, hvordan man greb sådan en opgave an midt i 1700-tallet - så vil jeg blive en glad modtager

Mvh.
Karl-Peter

[Per Sprøgel]

Hej Karl-Peter

Jeg vil nok gætte på, at de er sejlet fra Horsens til Nakskov. Det kan ikke have taget mere end et døgns tid ved gunstig vind, og jeg forestiller mig at de danske farvande var fyldt med småskibe, der kunne rumme en familie med bohave.

Per

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Det var kun autoriserede færgesteder der havde lov til at sejle passagerer. Færgemanden var kongeligt privilegeret, og en upriviligeret kaptajn var underkastet bødestraf hvis han gjorde færgedrift. Dermed ikke sagt at der har været forskellige der gjorde det alligevel.

Der var færgeovergang på de to bælter, næsten samme steder som broerne ligger nu: Fredericia/Snoghøj <-> Middelfart og Nyborg <-> Korsør.

Jeg ved ikke lige om der var andre færgeovergange øst/vest. Måske over Langeland til Nakskov?

På landjorden har de som havde råd kunnet leje en lokal vognmand/kusk, eller måske køre med postvognen. Ellers var det på gåben.

De rejsende skulle have rejsepas, skudsmål mv. i orden, som blev fremvist til og påtegnet af herreds- og byfogder på rejsen.

mvh
Mikkel

[Karl-Peter Dammeyer]

Til Mikkel og til Per!

Stor tak for hver jeres gode historiske forklaring, som jeg vil gøre brug af i mit arbejde
Begge forklaringer er interessante hver for sig

Jeg kommer i øvrigt lige nu i tanker om, at jeg også vil spørge om, om de Milepæle, både de små og de store med kongekrone (sådan en har vi stående hær lige uden for Nyborg) hvornår de blev taget i brug, vil også være interessant at vide

Mvh.
Karl-Peter

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Karl-Peter

Fra Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave:

Milesten — ofte kaldt Milepæle — er
de tilhugne Sten, som paa Landevejene angav
Vejlængden fra et bestemt Udgangspunkt, i
Reglen en Købstad. Disse Sten, som var rejst
i 18. og 19. Aarh. for hver Kvartmil, var ofte
meget smukke og stilfulde, nogle af norsk
Marmor, de fleste dog af Granit og prydet med
Kongernes kronede Navneziffer (fra Fr. V); særlig
gælder dette for Hovedvejene fra Kbhvn. Ved
Indførelsen af Metersystemet maatte selvfølgelig
M. erstattes med »Kilometersten«; men i
overdreven Iver for at udslette Sporene af det
tidligere System og af Mangel paa Forstaaelse af
de kulturhistoriske Værdier undlod man mange
Steder at drage Omsorg for Bevarelsen af de
gl. M. Undertiden, som paa de sjællandske
Hovedlandeveje, fik de dog Lov til at blive
staaende paa deres oprindelige Plads; andre St. er
ved privat Initiativ nogle blevet reddet fra
Ødelæggelse, saaledes har Besidderen af Stamhuset
Egeskov paa Fyn erhvervet og opstillet ved
Gaarden en Samling smukke M.; men kun alt
for mange er gaaet til Grunde. Denne uensartede
Fremgangsmaade skyldes nærmest den
Omstændighed, at Vejvæsenet sorterer under de
enkelte Amter, hvor forsk. Opfattelse har gjort
sig gældende. Af samme Grund lykkedes det
heller ikke, trods energiske Anstrengelser fra
fl. Sider, at faa gennemført en over hele Landet
ensartet og stilfuld Type for de nye Kilometersten;
disse er nu forsk. i de forsk. Landsdele,
endog fra Amt til andet, gennemgaaende meget
beskedne, og som Helhed staar de i Udseende
tilbage for de gl. M. Kilometersten er anbragt
for hver hele km; for hver 10 km er benyttet
en større Type, og kun de enkelte, der bærer
Tallet 100, er virkelig monumentale.
Vejlængderne er paa de sjællandske Hovedlandeveje
regnet fra Kbhvn (de gl Fæstningsporte); men
i øvrigt er Udgangspunkterne i Reglen forsk. for
hvert Amt. Overalt er hver km ved smaa Sten
yderligere delt i Intervaller paa 200 m.
M. S.

http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0037.html

mvh
Mikkel

[Karl-Peter Dammeyer]

God Morgen!

- lige da jeg havde skrevet og sendt det, tænkte jeg, at det kunne jeg nu nok selv finde her på mekanikken
- så ekstra tak for det!

Mvh.
Karl-Peter

[Gunnar Lorentsen]

Uden på nogen måde at have nogen dybgående viden på feltet vil jeg tro, at småskibsfarten i Danmark har haft større betydning, end man normalt i dag forestiller sig.
Der har også i 1700-tallet været en flåde af småskibe, hvor ejer, skipper og købmand ofte har været samme person. Forskellige steder i landet har man udfyldt de nicher, som årstiden, vejret, lokale produktionsforhold og situationen i almindelighed gjorde mulig.
I forskellige årgange af "Sjæklen", som er årsskriftet fra Fiskeri museet i Esbjerg er beskrevet handelen og trafikken i tusind år langs kysten mellem Varde og Rhinen., og for den sags skyld gennem Ejderen og til Østersøen.
Der har været sejlet med alskens slags varer fra jydepotter over okser og byggemateriale til en domkirke m.v. Der har også med disse småskibe været en vis traditionel og årlig transport af personer mellem landene langs Nordsøkysten.
Også i Horsens og Nakskov må der have været driftige folk, som sæsonbetonet handlede med – og sejlede med huder, mursten, tømmer, korn og køer for nu at nævne eksempler på varer, som kunne købes, sælges og transporteres. Jeg forestiller mig muligheden for at en familie, der skulle rejse fra Horsens til Nakskov simpelthen undersøgte og eventuelt afventede muligheden for at kunne tilkoble sig en sørejse, der var eller blev planlagt ned gennem Storebælt. En sådan rejse ville blive foretrukket, såfremt man kunne blive enige om vilkårene (eks. pris), da en sørejse for alle parter normalt ville være mildere og nemmere end landværts transport.
En kongelig privilegeret færgedrift ville næppe føle sig krænket af medfølgende passagerer på tværgående ruter. Hensigten med beskyttelsen af færgefart ved f.eks. Storebælt har fra kongens side været at sikre stabilitet af færgedrift. Med privilegierne har der også medfulgt pligt til at opretholde færgefart, også under ugunstige betingelser. Derfor har det været forbudt med fartøjer, der kunne skumme fløden i medvind, men som holdt fri, når det var træls.
Jeg kunne godt ønske mig, at der blev forsket lidt mere i omfanget af- og betydningen af småskibsfarten i Danmark gennem tiderne. Der er dog nogle, som arbejder på området, se f.eks. :https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/14419/27583

Med venlig hilsen/ Gunnar.

[Helmer Christiansen]

Før jernbanerne blev almindelige, skete den meste varetransport i Danmark ad søvejen. Stort set alle købstæder var havnebyer.

Fra bogen "Leonhards minder - fra københavnerdreng til landsbypræst i 1800-tallet":
Et flyttelæs fra Randers til Norup præstegård nord for Odense blev i 1854 sendt med en skipper (fra Randers) til Klintebjerg ved Odense Fjord, "hvorfra fru Søtofts vogn og Norups gårdmænd kørte det til vort nye hjem."

[Karl-Peter Dammeyer]

Til Gunnar og Helmar!

Tusind tak for, at I ville øse af jeres viden på feltet, som jeg vil give videre til de næste generationer, og for mit eget vedkommende, så har det jo ikke været lige det, man har gået og tænkt på, det er derfor godt selv at få det opfrisket

Mvh.
Karl-Peter

[Mikkel Eide Eriksen]

Også tak herfra for den supplerende information om småskibsfart og eksemplet med præstens rejse. Så kunne det altså godt lade sig gøre at rejse udenom færgesystemet!

mvh
Mikkel

[Per Sprøgel]

Og lige en anden kær kilde..:

I "Brudstykker fra en landsbydegns dagbog" lader Blicher også Morten sejle mellem landsdelene i 1745:

http://adl.dk//adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=412&p_sidenr=30

Per

[Arne Feldborg]

I Esbern Jespersens bog "Kirker, Præster og Degne i Vinding-Vind" fortælles om en families rejse i 1685 fra Ratenow i Brandeburg (ca. 70 Km vest for Berlin) til Vinding i Vestjylland.

Bemærk at der sejles hele vejen tværs over, og op igennem, Slesvig-Holsten og videre op langs vestkysten til Hjerting ved Varde.

en Karl førte ham paa Rejsen 4 Mil derfra til en Købstad,
navnlig Ratenau, derfra arriverede han til Skibs til Hamborg,
fra Hamborg til Hjerting, hvorfra han gik hjem
til sit Fødested Vejvad kaldet. Derpaa laante hans Brødre
ham Heste og Vogn til at hente hans Kone, Børn og
Gods fra Hjerting.

Hele beretningen kan læses i nævnte bog side 96 - 101.

[Lis Ekelund Nielsen]

Hej!

Mht. spørgsmålet om milepælene, så udgik der i slutningen af året 1698 en befaling fra Chr. V, som begynder sådan her:

"Vor synderlig bevågenhed tilforn, eftersom Vi allernåd. fornemmer, at milene på landevejene over alt her i Vort Rige Danmark, efter Vores allernåd. befaling skal nu være opmålede og med pæle aftegnede, og det fornødne eragtes, at på de steder, hvor samme pæle er sat, bliver samlet en del store kampesten, som kunne tjene til at opsætte og befæste de høje med, på hvilke milepæle af huggen kamp skal oprejses, og som Vi allernåd. haver anbefalet...." Videre beskrives, hvorledes en milepælshøj skal opbygges. Befalingen er dateret 5. nov. 1698.
Denne befaling sendes til alle amtmænd i landet og arbejdet forventes påbegyndt så snart frosten gør vejene bekvemme.

Det er nok nogenlunde de første tiltag til at forsyne landet med milepæle.

Venlig hilsen

Lis E. Nielsen

[Arne Feldborg]

Det er nok nogenlunde de første tiltag til at forsyne landet med milepæle.

Det må dog være begyndt noget før.

Det var jo den hjemkaldte Ole Rømer som, blandt mange andre gøremål, forestod arbejdet. Han begyndte både opmåling og opsætning af milesten i efteråret 1691. Der findes i den anledning en forordning dateret dateret 26. marts 1692.
Se feks:
https://da.wikipedia.org/wiki/Milep%C3%A6l#Ole_R.C3.B8mer

Men allerede i sidste halvdel af 1500-tallet lod Frederik II milepæle af træ opsætte  visse steder på Sjælland.

Og endnu tidligere i 1396 befalede Margrethe den 1ste at der skulle være en kro for hver 4 mil, det er vel også en slags afstandsmarkering.?

[Karl-Peter Dammeyer]

Nu blev mit "gode" svar væk, som jeg lige havde skrevet, mens Arne supplerede med endnu en udvidelse af milepælshistorien, så nu er vi vist nået til vejs ende - og har fået bægeret helt fuldt

Som jeg lige havde skrevet, er jeg meget glad for nu at have banen kridtet helt op så langt tilbage som det kan lade sig gøre
- og endnu før de første vejmærker kom, har vejfarende nok benyttet sig af selvopfunde markeringer, i hvert fald lokalt - af egen fantasi!

Mvh.
Karl-Peter