Udvisning af gravide, ugifte indvandrere

[Pernille]

Jeg har læst et sted på nettet, at gravide, ugifte immigranter blev udvist til "langt oppe i 1800-tallet". Ærgerligt nok kan jeg ikke længere finde det på nettet - ligesom jeg heller ikke kan finde noget om det i Fremmedloven af 1875.

Er der nogen her, der kan be- eller afkræfte om ovenstående er korrekt? Og i så fald frem til hvilket årstal?

Årsagen til mit spørgsmål er, at der i min slægt findes en del indvandrere i 1800-tallet, hvoraf et par af dem blev gravide. Noget tyder på at disse graviditeter blev holdt yderst hemmelige. Hvis de ligefrem stod til at blive udvist, kan man jo ikke bebrejde kvinderne at de ville holde det så hemmeligt, som overhovedet muligt. Jeg kunne godt tænke mig at finde frem til børnene, og forsøger med ovenstående at afgrænse søgemulighederne, inden jeg kaster mig over kirkebøger fra hele tre forskellige lande.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Pernille

Jeg har ikke et præcist svar, men det kan nok svare sig at se nærmere på "ti-månedersdagen" som ofte står i kirkebøger ved uægtefødte børn. Det var nemlig loven at den sognekommune hvori moderen opholdte sig 10 måneder før fødslen skulle betale eventuelle omkostninger (helt op til fattigunderstøttelse, så det kunne potentielt blive mange penge).

Langt de fleste kommuner har jo rent økonomisk naturligvis ikke været glade for at få uægtefødte børn på betalingsbalancen, så man ser nogle gange en hel diskussion i kirkebogens anmærkninger.

Jeg forestiller mig at selve staten heller ikke har været glade for det.

I øjeblikket kigger jeg meget på rytterdistriktsregnskaber fra det gamle Kronborg distrikt (Sjællands nordkyst) i 1700-tallet, og har lagt mærke til at der er mange Skåninger der smutter over sundet for at føde for så at tage tilbage igen og derved undgå lejermålsbøden ved at skjule fødslen for øvrigheden.

mvh
Mikkel

[Eva Morfiadakis]

Hej,

Jag har erfarenhet av svenska kvinnor i Danmark som fött barn utan att vara gifta.

Jag har inte sett att de blivit utvisade ur Danmark pga att de fått barn. Många gånger har jag sett att kvinnorna har åkt till Sverige och lämnat barnet hos sina föräldrar eller hos en syster t ex  och sen själv återvänt till Danmark. Senare har barnet kommit  till Danmark till modern som gift sig. Ibland stannar barnet resten av sitt liv i Sverige.

Ibland har barnet blivit kvar i Danmark hos modern eller som plejebarn hos någon annan.

Så länge den utländska kvinnan kunde försörja sig på hederligt vis tror jag inte hon blev utvisad.

Eva M

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Ja jeg tror Eva har har ret når hun siger at de som kunne forsørge sig selv ikke blev udvist.

Og det skal iøvrigt lige tilføjes at jeg heller ikke har set en udvisning hverken i 17- eller 1800tallene. Det er bare rene "hvem betaler?"-sager: Hverken forældrene eller det offentlige har jo haft lyst til at bruge ekstra penge hvis det kan undgås ved fx. at få en (anden) myndighed til at betale.

mvh
Mikkel

[Arne Feldborg]

Måske er det en sammenblanding af to forskellige ting.

Tidligere (dvs. før den lov Mikkel omtaler, som blev indført ca. midt i 1800 tallet) var det sådan, at det sogn hvor barnet blev født havde forsørgelsespligten til børn født af ugifte mødre, i det tilfælde at moderen ikke selv kunne forsørge barnet.

Det førte nogen gang til ret groteske situationer, hvor en gravid pige der feks. vendte hjem til sine forældre for at føde, eller - og nok især - hvis omvandrende folk kom til sognet og der var en højravid pige iblandt, hvor man simpelthen nægtede de pågældende ophold i sognet, og sørgede for at de  blev transporteret ud over sognegrænsen, nogen gange på en ret brutal måde.

For at undgå disse situationer indførte man den såkaldte 10 måneders regel. Dvs. det sogn hvor moderen havde haft fast ophold ti måneder før fødslen havde forsørgelsespligten.

Når først baren blev født kunne dette opholdssted jo ikke ændres, og på dem måde undgik man diskussioner om, hvor barnet var forsørgelsesberettiget.

[Pernille]

Tak alle sammen!

Det har muligvis, som Arne foreslår, været en sammenblanding af to forskellige ting. Jeg kender til ti-måneders reglen, og hvordan det sogn, moderen opholdt sig i ti måneder før fødslen, skulle forsørge både hende og barnet, hvis hun ikke selv kunne klare det.
Derudover har jeg nu læst om Fattigloven og hvordan immigranter, der ikke var i stand til at forsørge sig selv, kunne blive smidt ud af landet.
Hvis en ugift, gravid immigrant ikke kunne forsørge sig selv, kan det vel tænkes at hun dermed blev smidt ud - hvilket altså ikke var fordi, hun var gravid, men 'blot' fordi hun ikke kunne forsørge sig selv og ikke måtte lægge hverken et sogn eller staten til last.

Under alle omstændigheder er det kun i det ene tilfælde, at min slægtning beholder sit barn. De øvrige børn har jeg stadig til gode at finde ud af, hvad der videre skete med. Jeg havde håbet på at eventuel lovgivning kunne afgrænse området, men nu bruger jeg de informationer og erfaringer I kom med, og ser, om det skulle hjælpe mig på vej (børnene kom umiddelbart ikke i pleje hos deres morforældre, men det kunne jo evt. være hos andre slægtninge).