von der Schulenburgs regiment i Århus 1763

Startet af Jørgen Pedersen, 05 Nov 2016 - 14:58

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Pedersen



I september/oktober 1763 blev rytter Niels Nielsen Leed trolovet med Kirsten Sørensdatter. Trolovelsen fandt sted i Århus, og han fik tilladelse af sin regimentschef S. T. von der Schulenburg. Niels Nielsen Leed var rytter i ritmester von Levetzaus kompagni, og der nævnes desuden en vagtmester Henric Blichfeldt Kesselhahn. (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173496#173496,29187355)

Niels Nielsen Leed kom fra Vester Assels på Mors, Thisted amt, hvor hans hustru døde i januar 1760. Jeg har en anden efterlysning ude mht. skifte efter hende.

Men hvor kan jeg finde oplysninger om von der Schulenburgs regiment og  - endnu bedre -  om von Levetzaus kompagni?

Med venlig hilsen
Jørgen Pedersen

Morten Nielsen

Der må være tale om Slesvigske Rytterregiment, som i 1761 var garnisoneret i Århus. Chefen hed Wulf Didrich von der Schulenburg. Ritmesteren må så være Christian Friedrich von Levetzau. Arkivalier fra dette regiment finder du i Daisy under Slesvigske Kyrasserregiment.

Venlig hilsen
Morten Nielsen

Jørgen Pedersen


Mange tak for hjælpen. Jeg har fulgt din anvisning, kigget i Daisy og kan se, at regimentets Stambøger for perioden 1760-1842 kan ses på Rigsarkivet. Og Niels Nielsen Leed må jo kunne findes i stambøgerne,  eftersom han var rytter ved regimentet fra omkring 1760 og nogle år frem.
   
Men det er ikke helt så nemt at komme på arkiv, så det må vente.

Igen, mange tak for hjælp og interesse

Med venlig hilsen
Jørgen