tønde hartkorn kontra tønde land

[Grethe Leerbech]

Når der f.eks. står i matriklen 1688,  at jorden er ansat til 3 tdr. hartkorn - kan man så- hvis der ikke står andet  feks. om skov, mose, eng - oversætte det til at bonden har haft 15 tønder land agerjord??

Oversat til nudansk får jeg det så til at 1 tdr. hartkorn må være 5500 kvm og 3 tdr hartkorn er så 1 1/2 hektar??

Hvad siger I ?





På forhånd mAnge tak

mvh
Grethe

[Aase Madsen]

se her.
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=hartkorn

[Arne Feldborg]

Du kan overhovedet ikke sammenligne på den måde.

Tdr. hartkorn er et værdimål for jordens afkastningsevne. Tdr. Land er et flademål.

Der findes forskellige steder nogle tommelfinger regler, men ingen af dem er præcise. Nogle er endda direkte vildledende.

Forså vidt angår Tdr. land, så har du ret i at det er ca. 5500 kvadratmeter, nærmere bestemt 5516,2 m²

Du har også ret i, at en Tønde hartkorn svarer til 5 1/7 tdr. land takseret i højeste klasse, dvs. klasse 24.

Men der er stort set ingen jord der er takseret så højt. Alt andet jord ligger fra klasse 23 og nedad (nogle steder langt nedad!).

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Grethe

I 1688-matriklen står også (i markbøgerne) hvor store de forskellige marker og vange er. De er så vidt jeg husker opgjort i tre tal: bredde på den ene side, længde, og bredde på den anden side. Derfra kan du udregne en nogenlunde arealsstørrelse.

I formlen nedenfor er a og c = de to bredder, og h = længden.

https://da.wikipedia.org/wiki/Trapez_(matematik)

Tilføjet: Hvis bredderne er ens, så er det lige så enkelt som en kvadrat.

mvh
Mikkel

[Grethe Leerbech]

Hej alle 3

Tusind tak for jeres input.
Og Arne du har jo ret i takseringen af jorden, den "glemte" jeg.

Og Mikkel - det vidste jeg ikke, så jeg må kigge i markbøgerne igen for att finde tallene.  SÅ er det spørgsm¨let om de er opgjort i alen, meter eller andet.....

Det er ikke fordi, jeg vil lave det om i mine beskrivelser, men det er fordi jeg vil have en forståelse for, hvor meget land de egentlig havde  bla. fordi td. hartkorn ikke rigtig har skabt nogen billeder hos mig.  Jeg ville jo gerne kunne "skue" over markerne, hvis I forstår".
'Men jeg blev klogere på beskrivelserne

mvh
Grethe

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Det er vistnok alen. Jeg kan ikke lige få AO til at virke pt. ellers ville jeg kigge efter.

mvh
Mikkel

[Ole Westermann]

Det var opmålt i alen, og der er også en opgørelse i kvadratalen.

Mvh Ole

[Arne Feldborg]

En tønde land var oprindeligt det areal, der kunne tilsås med en tønde sædekorn. I 1688 blev størrelsen defineret som 14.000 kvadratalen.

[Egon Hansen]

Det6 ville have været skønt om der havde været kort over den enkelte landsbys marker i 1688. men så heldig e vi altså ikke!
Det ville nok også været noget uoverskueligt når vi ved at hver gårds marker er delt med striber (agre) i alle landsbyens marker, hvor alle skulle have noget af den gode jord og noget af den mindre gode!
Husk derfor når du regner markarealet ud efter markbøgerne, at tælle alle agre med!
Kender du navnet og det nye matrikkelsnummer. lige efter 1800 kan du finde gården, med samlet areal i kvadratalen, matrikkelnumret og brugeren(fæsterens) navn på historiske kort her på nettet.
Som et eksempel på arealforskellen med samme hartkorn kan jeg nævne at 3 gårde i Kelleklinte , Ubby sogn ved Kalundborg i 1810, med 8 tdr hk havde et areal på hhv 77, 82 og 112 tdr land!
mvh Egon

[Grethe Leerbech]

Endnu engang tak for jeres input.
Og så fandt jeg en beregning på skatteværdien nemlig 1 tdr. land x takst/24 .
Jeg ved jo man skulle betale 1 rd. 84 skilling pr. tønde årligt, så hvis boniteten var dårlig kunne det jo blive mange penge, med mindre jeg har misforstået prisen og der skal stå pr. tønde hartkorn.

Tak for de gode oplysninger
mvh
Grethe

[Grethe Leerbech]

Ja Egon- det er tricky.
Når f.eks. en ane har 4 tdr. hartkorn med 6 års giøde (skift) og kan dyrke både rug, byg, lidt hvede og ærter i 1688 og en anden har 14 tdr. hartkorn med 8 års giøde/ skift og stort set kun kan dyrke rug og lidt byg. SÅ er jeg jo godt klar over at den ene ikke er en godt veletableret bonde mens den anden må arbejde hårdt for føden , og ham med 14 tdr. også har mose, skov og hede.

En af årsagerne er også, at jeg tit iblandt mine ældre aner finder, ved skifterne, at de er i gæld med skatterne og ikke har betalt dem i en del år.

Da mine aner ofte er hedebønder på enestegårde ligger deres jorde også  mere samlet end dem, der bor i landsbyfællesskaber

Men jeg er blevet en hel del klogere.

mvh
Grethe 

[Ole Westermann]

1688-matriklen er i mine øjne et vildt imponerende stykke opmålings- og vurderingsarbejde.
Selv om det kan være svært at få placeret jordstykkerne efterfølgende.

mvh Ole

[Ole Westermann]

I slutningen af hvert sogn er der en opgørelse af arealet for hvert gård/hus, se f.eks. i Ho sogn i V. horne hrd
Søren Mikkelsens 146.205 kv.alen, http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=126224&side=77
Og så kan man jo dividere med de 14.000, så har man antallet af tdr land.

[Grethe Leerbech]

Igen blev en novice oplyst- I min naivitet har jeg blot se på disse tal og ikke vidst hvad de betød.
Jeg tror vi skal have en lille introduktion til 1688 matriklen og markbøgerne i min slægtsforening, der er nok andre end mig, der vil have gavn heraf.

mvh
Grethe og god weekend.

[Mikkel Eide Eriksen]

DIS-Bibliotek har denne udmærkede udgivelse fra Rigsarkivet hvori der fortælles lidt om matriklerne:

http://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=4623
http://dis-danmark.dk/bibliotek/900058.pdf

mvh
Mikkel

[Egon Hansen]

Gid SA havde begyndt udlægningen af matriklerne med de samlede matrikkelsbøgerne i stedet for markbøgerne!
Når en gård på original 1 kort er udflyttet, har jeg så mulighed for at finde den oprindelige pladsering inde i landsbyen ved at finde rækkefølgen af gårdens agre i markbøgerne, jeg har læst et sted at agrene altid lå i samme rækkefølge i alle marker? havde denne rækkefølge noget at gøre med hvordan gårdene fulgte i byen?
Til Grethe: det med skifterne skal du tage med et gran salt. Mange godsejere( eller deres fogeder!) havde en tendens til at undervurdere aktiverne i boet, og sætte "manglerne" så meget højere.og dermed få boet til at være insolvent.
Det kunne være en fordel, både for godset, men også for den næste fæste, som så ikke skulle udrede arv til de eft.erladte!
Du vil ofte se, hvis det for eks er enkens nye mand, eller en voksen søn eller svigersøn, som overtager gården, at denne, selv om han på papiret overtager en stor gæld, alligevel lover at opdrage mindre børn, og til sin tid udstyre dem med standsmæsig udstyr og bryllup, og begrave evt forældre på aftægt.
Til Arne : Takst 24 - eller lavere? Jeg troede at dette tal hørte til matrikkel 1844! og at man i 1688 omtalte vurderingen som "god rugjord, eller "ond havrejord"  eller lignende, og engene kunne sættes i forhold til hvor mange læs godt hø der kunne avles, og f.eks. 48 svins olden kunne sættes til 1 td hk. eller er der noget jeg har misforstået?
Enelig et spørgsmål: Forud for 1688 var der gået en matrikulering i 1664. men desværre err den skrevet på så dårlig en papirkvalitet, og skrevet på begge sider af papiret, at mange sider er skæmmet af gennemslag, det som på filmene er betegnet som "smeret Ink" så de er ulæselige,
Forud for 1664 var der for dele af landet gået en landgildematrikkel i 1662. Når jeg søger denne matrikkel på Daysy får jeg kun to numre, men jeg ved at der er flere, bla. er Vensyssel ikke nævnt.
Hvilke 1662 matrikler er der bevaret og hvordan bestiller jeg dem til mit næste besøg på RA ?
De er ikke nævnt i den bog om matrikler som der er nævnt tidligere i enne tråd.

Mvh Egon Hansen
,

[Grethe Leerbech]

Hej Egon

Jeg har arbejdet med original kort 1 på en landsby, der ikke var udflyttet, og så i selve 1688 matriklen- som for nogle egnes vedkommende findes hos Wadschier, og her har jeg kunnet se at  agrene lå i gårdrækkefølge-men om det gælder andre steder også, skal jeg ikke kunne sige.

Ligeledes har www.wadschier.dk også nogle af matriklerne fra 1662/64/1671 -men såvidt jeg kan se, så er de "rodet" sammen, dvs. dem han viser for 1671 ser ud til også at indeholde informationer fra de to andre, så man ikke altid kan skelne.

Men som sagt-det er mest fra nordjylland han har.


Hvis du slår op i arkivalieronline under rentekammeret: arkivregistratur : Matriklerne 1664 og 1688  
Her er et godt forord og fra side 11 og 12 finder du hvad der er af Chr. 3 matrikel. Så vidt jeg husker findes de som en slags zeroxkopier og en hel del er omskrevet og der mangler sider etc.
Men der er som sagt en hel del. - hvordan du bestiller dem er en anden sag.

mvh
grethe .  

[Egon Hansen]

Hej Grethe.
Tak  for din mail. Alle matrikler, 1664 og 1688 findes på filmlæsesalen på RA København som M-film til selvbetjening. når man på forhånd har set i den udemærkede vejledning som også ligger på nettet. der står både hvilket nummer den enkelte bog har og hvilket filmnummer den findes på.
Så  vidt så godt, 0g inden landsarkivet blev flyttet ind på RA stod filmene af 1662 landgildematriklen også der, det vil sige de sidste par år lå der bare nogle sedler om at filmene var sendt til LA Viborg filmningscenter for at blive scannet med henblik på senerre udlægning. (kom så med dem!)
Da filmene kom tilbage blev de sendt på lukket magasin, og skulle bestilles frem på Daysy.
Når jeg søger 1662 matriklen får jeg kun filmnumrene på Ribe amt og de kongerigske enklaver (som jeg nyligt har haft fremme) og den for Sæbygaard amt. Jeg ved at der er flere bl a Vendsyssel, som jeg har brugt medens den endnu stod på filmlæsesalen, men hvad med Ringkøbing amt, eller som det hed dengang Lundenæs og Bøvling ?
På mange sider af filmen af 1664 matriklen er der stemplet "smeret ink" og disse sider er ulæselige da jeg ikke kan se hvad der er den egentlige tekst og hvad der er gennemslag fra bagsiden. 
M.h.t. Oiginal 1. kort af  har jeg desværre været uheldig at udskiftningskortet ikke har været brugbart som matrikkelskort, og udskiftningen har været foretaget så meget før, at man ikke kan se rester af bebyggelsen fra de flyttede gårde.
Mvh Egon