Branden i Operahuset 1689 - Heerfordts ældste datter omkom

Startet af Helle Rau Hartmann, 29 Sep 2016 - 21:51

Forrige emne - Næste emne

Helle Rau Hartmann

#30
VIGTIG OPDATERING:

Vedrørende Dorthe Pedersdatter Scøn, som var enke efter Johan Blismer:

Jeg har nu fundet vielsen i Nakskov:

17. januar 1677.

Johan Blismer døde 1678.

Dét betyder jo så, at denne Dorthe Pedersdatter Schøn ALLIGEVEL ikke var søsteren til Peter Schøn, MEN, som Brejl skriver i sin note til Peter Schøns skifte, DATTEREN Dorthe Pedersdatter Schøn!

Så vi må sige, at hun må være blevet gift med Blismer i en meget, meget ung alder.

Hun blev som enke efter Johan Blismer gift igen i Nakskov den 7. maj 1679, med Gallas Clausen.

Da hun dør, gifter Gallas Clausen sig igen i 1687 med Kirsten Johannesdatter Bruun.

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Christian Konstmann Autzen

Har nogen prøvet at opliste alle Heerfordts børn - hvis der ikke er plads til en datter mere, så vil sagen vel være afklaret; omvendt, er der plads, ja så kunne det jo være rigtigt.

NB: Det er derfor vigtigt altid at medtage alle børn, inklusiv dødfødte, når man laver sin slægtsforskning. Og herunder ikke mindst at finde navne efter bedsteforældre.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Peter Kyhl

Hej på tråden.

Hvis nogle skulle være interesseret i familien Brun/Bruun fra Nakskov, så har jeg lavet en lille slægtsoversigt over den del af familien, som Kirsten Johansdatter Brun tilhører. Jeg nedstammer selv fra hendes halvsøster.

Mvh. Peter Kyhl

Helle Rau Hartmann

Jeg tror desværre ikke, at der er mulighed for at finde frem til dokumentation på alle Heerfordts børn.
De som blev voksne og fik familie, jo. Men ellers kender vi jo kun til barnet der omkom i branden, fordi hun optræder på offerlisten, uden navn.

På familiegravstedet nævnes langt flere børn end jeg har set nævnt ved navn i eftertiden.

Som Anna N. Rasmussen skrev længere oppe i denne tråd:
CitatHeerfordt-familien havde en familiegrav ved Klosterkirken i Nykøbing F, opført som et helt lille kapel eller en tilbygning til kirken: Se Pdf'en fra Danmarks Kirker, som ligger her: http://danmarkskirker.natmus.dk/kirkedata/maribo/nykoebing-f-klosterkirken/

"1665 fik apoteker i København Christopher Herfordt tilladelse til at lade sin begravelse indhegne med et gitterværk og sætte et halvtag derover. Den lå på sydsiden af kirken og var »muret og indrettet« af hans far og var øjensynlig en åben halvtagsbygning. 1754 lod kirkeværgen den opbygge med sadeltag, der omtales gesimser, og at loftet blev anstrøget med sort oliefarve og hvide lister".

Kirken har endvidere disse tre epitafier vedr Heerfordt-familien (citeret fra ovennævnte pdf):

1) Over kong Frederik 3.s hofapoteker i Nykøbing Christopher Heerfort fra Greiffenberg i Schlesien og hans hustru Dorothea Dohsin fra Cappell i Holsten og deres fem sønner og ni døtre. Tysk gravskrift.

2) O. 1659. Michael Lyserus, kongelig læge på Falster, Låland og Møn, gift med Magdalena Sibylla Heerfort, død 20. okt. 1659 i sin alders 33. år. Latinsk gravskrift.

3) O. 1691. Christopher Heerfort, hofapoteker i København, født i Nykøbing, studerede i Sorø og efter nogle ungdomsår i størstedelen af Europa gift med jomfru Cecilia Iwerinn, med hvem han havde ti børn, død 10. nov. 1691 efter 49 års pilgrimsvandring på jorden. Enken, som lod stenen hugge, udsmykke og opsætte, skænkede desuden en kapital på 200 rdlr. til kapellets vedligeholdelse. Tysk gravskrift.

Kirkebogen for Nykøbing sogn er desværre først bevaret fra 1705.
Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Helle Rau Hartmann

Og ja tak til Peter Kyhl, det ville da være interessant at høre nærmere om Bruun-grenen.
Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Peter Kyhl

Hej.

Jeg vedhæfter min lille oversigt her. Kilderne er Nakskov kirkebog og skifteprotokollerne fra Nakskov.

Mvh. Peter Kyhl


[vedhæfting slettet af admin]

Helle Rau Hartmann

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle