Jeg mangler en logisk forklaring

Startet af Aase Madsen, 12 Aug 2016 - 18:59

Forrige emne - Næste emne

Aase Madsen


2 af mine aner der er født i Voldum sogn

Anne Poulsdatter f. 1754 og hende kan jeg ikke finde efter 1787.
hun får 14 børn hvoraf 10 dør før de fylder 1 år.


Annes mor.
Zidsel Sørensdatter ca. 1721-1771
hun får 12 børn hvoraf 8 dør før de er 1 år.

Selvom børnedødeligheden var stor dengang, lugter det langt væk af en medfødt sygdom.

Så jeg savner en logisk forklaring på alle disse børns død.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

John Nielsen

Hej Aase

Børnedødeligheden i år 1900 for 0-4 årige var 28 %.
Den var sikkert meget højere 150 år før.

Hilsen John Nielsen

Aase Madsen


Jeg har lige fundet noget om børnedødeligheden i 1700, da var den på 30 % på landet.

Det vil sige i det første tilfælde med 14 børn så ville det være 4,2 eller 5 børn der ville død, men der er 10, 8 drenge og 2 piger.

Så det hænger ikke rigtig sammen, med den forklaring.

I det næste tilfælde med 12 børn så skulle det være ca. 2,18 eller 3 børn der døde, men her er det 8, 1 dreng og 7 piger.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Inger Buchard

Hvis de to generationer levede på samme gård med samme brønd og mødding kan årsagen være forurenet drikkevand

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Eli Lothardt Dahl

Hej Aase

kong Frederik den 4. fik 5 børn med Anna Sophie Rewentlow. De døde alle som små.

Ifølge mange hjemmesider fik de også en søn (Heinrich Bruhn), men jeg tror ikke på denne påstand. Heinrich Bruhn er min tip2oldefar.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Mikkel Eide Eriksen

#5
Hej Aase

Der er under Aarhus Stift disse arkivserier, de kan måske om ikke andet sige om der var bestemte perioder med højere dødelighed (fx. børnekopper?), eller om din familie falder udenfor normen:

Summariske tabeller over fødte og døde 1737–1777
Årlige indberetninger om fødte, viede og døde 1695–1845

Desværre går Århus Stifts-Tidende kun tilbage til 1794, men her ses en tabel fra 1793 (3. januar 1794, side 2):
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac6a76bbb-99ab-4624-a752-bedc831cf6b1

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Aase Madsen


Hej alle sammen tak for jeres "input" som jeg vil se nærmere efter i "sømmene".
Tak tak
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Aase Madsen


Hej Mikkel.
Jeg skal da lige love for at der var mange uheld i dit sidste link, med børn i alle aldre der døde af det.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Hanne Elise Yndgaard

Der er lige en mulighed mere-noget som man ikke kunne gøre noget ved den gang:

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/graviditet/sygdomme/diverse/rhesus-immunisering-i-graviditeten/

Klippet fra artiklen:
Så længe fosteret er i inde i livmoderen, vil affaldsstofferne fra de ødelagte røde blodlegemer overføres til moderens kredsløb, og moderen vil da nedbryde og fjerne affaldsstofferne. Efter fødslen skal fosteret selv nedbryde affaldsstofferne, og de kan da aflejres bl.a. i fosterets hud og give gulsot. Ved meget omfattende ødelæggelse af fosterets røde blodlegemer vil der ophobes galdefarvestoffer hos den nyfødte, som kan føre til hjerneskade hos det nyfødte barn.

Et alvorligt hjerneskadet barn ville nok ikke leve så længe.

Venligst Hanne
Venligst
Hanne Yndgaard.

Mikkel Eide Eriksen

Hej Aase

Ja, der var en del. Men det var jo også hele Aarhus Stift i løbet af et år, så det løber op...

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Aase Madsen

#10

Ja, det med at moderen havde en rhesus negativ blodtype, og barnet var rhesus positiv, har jeg tænkt på.

De fleste af børnene blev kun 4-6 uger.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Aase Madsen


Hvis det var fordi moderen var rhesus negativ, ville det vil til sidst medføre at børnene var dødfødte, og ikke 4-6 uger.
Venlig hilsen.
Aase Madsen