Finsens børnehospital eller Fuglebakken på Frederiksberg

Startet af Mignon Ottesen, 02 Jul 2016 - 01:49

Forrige emne - Næste emne

Mignon Ottesen

Hej med jer herinde

Jeg ved ikke rigtig om jeg er det rette forum, -
men jeg søger hjælp til at kigge i nogle gamle hospitals arkivalier fra omtalte børnehospital.

Jeg er født i 1959 på Frederiksberg, jeg ved med 100% sikkerhed, jeg har været indlagt på Finsens børnehospital eller Fuglebakken på Frederiksberg, da jeg har nogle billeder derfra, hvor jeg ligger og sidder i deres tremmeseng. Er på det tidspunkt imellem 6 - 12 mdr. Begge mine forældre er døde for mange år siden, før jeg blev interesseret i mit tidlige liv, så jeg har ikke dem at spørge om, hvorfor jeg er indlagt, men kan erindre, at jeg skulle have indlagt rigtig meget i mit første leveår, da jeg blev født med astmatisk bronkitis.
 
Jeg har haft kontakt til Københavns Stadsarkiv, de skrev til mig på mail, at jeg ikke fandtes i nogle af deres papirer og det forstår jeg ikke, når jeg har billeder derfra!

Måske nogle i dette ved hvordan jeg skal gribe min sag an, er sikker på, jeg ligger et eller andet sted på arkivet.
Har vedhæftet nogle billeder fra omtalte sygehus, hvor det er tydeligt at se, hvis man kigger på væggen bag sengen. Det var jo typisk fra den tid at journalen hang på væggen, ikke

Håber nogle kan hjælpe mig
på forhånd tak

Venlig hilsen
Mignon Ottesen

[vedhæfting slettet af admin]

Kate Nielsen

Hej Mignon

Jeg har set hospitalsjournaler fra Rudolf Bergs Børnehospital på Københavns Stadsarkiv, men det hospital ligger også i Københavns Kommune! Du skriver, at du er født på Frederiksberg, så har du prøvet Frederiksberg Stadsarkiv på Frederiksberg Rådhus?

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Mignon Ottesen

Hej Kate

Jeg har prøvet på Frederiksberg stadsarkiv, se svaret herunder:


Kære Mignon Ottesen

Vi kan desværre ikke hjælpe dig, da der er tale om Børnehospitalet Fuglebakken. Vi har kun kommunale arkivalier vedrørende institutioner m.v., der hører under Frederiksberg Kommune.

Venlig hilsen

Lars Schreiber Pedersen
Vicestadsarkivar, cand.mag.

http://www.frederiksberg.dk/~/media/Signaturbilleder/Frb_logo_rgb_2014.ashx


Synes bare det virker underligt, når jeg nu ligger inde med et par billeder der modbeviser hvad de skriver til mig.

Ja, jeg er født i Lindevang sogn Frederiksberg, hvor jeg også er døbt.
Det sygehus du nævner kender jeg ikke. Jeg kender faktisk ikke til hvor mange hospitaler der var på Frederiksberg på det tidspunkt. Men kan svagt erindre en gang jeg spurgte til det billede jeg har vedhæftet og fik det svar at det var Finsens børnehospital, men jeg jo også huske forkert eller blande nogle ting sammen.

Kate Nielsen

#3
Hej Mignon

Har du fundet dig selv og dine forældre i FT-1960? Hvis du er indlagt på tidspunktet for folketællingen, vil det står der.

Har du set dette: http://www.starbas.net/bestillingsenhed.php?bestillingsenhed_id=41385

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Mignon Ottesen

Hej Kate

Ja, den side du henviser til, har jeg været inde på, der var der igennem jeg søgte om hjælp hos Københavns Stadsarkiv.

Det ville være lidt lettere hvis man boede på Sjælland, men det gør jeg desværre ikke.
Men vil sige, du har givet mig en ide omkring FT 1960.
Hvor søger jeg FT 1960? Er det en folketælling der er tilgængelig på nettet, har prøvet at søge lidt på nettet, men den er da vist ikke tilgængelig, - synes det ligner noget der skal bestilles, eller er jeg forkert på den.

Rigtig god lørdag aften til dig.

Hilsen
Mignon

Kate Nielsen

Hej Mignon

FT-1960 kan kun ses på Rigsarkivet i København og kun efter ansøgning (den får man med det samme). Folketællingerne kan man ikke få hentet til andre arkiver, da det er arkivalier, der bruges meget.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Mignon Ottesen

Hej Kate

Tak for dit hurtige svar
Jeg må finde en dag, tage fri fra job og søge møde op på Rigsarkivet.
Men det er bestemt en god ide.
Når jeg engang har kigget efter i FT 1960, kan min søgning efter svar gå videre derfra.

Hilsen Mignon

Annette Mülich

Hej Mignon.

Det ser ud ti du skal søge i Københavns stadsarkiv på denne side:



http://www.starbas.net/arkiv.php?arkiv_id=317

Mvh og held og lykke, Annette

Aase Madsen

#8
Hej Mignon.

Du kan nå begge ting på en dag, men du skal søge først på Københavns Rådhus i Star base, og derefter skal du vente på at arkivalierne bliver taget frem og der bliver sendt besked til dig.

Du skal have en adgangskode, som du kan lave på nettet for at bestille arkivalier på Stadsarkivet.
Den adgangskode skal du også bruge, når du kommer til arkivet og tjekker dig ind.

FT-1960 kan du bestille hjemmefra men kun til den samme dag du skal på Rigsarkivet. Husk Sygesikringskortet, da du skal bruge det, som adgangsbevis. Ved FT-1960 vil der så ligge end seddel du skal skrive under før du må se i FT.

Undersøg også hvornår de 2 steder har lukkedage, for det er lidt ærgerligt at stå ved en lukket dør.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Mignon Ottesen

Hej Aase og Anette

Tak for info om hvordan man klarer tingene på Rigsarkivet, det er altid dejligt med noget hjælp, især når man ikke har prøvet det før. Jeg printer alle jeres gode bud ud, så jeg kan huske hvordan jeg skal gøre.
Tak for hjælpen til Anette, Aase og Kate

Ha en dejlig søndag

Mignon Ottesen