Pop-up reklamer på slaegtogdata.

Startet af Ole Holst Petersen, 24 Jun 2016 - 16:45

Forrige emne - Næste emne

Ole Holst Petersen

Pludselig her efter middag begyndte min pc at vise et hav af pop-up reklamer fra reimage repair, IKEA, diverse lotterier samt tilbud om ægteskab og sex (meget smigrende, men absolut uønsket). Og meget mystisk meddeler et ikon på samme linie som adressen til slaegtogdata.dk/forum og lige før stjernen til at oprette favoritsider, at "pop-up vinduer blev blokeret på denne side". Men ikonet, der med lidt god vilje kan ligne en meget lille tom side, har et X i nederste højre hjørne. Betyder det, at netop dette system er blevet lukket?

Og det hele sker indtil videre udelukkende på slaegtogdata's sider!

Er der en, der har et godt råd til, hvordan jeg kommer ud af dette roderi? Jeg benytter Google Chrome og Windows 10. Og jeg kan ikke finde ud af at komme ind til noget, der kan fortælle om pop-up vinduer og eventuelt rette indstillingen.

Som det formodentlig tydeligt fremgår, er jeg absolut ingen "superbruger"!
Venlig hilsen
Ole Holst Petersen
Alrø
8300 Odder

Ole Holst Petersen

Flere af reklamerne er signeret DNSUnlocker.
WPP Media, Executables (*.exe) er åbenbart ophavsmand til reklamerne. Der er ikke noget program, som jeg kan slette under Programmer. Jeg har ikke tilladt nogen at gå uden om firewall etc.
I øvrigt er der også en brugerundersøgelse af tilfredsheden med slaegtogdata's hjemmesider!
Venlig hilsen
Ole Holst Petersen
Alrø
8300 Odder

Hans Chr. Baagøe

Hej

Du må regne med at virussen også vil begynde at vise reklamer på andre sider, men her et par vejledninger til, hvordan den kan fjernes:

http://udenvirus.dk/dns-unlocker-adware/

http://alkomat.dk/guide/dns-unlocker/

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Ole Holst Petersen

Hej Hans Christian.

Tak for dit råd, som jeg fulgte.

Det var en fantastisk hjælp, der begyndte umiddelbart efter dit svar her på siden, og derfor har jeg ikke kunnet svare dig før. PCKeeper arbejdede med en komplet gennemgang af samtlige systemer på min computer indtil midnat, og p.t. mangler der endnu en lille ting, der åbenbart kræver min assistance. Der var ialt 135 fejl m.v., heraf 5 meget alvorlige, og det hele er blevet rettet.

Jeg er lidt forundret over, at der er så meget vrøvl med en ca. 3 måneder gammel computer med Windows 10 installeret for knap en måned siden, men sådan er livet vel , - for en computer!
Venlig hilsen
Ole Holst Petersen
Alrø
8300 Odder