Ansøgning om dødsattest.

Startet af Hans Peter Christiansen, 10 Maj 2016 - 06:32

Forrige emne - Næste emne

Hans Peter Christiansen

Hej.

Jeg har et nært familiemedlem, hvis moder døde i okt. 1948 på Århus kommunehospital.
Hun boede og var gift i Århus, men blev begravet i Ejby, Odense amt, hvor hun var født.

Er der nogen der har erfaring med ansøgning om indsigt i dødsattester.

Der er en 75 års regel, men da det er mit familiemedlems moder, må hun jo absolut betragtes som nærmeste familie.

Spørgsmålet går på, om der er nogen, der ved hvor og hvordan præcist man skal søge og hvad koster det.
Jeg har følgende link http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=722 men vil gerne have skåret det ud i pap af en der har erfaring med en sådan ansøgning.
Mvh HP

Torben Schæfer

Hej Hans Peter!

Jeg har nogle gange søgt om adgangstilladelse til dødsattester og har i den forbindelse brugt ansøgningsskemaet, der er på Rigsarkivets hjemmeside, jf. følgende link:

https://www.sa.dk/brug-arkivet/bestil/soeg-tilladelse

Jeg har fået tilladelse til at se min mormors og min oldefars dødsattester, men har fået afslag på et ønske om at se min mormors brors dødsattest, fordi jeg ikke var direkte efterkommer. Hvis jeg alligevel ville se min mormors brors dødsattest, krævede det, at jeg fik en tilladelse fra alle hans nulevende, direkte efterkommere, så det opgav jeg.

Derfor tvivler jeg på, at du vil få tilladelse til at se dit familiemedlems moders dødsattest. Derimod vil dit familiemedlem sandsynligvis få tilladelse, hvis han/hun selv søger. Det er gratis at søge.

Jeg håber, at disse oplysninger vil kunne være dig til hjælp.

M.v.h.
Torben

Hans Peter Christiansen

Hej Torben.

Mange tak for svaret, som jeg har sendt til mit familiemedlem.

Så bliver det spændende at se, hvad vedkommende får ud af det (håber det bedste)

Mvh HP

Niels Andersen

Hvis bare et af de nulevende familiemedlemmer søger, v.hj.a. dig kan du blive medunderskriver og få de samme rettigheder.Det har jeg gjort med et uopklaret mord inden for 75 års grænsen.

mev Niels Andersen.

Hans Peter Christiansen

Hej Niels.

Tak for info. Jeg kan oplyse at ansøgningen er sendt fra mit familiemedlem.
Mvh HP

Niels Andersen

jeg vil bare oplyse at over 90 procent af alle ansøgninger bliver efterkommet.

held og lykke.NA.

Merete Westermann Hesselberg

ER der ændringer i ovennævnte procedure. Jeg bestilte for et par år siden, oplysning om min oldemor. Jeg fik det også, men betalte små 200 kr. for det.

Med venlig hilsen
Merete Westermann Hesselberg

Aase Madsen


Fik du attesten tilsendt?
For så har du betalt for den tid det har taget at finde oplysningerne frem, samt sende det til dig.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Merete Westermann Hesselberg

Tak Aase Madsen. Det lyder helt naturligt, at der skal betales, så det er svaret. Jeg fik den tilsendt, men et sidste spørgsmål, hvis jeg en anden gang får brug for en oplysning, der ikke er offentlig tilgængeligt, kan jeg så få dem tilsendt på mail. (Det skal tilføjes, den oplysning jeg har modtaget, var et dokument, om et familiemedlem, der havde begået selvmord.
Venlig hilsen og tak. Merete Westermann Hesselberg

Torben Schæfer

Som svar på mine ansøgninger om adgangstilladelser til dødsattester har jeg fået tilsendt en kopi af dødsattesten ganske gratis - seneste gang var for mindre end et år siden.

Min bitre erfaring siger til gengæld, at hvis man bestiller en arkivundersøgelse til timebetaling, kan regningen blive ret stor.

M.v.h.
Torben