Johan Nikolaj Biervert Sørensen og Johan Nikolaj Hendrich Biervert

Startet af Maria Banke, 19 Okt 2010 - 22:55

Forrige emne - Næste emne

Maria Banke

Jeg arbejder med en ane i min kærestes slægtstræ ved navn Johan Nikolaj Biervert Sørensen, født 1812 i Indslev sogn (KB Indslev 1776-1814 opsl. 84) forældrene er Søren Nielsen f:? død: 10/1 1842 i Indslev angiveligt 84 år gammel (KB Indslev 1814-1845 opsl. 155) og Anne Elisabeth Hansdatter.
En kvinde ved navn Maren Biervert er angivet som Søren Nielsens mor ved hendes begravelse i Indslev (KB Indslev 1776-1814 opsl. 84) hun skal da ifølge kirkebogen være 87 år.
Jeg har ikke rigtig mulighed for at komme i arkiverne så jeg prøver altid at bruge hvad jeg kender af muligheder for at finde folk via kilder på nettet.... og tænkte at Biervert da ikke var et helt almindeligt navn og prøvede at søge det på FS. Her støder jeg på en Johan Nikolaj Hendrich Bierverts vielse i Odense Skt. Knuds sogn. Jeg tjekker den af i kirkebogen og her finder jeg ham som enkemand viet til en enke Maren Sørensdatter 8/9 1784. Jeg søger på ham i Odensedatabasen finder flere oplysninger om ham, og ser ham herved både i folketælling en 1769 og 1787. Han bliver begravet i samme sogn 19/3 1788, enken Maren Sørensdatter gifter sig igen samme år med en Ole Jensen fra Elmelund. Herefter forsvinder hun for mig.
Ifølge folketælling 1787 skulle denne Maren være født ca 1736 og ligeså ud fra nogle af de oplysninger jeg har fundet på Odensedatabasen.
En Maren Sørensdatter får i 1759 døbt et uægteskabeligt barn i Skt Knud, Odense Søren, udlagt barnefader er en Niels Rasmussen Fangel.

Jeg har svært ved at tro at der ikke er en sammenhæng mellem de to Biervert mænd med de meget ensklingende fornavne – men jeg ville også mægtig gerne kunne bevise min teori!

Jeg tror....
at  Maren Biervert er identisk med Maren Sørensdatter... på trods af at kirkebøger og folketællinger siger at der er en forskel på ca 10 år på de to kvinder som så måske er en.
- At den Søren som bliver døbt i Odense hvis mor hedder Maren Sørensdatter måske er identisk med Søren Nielsen – her passer alderen fint sammen, til gengæld må man jo sige at Søren Nielsen på ingen måde er et sjældent navn.
Søren Nielsen og Anne Elisabeth Hansdatter får i 1811 døbt en dreng Hans (efter hendes far). I 1812 får de så Johan Nikolaj Biervert som kunne være opkaldt efter J.N.H. Biervert hans afdøde stedfar, i 1814 får de en Jakob, Anne Elisabeths farfar hedder Jakob og endelig i 1824 får de Ole Sørensen – han kunne så være opkaldt efter en anden af Søren Nielsens stedfædre...

Jeg ved godt at en ordentlig slægtsforsker skal kunne underbygge sine teorier før det er fakta, så jeg håber at nogen her ville hjælpe mig med at enten bevise denne teori eller at aflive den – eller måske kunne have nogle forslag til hvordan man kan komme til bunds.

Jeg vil også meget gerne høre fra jer hvis der er andre der arbejder med nogle af de ovennævnte personer!