Tak igen til Jørgen.
Jeg er med på T’et og at navnet er Anders Tygesen.
http://www.hulvad.dk/page8.htmlPå nettet findes et par historiske artikler om gårdene i Hulvad – og her fortælles, at der i 1700-tallet på lokaliteten Hulvad et par kilometer for landsbyen Gjerndrup var to gårde, Nedergaard og Overgaard, som kort efter 1774 'blev erhvervet af Peder Olesen og Anders Thygesen'. Det passer jo påfaldende præcist med de to sidste navne i listen over faddere ovenfor. Vedrørende de øvrige navne har Jomfru Biering haft en tilknytning til det nærliggende gods Sønderskov Hovedgaard. Hvordan vides ikke, men måske hun er i familie med en Peder Biering, der i følge Nygaards sedler i 1787 var sognedegn i nabosognet Malt. Zacharias skøtte er ligeledes ifølge Nygaards sedler lig med Zakarias Ivarsen, som i 1761 var skytte fra Nørholm og derfra kom til Sønderskov, hvor han var skytte fra marts 1762.
Jeg læser herefter hele teksten som følger:
Den 13. Marts døbt Johannes (Andersens) barn af Hulvad Schov kaldet
Friderica Cathrine. Jonfr (=Jomfr?) Biering fra Synderschov
bar barnet. Jomfr Biering, Zacharies (Ivarsen) skøtte ibid.
Peder Olufs(en), Anders Tyges(en) af Hulvad
Min interesse for denne optegnelse skyldes, at Johannes Andersen f. 1727 er min ane, og jeg leder efter hans og hustruen Ingeborg Knudsdatters forældre. Ingeborg er f. cirka 1730. Det kunne være fristende at antage, at Anders Tygesen kunne være far til Johannes Andersen, men jeg tror ikke det er tilfældet.
Under alle omstændigheder er optegnelsen interessant, fordi den viser, at mine aner Johannes og Ingeborg i 1771 havde kontakt med relativt betydningsfulde personer i Brørup sogn.
