Hvem var Christen Pedersen Humbles slægt?

[Regelsen]

Hej Lis

Lindet Hovgård: 1438 Niels Jensen førte ikke adelsnavn - men benyttede et våben - murgavl der
lignede fam. Hundermark, han overlod g. til sine børn - Per & Johanne (1479) og sønnesønnen
Thomas Eriksen. Fra Per Nielsens søn - Claus Persen kom den til sidstn. datter Kirsten ~ med
Jørgen Pedersen, der nævnes på g. 1525 & 43, hans våben var et delt skjold m. en halv ulv i
første, en halv ørn i andet felt. Derefter gik g. over til fru Kirstens mødr. slægt .....Marine Munk
~ m. Lauge Huitfeldt der døde 1590 på g.
[Trap - 1967]

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Atter et pletskud omkring Jørgen Pedersen, mange tak.
Ved du om han havde nogen efterkommere?


Curt Wallin oplyser, at der er en Jens Andersen Grim (død o. 1442) på Tosterup.

Og nok så interessant er det at Anne Johansdatter Fikkesen, død o. 1529, var gift med Oluf Holgersen Ulfstand, død 1529 til Orup o. Bønnet, ridder og rigsråd. (Slægtstavle I for slægten Ulfstand. s. 257. Curt Wallin: "Jens Holgersen Ulfstand och Glimminghus", 1979.)


Bedste hilsner
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Som nævnt overfor:

Anne Johansdatter Fikkesen, død o. 1529, var gift med Oluf Holgersen Ulfstand, død 1529 til Orup o. Bønnet,

Ægteparret Fikkesen og Ulfstand havde ingen børn iflg. Curt Wallin. Kilde som ovenfor.
Det er en spændende bog, denne præst og genealog har skrevet om Jens Holgersen Ulfstand og Glimmingehus i Skåne - og det samfund han levede i! Mange slægtstavler.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Jeg vedhæfter Christiern Pedersens underskrift i "Homblet kirches" regnskab fra 1622 (?).
Der er endnu en underskrift, som jeg ikke kan læse. Er der nogen, der kan hjælpe her?

Billede: Humble kirkes regnskaber 1581-1675, side 56. Odense Landsarkiv. Foto: LKJ 2011

Venlig hilsen
lis

[vedhæfting slettet af admin]

[Lis Klarskov Jensen]

Lidt Humble-lokalhistorie
... Kirkeregnskabet nævnt ovenfor (foto) er desuden underskrevet af Ellsse Marsuin "Egen Hand"

Ellsse Jørgensdatter Marsvin til Aastrup var født 1575 i København. Døde 25.10.1632, Stenalt  
begravet i Marie Magdalene Kirke iflg. http://skeel.info/getperson.php?personID=I7758&tree=ks

Hun var gift med lensmanden i Tranekær, Enevold Tygesen Kruse, men han døde i 1621, Aastrup paa Sjælland, begr. Marie Magdalene Kirke, så det var i egenskab af enke efter lensmanden, at Ellsse Marsuin skrev under på Humble kirkes regnskab.  

I 1618 fratrådte Enevold Tygesen Kruse statholderskabet i Norge og sine norske Len og fik i stedet Tranekjær Slot i forlening. Han døde 8. Marts 1621 på gården Aastrup i Sjælland, som hustruen Ellsse Jørgensdatter Marsvin havde bragt med ind i ægteskabet.
Kilde: http://skeel.info/getperson.php?personID=I7757&tree=ks

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Lidt mere Humble-lokalhistorie

Efter Christen Pedersens død i 1624 overtog sønnen Christen Christensen præsteembedet i Humble og hans underskift ses i Humble kirkes regnskaber første gang i 1624-1625. Vedhæftet. Jeg ved ikke hvem den anden underskrift (tilsyneladende også en Pedersen) tilhører.

http://www.klarskov.org/humble/christen-chr-humble.htm

(Rettelse: ovennævnte foto #1143 med Christen Pedersens underskrift skal selvfølgelig være dateret 1622, ikke 1522    )

Venlig hilsen
lis

[vedhæfting slettet af admin]

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. Humble-underskrifter:

I 1625-26 har Christen Christensens underskrift i Humble kirkeregnskaber udviklet sig, da den er ledsaget af et "Egen Hand" med nogle dekorative sving i stedet for det sædvanlige enkle MPP. Vedhæftet.

Venlig hilsen
lis

[vedhæfting slettet af admin]

[Regelsen]

Hej Lis

vedr. # 1141

Ingen børn fundet endnu!

Læser Danmarkshistorie i øjeblikket.

[Lis Klarskov Jensen]

Tak, Regelsen.

Jeg selv higer og søger i økonomiens bøger (under Frederik II), og her er den Nordiske Syvårskrig 1563-70 en vigtig faktor (kildematerialet).


Vedr. Humble-autografer, fortsat:
Her er Erik Christensen Humbles underskrift i 1668, Liber Daticus, side 363 (Tryggelevbogen). Vedhæftet.

Venlig hilsen
lis

[vedhæfting slettet af admin]

[Lis Klarskov Jensen]

Historisk fane stjålet fra Tryggelev Kirke
- Fyens Stiftstidende
www.fyens.dk › Svendborg › Langeland
15/09/2014 - Tryggelev:

"Museumsmand Jørgen Eisner og menighedsrådet i Tryggelev begræder tabet af fane fra svenskekrigen 1657-60

Tryggelev: En helt særlig fane, som lå i en montre i Tryggelev Kirke, er blevet stjålet af ukendte gerningsmænd, efter at den havde ligget i kirken i omkring 355 år.
Fanen er en dansk regimentsfane, som blev erobret af svenskerne ved overgangen til Fyn.

- Hvem i alverden skulle interesse sig for at stjæle den her fane? Måske har nogen bare brækket den her montre op, fordi fanen så gammel ud, og gerningsmændene har tænkt, at den måske ville være lidt penge værd, fortæller den lokale museumsmand Jørgen Eisner til Fyns Amts Avis.

Menighedsrådet i Tryggelev har på grund af den særlige historie omkring fanen besluttet at gå aktivt ind i sagen for at finde frem til tyvene.

- Fanen hører til på Langeland og ikke hos en tyv eller en samler. Menighedsrådet ved Tryggelev Kirke hører gerne fra alle, der kan hjælpe og udlover en dusør på 5000 kr. for den oplysning, der skaffer fanen tilbage, forklarer manden i menighedsrådet, der er på sagen, kirkeværge Hans Madsen.

Indbruddet i kirken skete omkring den 14. juli i år, og noget kunne tyde på, at de samme gerningsmænd har været på spil andre steder.

I samme periode blev der begået et indbrud i Bagenkop Kirke, hvor der forsvandt en gammel bibel.
Oplysninger i sagen kan blandt andet sendes til menighedsrådet på email: 7708@sogn.dk.

Fakta om fanen:
Kong Frederik d. 3 erklærede i 1657 krig mod den svenske konge Karl Gustav.
Karl Gustav rykkede med sin hær op gennem Jylland og satte over Lillebælt i isvinteren 1658.
De danske styrker blev slået ved Tybrind Vig og både Fyn og Langeland blev besat.
Den 6. februar gik de svenske styrker over det tilfrosne Storebælt ved Spodsbjerg og marcherede mod København.
Danmark blev tvunget til fredsforhandlinger og måtte senere på måneden indgå Roskildefreden, der betød afståelse af Østdanmark.
Krigen blev senere genoptaget, og på Langeland oplevede man både at kaste erobrerne ud og se sig generobret.
Efter krigen var Langeland helt ødelagt med store tab af menneskeliv.
De svenske tropper havde mødt modstand og fanen fra Tryggelev er et minde derfra.
Fanen, der faldt i fjendens hænder blev ifølge overleveringen fralistet svenskerne af præstekonen Sara Madsdatter og skjult i Tryggelev Kirke.
Fanen har siden da været opbevaret i Tryggelev Kirke påbroderet hendes og ægtemandens initialer ECH og SMD i 1665."

Kilde: http://www.fyens.dk/langeland/Historisk-fane-stjaalet-fra-Tryggelev-Kirke/artikel/2570857


Solgt for 4200 kroner
22. september 2014 06:00
Fyens Stiftstidende

"Historisk fane solgt på auktion
Måske er der håb om, at den stjålne regimentsfane fra svenskekrigen kommer tilbage til Tryggelev Kirke efter det famøse salg hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
Foto: Langelands Museum.

Auktionshuset Bruun Rasmussen har røde ører og vil hjælpe politiet med at finde sælger af stjålet regimentsfane fra svenskekrigen på Langeland i 1600-tallet.

Tryggelev: Meget tyder på, at en kulturhistorisk regimentsfane fra svenskekrigen på Langeland i midten af 1600-tallet, der i sommer blev stjålet fra Tryggelev Kirke, er blevet solgt torsdag 4. september hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København.
- Vi kan se på auktionshusets hjemmeside, at fanen er solgt for 4200 kroner, oplyser provst Trille Brink Westergaard.

Tyveriet er meldt til Fyns Politi, og ifølge sektionsleder Leon Sørensen vil auktionshuset Bruun Rasmussen i denne uge blive bedt om at medvirke til en opklaring af sagen.
- Vi vil naturligvis samarbejde fuldt ud med politiet, lover vurderings- og salgsdirektør Kasper Nielsen, Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
Han er ikke stolt af situationen, hvis det viser sig, at auktionshuset har videresolgt en hælervare.
- Bruun Rasmussen Kunstauktioners medarbejdere forholder sig årligt til mere end en million effekter. Flere end 100.000 effekter finder vej til vores auktioner, og vi oplever heldigvis kun meget få tilfælde, hvor indleverede effekter viser sig at være stjålne, forklarer han.

Provst: Auktion i god tro
Trille Brink Westergaard går da også ud fra, at det anerkendte auktionshus har været i god tro.
- Men vi blev kontaktet af en person, der efter at have læst om tyveriet i Fyns Amts Avis så på Bruun Rasmussens hjemmeside, at fanen var blevet solgt. Så jeg kontaktede politiet, siger Trille Brink Westergaard.
Hun har svært ved at forestille sig, at navnet Bruun Rasmussen kan holde til at blive kædet sammen med salg af hælervarer.
- Men vi skulle jo gerne have fanen tilbage til Langeland, påpeger provsten, der også er præst i Tryggelev Kirke."

Kilde: http://www.fyens.dk/langeland/Historisk-fane-solgt-paa-auktion/artikel/2575166


Stjålen kirkefane kommer på museum- Fyens Stiftstidende
www.fyens.dk › Svendborg › Langeland
- 25/10/2014

"Politiet måtte en tur over Øresund for at få stjålen historisk fane fra Tryggelev Kirke. Nu skal originalen vogtes på museum, og kirken udstiller kopi.

Tryggelev: Siden 1600-tallet har en regimentsfane fra Svenskekrigen haft en plads i kirkerummet i Tryggelev som en blodrød påmindelse om den interskandinaviske fejde. Der befandt den sig indtil en sommerdag i juli i år, hvor den historiske genstand blev offer for en uheldig kombination af ulåst kirkerum og en langfingret gæst.

Godt to måneder efter dukkede selvsamme røde fane op på en onlineauktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Den 4. september 2014 blev fanen solgt til højestbydende for 4.200 kroner. Sydlangelands Pastorat opdagede auktionen af den stjålne fane, og politianmeldte det.

Nethandel med hælervarer
Det lykkedes politiet at opspore både køber og sælger, og politiet måtte hele vejen til Sverige for at bringe fanen hjem til sin retmæssige plads i Tryggelev Kirke. Fanen blev givet tilbage til kirkehvervet i starten af oktober.

Politikomissær Lars Thede fra Fyns Politi i Svendborg mener, at netop denne sag er et godt eksempel på, at man skal være forsigtig når man køber brugte varer på nettet. Det kan ende med en sigtelse for hæleri, hvis man ikke tænker sig om. Der er vindikation på stjålne varer, det vil sige at de skal returneres til den oprindelige ejer, også selvom man har købt dem.
- Man skal tænke sig om, når man køber brugte varer på nettet. Uanset om det er en kuglepen eller en bil, understreger Lars Thede.
Gerningsmanden er sigtet for tyveri og har erkendt sig skyldig. Vedkommende er tidligere kendt af politiet.
Politikomissær Lars Thede kan ikke svare på, om sagen får juridiske konsekvenser for auktionshuset Bruun Rasmussen.

Fremstiller kopi
Sognepræst Trille Brink Westergaard er glad for at fanen er "hjemme igen". Efter tyveriet er menighedsrådet dog blevet enige om at overdrage fanen til Langelands Museum og få lavet en kopi til at udstille i kirken
- Alternativet kan være, at vi skal aflåse kirken, og det ønsker vi ikke. Vi vil gerne beholde kirken åben, fastslår Trille Brink Westergaard."

Kilde:  http://www.fyens.dk/langeland/Stjaalen-kirkefane-kommer-paa-museum/artikel/2595610

Vedhæftede foto: Fyens Stiftstidende


Venlig hilsen
lis

[vedhæfting slettet af admin]

[Regelsen]

Hej Lis

Relevant ?: Christensen, Christen

Odense 1640-41 bog nr.2 s.405a {præst i Humble}, Langeland

[Udenbys personer nævnt i Odense skifter 1630-1750 — Arkiveret under odense amt, holger hertzum-larsen
Odense amt - kildeafskrift doneret af Holger Hertzum-Larsen

Der er brugt skifteprotokoller fra Odense.]

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Selvfølgelig relevant, kom med det  

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Hej Regelsen

Disse oplysninger har du måske ikke i forvejen?

Christen Pedersens farbror Christen Eriksen præst i Humble ser ud til at være blevet provst i Langelands Sønder herred, for Christen Eriksen (med-)underskrev kirkeregnskaber for Fodslette kirke i tiden 30. september 1586 og til sidste gang 2. februar 1591.
Brodersønnen Christen Pedersen blev præst i 1592 og provst 1595.

Jeg vedhæfter Christen Eriksens underskrift fra 1586. Resten af bogen med Fodslette kirkes regnskaber er underskrevet af brodersønnen Christen Pedersen og derefter brodersønnens søn, Christen Christensen.

Regnskabsbogen er interessant fordi den bl.a. viser provsternes ca. virksomheds-perioder og lensmænd og kirkeværger. Fortsættes.


Venlig hilsen
lis


[vedhæfting slettet af admin]

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Mange tak - Udenbys personer er bestilt til nærmere studie 


Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

(Fortsat: Fodslette kirkeregnskab)

Christen Erichsen, præst i Humble, nævnes i 1581 men hans underskrift ses først 30. september 1586 (vedhæftet).
Han nævnes 14. februar 1588 som "Christiern Erichsen i Homble, Prust ÿ Sønderherret"
Hans sidste underskrift ses for 8. februar 1591.

Regnskabet for 1593, 1594  og 1595 er fremlagt den 30. juni 1595 og underskrevet af Jørgen Joansen, skriver på Tranekær.

Christiern Pedersens underskrift ses første gang 29. marts 1596. Underskrev derefter hvert år til og med 1605 den 13. marts.
Christiern Pedersen underskrev næste regnskab 8. april? 1607 og fortsatte hvert år indtil 1620/21, (undtagen regnskabet d. 13. marts 1611, der mangler Christiern Pedersens underskrift). Han døde tirsdag den 25. maj 1624.

Det er sandsynligt, at Christiern Pedersen var immatrikuleret ved universitetet i Rostock 1600.
Sønnen Erik Christensen i Tryggelev skrev, at faderen var på universitetet i Rostock efter rektorembedet, men iflg. universitets studenter-matrikel indskrev en "Christianus Petraeus, Danus", sig først i 1600.
Rostocks Studenter Matrikel har denne Christianus Petraeus, Danus som nr. 61 i sommer-semesteret, også kaldet "Ostern", der varede fra 2. april til 29. sept. 1600.  Der var 107 studerende i dette semester.
Permalink: http://purl.uni-rostock.de/matrikel/100015491 

Regnskabsbogen for Fodslette kirke har Christens Pedersens underskrift den 23. april 1600 og igen den 13. marts 1601, så det kan have været muligt for ham at have været i Rostock på studietur i 1600.
http://www.klarskov.org/humble/christen-p-humble.htm

Christen Pedersen fik en søn Hans blev født "... en Løfverdag der Klocken var ved 4 slet om Morgenen..." den 7. febr. 1601 ifølge Hans Christensen Humbles egen oplysning. http://www.klarskov.org/humble/hans-chr-humble.htm
Hans Christensen Humbles ligprædiken har jeg sat på http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/12143)

Hvis man trækker 9 måneder fra den 7. febr. 1601 kan Christen Pedersen senest være taget til Rostock efter d. 7. maj 1600 og være hjemme igen inden oktober 1600.

Og hvorfor ikke tage afsted inden 1592?

Sønnen Erik Christensen i Tryggelev skrev, at faderen var på universitetet i Rostock efter rektorembedet i Odense 1590-91. Christen Pedersen blev af biskop Jakob Madsen beskikket som rektor samme sted 28. maj 1590-91.
Så han kan have været i Rostock i 1591, men der er bare ikke registreret nogen dansker ved det navn i den periode. Kun i 1600.

En sandsynlig mulighed kan også være, at Christen Pedersen kan have været blandt de studerende i Rostock 1591, der ikke var immatrikuleret ved universitetet, men læste som "occasional student", der deltog i undervisningen i en begrænset tid uden at tage eksamen.


Venlig hilsen
lis








[vedhæfting slettet af admin]

[Regelsen]

Hej Lis

Gudme degnekald (Lå til Svendborg skole):

Søren Jensen - 1570-1590 ~ med sognepræst Christen Eriksens hustrumoder i Humble ["F. Degne"]

+ side 173 i Biskop J. M. V-bog.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Tak for "ihukommelsen"! Det er jo et lille spor af Christen Erichsen og af at han faktisk var gift.

Biskop Madsen skriver i sin visitatsbog den 25. marts 1589 at han kl. 6 visterede kirken kl. 6, og at degnen i Gudme kirke hed "Søren Jenszen, Jyde, haffuer Her. Christens Hustrue Moder i Homblet paa Langeland; ganske gambel. En God Degn."

Men jeg undrer mig over udtrykket "haffuer Her. Christens Hustrue Moder". Det er lidt usikkert for mig om degnen er gift eller bare lejer ud til Christen Erichsens svigermor i hendes alderdom ???

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

[Søren Jensen - 1570-1590 ~ med sognepræst Christen Eriksens hustrumoder i Humble ]

der står g. (lige som alle de andre)!

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Tak skal du have! Jeg kan ikke rigtig gennemskue din kildeangivelse - hvad er kilden til dette?

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Kilden: K. Bang Mikkelsen, Degne og Skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i
Fyns stift indtil 1814.

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Hej Regelsen
Tak skal du have! Forfatteren Bang Mikkelsen, Odense 1977, har sine oplysninger om degne fra biskop Jacob Madsens visitatsbog i perioden 1588-1589 iflg. indledningen, side 4.

Biskop Madsens visitatsbog har dette:
"Bode forne Dag udi Suenborg Addels Personer:
Vor Frue Sogen:
... (6) Hans Erikszen (og en Boelskab hos sig." (Svendborg Vor Frue, muligvis o. 1588-1589)

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Jeg lister videre ad google-vejens vinterglatte Stubbendrup-spor:

Til en interessant og omfattende slægtsforskning på http://arosleo.dk/doc/Svendschou.pdf:

"3014. Palle van Mehlen, begravet 06 DEC 1576 i Kerteminde. Til Lundsgaard. Han fik 1515 brev på Kreirup og Ladby sammen med forældrene. Han trættede 1557 med sin halvbroder Axel Fikkesens enke om arv efter denne. Han blev gift med Anne Lauridsdatter Knob, gift 1554."

"6029. iii Ellen Pallesdatter Ulfeldt, død eft 1515. Hun blev gift med (1) Peder Pedersen Fikkesen.
Hun blev gift med (2) Torben Nielsen Present. Hun blev gift med (3) Hans van
Mehlen, gift omk 1515."

Samme kilde:

"96966. Anders Jachimsen Bjørn, født omk 1406, død omk 1492. Til Voergaard (Hellum H.). Han mødte
1449 på skiftet efter farfaderen. Han var 1460 ridder og da bl.a. nærværende i Aarhus ved forliget
mellem de Rosenkrantzer og Lave Brock. Han gav 1466 med sin frue gods til Helligaands Huset i
Aalborg. Han holdt 1475 skifte med sine fættere. Han var 1481 rigsråd, beseglede 1487 hyldingen i
Lund, var forlenet med Hellum herred, gjorde 1490 sit testamente og død s.å. efter rigelig at have
betænkt kirker og klostre. Han blev gift med Anne Muus.
Børn:
i Jacob Andersen Bjørn, født ind 1436, død ind 1525. Han blev gift med Margrethe
Povlsdatter Fikkesen, død omk 1449."

Samme kilde:

"v Jørgen Jørgensen Urne, død 1510. Til Hindema, hvoraf han dog maatte udkøbe sine
brødre Lage og Peder Urne, der var medejere. [...] 1497 var han høvedsmand på
Hagenskov. Han tog 1502 vidnesbyrd om sin embedsførelse som landsdommer og var s.å.
rigsraad og nærværende, da Bjørn Andersen dømtes fri for drabet på Hr. Poul Laxmand.
Han var endnu 1508 landsdommer. Han blev gift med Mette Clausdatter Huitfeldt, død
eft 1516. Mette Clausdatter Huitfeldt, der som enke boede i Odense og endnu levede 1516."

Måske spor? - Oplysningerne er ikke checket!

Til nye læsere: Lidt Hundermark-slægt m.fl. som nævnt på indlæg på siderne ovenfor i dette emne.

(Hovedsigtet var en søgning efter "patruus" Christen Erichsen/Eriksen i Humble, død 1591-92.)

Venlig hilsen
Lis

[Regelsen]

Hej Lis

Kender udmærket forfatteren, var i samme firma hvor vi blandt andet underviste m.v.
Han er kendt som en omhyggelig forfatter.

[Hverringe udateret (1472?-1513?):
Regitse (Olufdatter Godov). Palle (Anderssøn Ulfeldts) hustru beder sin Moder Fru Elsebe
Henneksdatter (Grubendal) om at betale hendes Frænde Fru Margrethe ...
Kilde: Missiver fra kongerne Christian 1. & Hans tid, 2. bind.

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Hej Regelsen
Ja, det er rigtigt imponerende arbejde!

Lidt mere om Stubbendrup. Som det er bekendt af mange slægtsforskere er der en samtidig kilde, der har noteret nogle oplysninger om salget af Stubbendrup o. 1588. Det er optegnelser af Christiern Brun, der var sognepræst i Nyborg 1574-1592.

I sit håndskrift (der er svensk ejendom) nævner han herregården Stubbedrup blandt andre herregårde "y Fyn anno 1586" at

"Anno 1590 bleff Stubbedruppe Y Søllinge sogen en bundegaard, oc Jep Lerchis søn Oluff stedde den aff Jacob Ulfeld, som købte den aff Peder Erickssøn."

Kilde: "Præsten Christiern Bruns Optegnelser, især fra Aarene 1572 til 1591"

Det er ikke meget der oplyses, men alligevel giver det en del indirekte oplysninger om "tid, sted og anvendelse". Stubbendrup var en "fri" herregård og den blev solgt til en "fri" herremand, Jacob Ulfeldt (den ældre).

Herregården blev i 1590 gjort til en bondegård, fordi fri adelig jord ikke måtte sælges til en "ufri" borger/bonde. Jacob Ulfeldt har købt Stubbendrup ca. 1588, udstykket den eller solgt fra og har frataget den sin skattefrihed. Jeg ved ikke præcis hvordan processen har været, men det var i hvert fald resultatet, og det har været med tilladelse.

Herregården lige ved siden af Stubbendrup hed Hellerup, der på den tid var ejet af Ejler Brockenhuus, og denne gård forblev herregård.

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Svendbort Amt, Aarsskrift 1931, (23. bind) side 77:

Aaskov- Den første ejer vi kender er Niels Bild, ridder, som især hørte hj. på Ravnholt, han ejede i 1408 en gård i Aaskov[Erslev Repert. diplom 4999].

I et skøde fra 1495 nævnes en anden Adelsmand, Urne Jepsen som boede i Aaskov, han hører til
Slægten Algudsen fra Langeland, nævnes også 1498.

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Hej Regelsen
Tak for Aaskov-ejere, især Algudsen. Hvor ligger denne gård?

Har fundet lidt oplysninger hentet fra den ovennævnte slægtsforskning på http://arosleo.dk/doc/Svendschou.pdf:

"24160. Store Jørgen Urne, (se samme person overfor # 12048) død 21 MAJ 1480 i Odense, begravet i Nørre Søby. Han blev gift med (1) Kirsten Folmersdatter Knob. Han blev gift med (2) Margrethe
Eriksdatter Bille. Han blev gift med (3) Kirsten Clausdatter Krumstrup.

Barn af Kirsten Folmersdatter Knob:
i Sylle Jørgensdatter Urne, død eft 1498. Hun levede 1498. Hun blev gift med Jep Nielsen
Algudsen, død eft 1477. Til Nedergaard. Han var 1460 høvedsmand paa Kjærstrup og
boede 1477 i Aldrup (Aasum H., Fyn)"
...

"v Jørgen Jørgensen Urne, død 1510. Til Hindema, hvoraf han dog maatte udkøbe sine
brødre Lage og Peder Urne, der var medejere. Han var vistnok alt 1480 landsdommer i
Fyn. Han førte selv fra 1487 og mange år igennem trætte med præsten i Skjellerup om en
eng. 1495 beseglede han til vitterlighed med Urne Jepsen. 1497 var han høvedsmand på
Hagenskov. Han tog 1502 vidnesbyrd om sin embedsførelse som landsdommer og var s.å.
rigsraad og nærværende, da Bjørn Andersen dømtes fri for drabet på Hr. Poul Laxmand.
Han var endnu 1508 landsdommer. Han blev gift med Mette Clausdatter Huitfeldt, død
eft 1516. Mette Clausdatter Huitfeldt, der som enke boede i Odense og endnu levede 1516."
Se http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I31160&tree=2

Der er en hel del mere om familie-sammenhæng, der kan ses på http://arosleo.dk/doc/Svendschou.pdf.
(hvis kilde er finnholbek.dk)

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Jørgen Urne (d. omk. 1480) til Brolykke, Søbysøgård, Hindema m.v., nævnes 1463 som landstingshører i Fyn. Hovedg.  Brolykke i Viby s., Bjerge h.

Anders Jepsen grubendal (d. Tid. 1492) af Langholm [forsvunden hovedg. i Langå s., Gudme h.

Kilde: Danske Domme Bind 2.

[Regelsen]

Hej Lis

1931 - "den nuværende Aaskovgaard i Avnslev sogns nordvestre hjørne"

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Undersøgelse på http://historiskatlas.dk/pdf/Skalkendrup.pdf oplyser

"Vestligst i ejerlavet omtales fra 1400-tallet væbnergården Åskov. I 1664 var Åskov delt i 2 gårde à 18 tdr. htk., der begge tilhørte kronen.
... I 1408 blev Niels Jensen Bild tilkendt 4 gårde i Skalkendrup. I 1464 arvede Christoffer Lykke en enkelt gård. Byen domineredes dog af kron- og kirkegods. I 1400-tallet erhvervede Skt. Knuds Kloster en gård, ligesom der var en præstegård og en mensalgård i byen. I 1537 havde kronen 3 selvejergårde. I 1664 var kronens dominans yderligere styrket og de 7 adelsgårde havde hver sin ejer."

... osv.

Du nævnte gården Aaskov i #1110. Jeg har ikke bogen.

Så nu har vi slægterne Bild, Algud og Urne associeret. Eller?

"I et skøde fra 1495 nævnes en anden Adelsmand, Urne Jepsen som boede i Aaskov, han hører til Slægten Algudsen fra Langeland, nævnes også 1498."

Mener du at Urne Jepsen hed Urne Jepsen Algudsen. Har du mere om ham?

Du nævner

"Aaskov- Den første ejer vi kender er Niels Bild, ridder, som især hørte hj. på Ravnholt, han ejede i 1408 en gård i Aaskov[Erslev Repert. diplom 4999]."

Denne Niels Bild er måske Niels Jensen Bild? Kan ikke finde ham på finnholbek.dk

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Ned Trapning  1.del.

Herrested sogn:
Niels Bild, død 1540, (Farfar= Jacob Ottosen Bild) fik 1509 af sin svoger Henrik Brockenhus
Til Søndergårde & ~ med Margrethe Bild, skøde på ¼ søsterlod. Hans enke Birthe Eggertsdatter
(Ulfeld)...

Ellinge sogn:
I Pårup har ligget en Hg. – Pårupgård. 1408 blev hr. Niels Jensen Bild på kongens befaling
Indført i alt det gods, som ligger til Paderup. 1419-1507 nævnes fru Magdalene til P.
1526 skrives Anders Emmiksen.

Avnslev sogn:
Åskov – en Hg. Væbn. Urne Jepsen af slægten Algudsen nævnes i Å. 1483-98.
Hesselagergård: 1419 nævnes Jacob Ottosen Bild, dt. Maren Bild ~ med Henrik Friis.
Langå: Hg. Langholm afst. 1390 til Bjørn Olufsen (Bjørn). Senere tilhørte den Jacob Nielsen
(Grubendal) der 1425 blev dræbt af Gert Bryske og derefter af Anders Jepsen (Grubendal).
Gestelev:

Nordskov – 1522 Algud Pedersen (Algudsen), efter hans død 1558 enken Abel Fikkesdatter,
Deres dt. Kirsten Algudsen ~ med Knud Mikkelsen Akeleye.

Herringe s.
Fjællebro: 1489 enken Kirsten Skinkel ~ med (Oluf Bonde/Jep Bild) til Ravnholt, langt senere
[Cort Heinrich Mercker død 1671, enken Magdalena Rohde   død 1708 (Thomas Bartholin).

[Regelsen]

Hej Lis

Del 2.
Bregninge s. (Tåsinge):

Stovgård – Hg. 1550 tilhørte den Væbn. Hans Grim der 1556 skødede den til Frands Brockenhuus.

Kærstrup:
Lensmand (1460) Jep Nielsen Algudsen & Ebbe Andersen (Ulfeldt) 1482

Langeland:

Nedergård:
Bo Jepsen (Algudsen) der levede 1409 & hans broder Væbn. Niels Jepsen (Algudsen), der 1416-29.
Søn Væbn. Mathis Nielsen (Algudsen) ejede g. 1442, hans broder Jep Nielsen (Algudsen) 1455. En
Slægtning af dem Thomas Baad, igen Jep Nielsens brodersøn Per Algudsen 1491, død 1504. skrev
sig til Nedergård & ejede tillige Nordskov (Fyn), hans søn igen Per Algudsen, der 1532 var prior i
Dominikanerklosteret i Odense, 1548 foged på Nyborg Slot, men døde o. 1560 som slægtens
sidste mand, hvorefter g. kom til søsterens Kirsten Algudsens mand Knud Mikkelsen Akeleye,
Han død 1588. Deres søn Mikkel Knudsen Akeleye, død 1589, måske solgte g. til sin stedmoders
Brodersøn Hans Urne til Tiselholt.

Fæbæk – 1416-18 boede Væbn. Keld Jepsen (Algudsen)

Lindelse:
Hg. Barnemosegård, Væbn. Jep Nielsen (Algudsen) til Nedergård.