Opslag fadderskabssager på Rigsarkivet i Viborg

Startet af Lola Hegelund Bentsen, 16 Feb 2016 - 07:47

Forrige emne - Næste emne

Lola Hegelund Bentsen

Jeg er på jagt efter en ukendt far (måske flere) til 3 uægte børn født i Nordjylland 1915-1921. Jeg er særligt interesseret i faderen til Nora Jensine Marietta Lund - hendes to søstre har dog heller ikke angivet en far i kirkebøgerne. Jeg ved, at Nora er afgået ved døden, men jeg ved ikke, om lillesøsteren født i 1921 stadig er i live. Storesøsteren er født for over 100 år siden.

I kan se oplysningerne på den lille famile på linket herunder. Jeg har tilladt mig at låne et link til et online slægtstræ, hvoraf familiens oplysninger fremgår:

http://www.aner-efter-johan-emanuelsen.dk/1121.htm

Jeg har hørt, at man skal besøge rigsarkivet i Viborg for at se faderskabssagen, men jeg er ikke vant til at arbejde med faderskabssager, så jeg ved ikke så meget om dette. Jeg har hørt, at der kun findes sager for ca. 50%, men håber, at jeg kan være heldig. Er der evt. andre arkivalier, der kunne være relevante, når såvel kirkebøget som folketællinger er gennemgået?

Jeg vil være meget taknemmelig for jeres hjælp.

Med venlig hilsen

Lola
Genarp, Sverige

Bjarne Nielsen

Hej Lola igen

Jeg ville gerne kunne hjælpe dig, men jeg bor på Sjælland og har derfor ikke mulighed for besøg i Viborg.

Jeg tillader mig at give udtryk for, at dit indlæg her er udmærket, dog skulle du måske oplyse fødselsdato og sted for de 3 piger.

Der foreligger for mig at se 2 muligheder:

1) Jeg har for nogle år siden haft samarbejde med slægtsforsker Edith Romlund. Hun bor i nærheden af Viborg. Hun udfører arbejdet mod betaling, men giver dig et tilbud, inden hun begynder. Hermed hendes mail adresse:

edith.romlund@mail.dk

2)

I følge det indsatte familie skema er pigernes mor Marie Jensen Lund død i 1933. Hvis du har en nøjagtig dato for død samt dødssted (adresse) kan du fra arkivet i Viborg bestille en udskrift af skifteretsprotokollen. Her vil der være oplysninger om alle 3 piger samt pigernes adresser samt eventuelle andre arvinger.

Du er velkommen tilbage, hvis jeg kan hjælpe med noget,

MVH
Bjarne Nielsen

Lillian Larsen

Hej

Du kan finde Alimentationsprotokoller for Hjørring amt fra 1868-1959.

Hilsen Lillian

Lola Hegelund Bentsen

Kære alle

Hermed fødselsdage mv. på alle tre piger.

Karen Margrethe Lund
Født: 23 Jul. 1915, Fræer, Hellum, Aalborg, Danmark
Dåb: 23 Apr. 1916, Ferslev Kirke, Fleskum, Aalborg, Danmark

Nora Jensine Mariette Lund
Født: 9 Okt. 1916, Ferslev Mark, Ferslev, Fleskum, Aalborg, Danmark
Dåb: 4 Mar. 1917, Ferslev Kirke, Ferslev, Fleskum, Aalborg, Danmark

Ellen Kathinka Lund
Født: 8 Jun. 1921, Fræer, Hellum, Aalborg, Danmark
Dåb: 12 Jun. 1921, Fræer Kirke, Hellum, Aalborg, Danmark

Jeg håber som sagt, at en af jer kan hjælpe mig med opslag på arkivet i Viborg.

Og Bjarne, mange tak for dine tips - de er meget værdsat, da jeg som sagt ikke kender så meget til denne type af sager.

Med venlig hilsen

Lola


Lillian Larsen

Hej

Hvornår dør pigernes mor ? Hvor bliver alle pigerne af - hvad står der ved deres konfirmation?

Hilsen Lillian

Lola Hegelund Bentsen

Kære Lillian

Bjarne har hjulpet mig med at finde hendes død den 31. juli 1933 i Vejgård, Aalborg, så nu vil jeg skrive til arkivet omkring skifteprotokollen. Jeg har ikke fundet konfirmationerne endnu. Hvad tænker du, der kan findes der?

Hilsen Lola

Kate Nielsen

Hej Lola

FT-1930: Aalborg Amt, Fleskum herred, Nørre Tranders Sogn, Bakkelygade 4, skema nr. 183
Marie J. Lund, Husassistent
Ellen Kathinka Lund, Barn

FT-1930: Aalborg Amt, Fleskum herred, Gunderup Sogn, Fjellerad By, skema nr. 29
Karen Margrethe Lund, Tjenestepige
(konfirmeret 7/4-1929 Gunderup 1922-1930 opslag 220)

FT-1930: Aalborg Amt, Fleskum herred, Gunderup Sogn, Haals By, skema nr. 31 side 3
Nora Jensine Lund, Husassistent
(konfirmeret 5/10-1930 Gunderup 1922-1930 opslag 224)

Med venlig hilsen
Kate Nielsen


Lola Hegelund Bentsen

Kære Kate

Mange tak for hjælpen. :-)

Bedste hilsner

Lola

Lola Hegelund Bentsen

Kære alle

Jeg vil høre, om en af jer måske kommer på arkivet i Viborg inden så længe og vil kunne hjælpe mig. Da jeg slet ikke ved, om der overhovedet findes en faderskabssag for familien, vil jeg helst ikke bestille 10-15 forskellige bøger til at blive kørt tværs gennem landet for så at konkludere, at der slet ikke er nogen sag på dem.

Såfremt en af jer kan hjælpe, drejer det sig om opslag efter en faderskabssag for Nora Jensine Marietta Lund, samt arvesagen efter hendes mor Marie Jensen Lund (begge nævnt med informationerne tidligere i dette opslag). Såfremt der måtte være tid, ville jeg også gerne vide, om der er sager for de to søstre til Nora, men det har ikke nær så høj prioritet.

Bedste hilsner

Lola

(bosiddende i Sverige)

Kate Nielsen

Hej Lola

Jeg kommer på arkivet i Viborg den 10. marts og vil gerne se om jeg kan finde noget til dig.

Med venlig hilsen

Kate Nielsen

Lola Hegelund Bentsen

Hej Kate

Det ville være fantastisk! :-)

Ville du også prøve at kigge efter skifteretsprotokollen? Bjarne har fundet mig følgende oplysninger i den forbindelse.

Marie Jensen Lund, ugift, husbestyrerinde, Hadsundvej 44, Vejgård, Ålborg
Død 31.juli 1933 i Vejgård sogn, Ålborg amt

Skifteretsprotokol af 1. august 1933 - Skifteretten i Ålborg

På forhånd rigtig mange tak for hjælpen - og ha' en god søndag!

Bedste hilsner

Lola