Alrø - data om Peder Jensen Smid (Smed), f. ca. 1674, og Karen Storm

Startet af Lisbeth Toft Lauritzen, 27 Dec 2015 - 16:40

Forrige emne - Næste emne

Lisbeth Toft Lauritzen

Er der nogle, der har forslag til hvor man kan søge efter data, når man er så langt tilbage i tid, at kirkebog og folketællinger ikke rækker? Jeg søger data om ægteparret Peder Jensen Smid og Karen (Pedersdatter?) Storm, begge fra Alrø Sogn.
I kirkebogen kan jeg finde Peder Jensen Smid død den 14. marts 1746, og det står anført at han er 72 år. Altså født ca. 1674, og jeg er ret sikker på, at han er født på Alrø. Hustru Karen Storms dødsfald har jeg også fundet i kirkebogen: 6. juli 1728, men hendes alder ved dødsfaldet er desværre ikke anført. Deres første barn (som jeg har fundet) er Elle Pedersdatter, døbt 23. oktober 1707 i Alrø kirke, så de er formodentlig blevet gift i begyndelsen af 1700-tallet og senest i 1707. Jeg vil gerne finde deres vielsesdato, og deres forældre, men er det mon muligt?
Venlig hilsen
Lisbeth Toft Lauritzen
E-mail: lisbeth7.toft@gmail.com

Hans Mikkelsen

Hej Lisbeth

Peder J. Smid får allerede 5 Sep 1706 døbt en datter, der også kaldes Elle. Desuden har jeg yderligere to døtre i henholdsvis 1710 og 1714

Venlig hilsen

Hans Mikkelsen

Lisbeth Toft Lauritzen

Hej Hans

Tak for oplysningen om en datter født i 1707. Jeg finder hende død samme år, den 17. september (opslag 86). Vil du hjælpe med tydning af dåbsindførslen (opslag 7), eller skal jeg sende forespørgsel i rette forum. Jeg læser.

D 5 Septembr. Peder J. Smids Daatter
Elle.

Test:
Sgr. Rosenmejer
?
Jens Jørgenss
Anne(?) ? Storms
? Pedersd.

De to døtre født i 1710 og 1714 har jeg (Anne Pedersdatter, f. 1714, er min 4xtipoldemor). Der fødes også en søn i 1718. Ærgerligt, at vielserne i KB først er indført fra 1713. Hvis jeg skal finde flere oplysninger om tiden før KB, så er det vel skifter eller lægdsruller, jeg skal i gang med? Jeg mener, at de fleste gårde på Alrø ikke var under et gods men direkte under kronen, men der er vel udarbejdet skøder/fæstebreve alligevel? Endvidere mener jeg, at mændene på Alrø blev optaget i sørullen, og ikke lægdsrullen, ved dog ikke om det også var sådan så langt tilbage.
Venlig hilsen
Lisbeth Toft Lauritzen
E-mail: lisbeth7.toft@gmail.com

Poul Erik Holst

Hej.

Har du set Mandtalslisten fra 1700.

Der er Peder Jensen og en Peder Storm har ophold på gården. Det kunne være hustruens fader.

Mandtalslisten findes på nettet.

Vh. Inga Holst.

Lisbeth Toft Lauritzen

Nej, den havde jeg ikke tænkt på. Tak for tippet, jeg har fundet listen på nettet. Den gamle mand er højst sandsynligt den ukendte hustrus far. Alrø er et lille samfund, og jeg har linjer tilbage til alle Peder Jensen og Karen Storms 4 (kendte) børn; derfor vil jeg gerne finde ud af mere om forældrene, men det er svært når kirkebogen først starter i 1698  :-\
Venlig hilsen
Lisbeth Toft Lauritzen
E-mail: lisbeth7.toft@gmail.com

Lisbeth Toft Lauritzen

Beklager, jeg har skrevet forkert i mit første svar: Den første Elle Pedersdatter er født i 1706 (og ikke 1707), men hun døde få dage efter. Så blev der født endnu en datter i 1707, som også blev døbt Elle (og hende kan jeg finde i FT 1787, som 80-årig).
Venlig hilsen
Lisbeth Toft Lauritzen
E-mail: lisbeth7.toft@gmail.com

Poul Erik Holst

Prøv lige at se Erik Brejls Skifter  for Skanderborg, Åkjær Amt. Skifte nr. 22. Her er Peder Jensen Lavværge.
Det er gerne et nærtstående familiemedlem. Det kunne være hans Søster. ved godt det ikke er meget, men lidt kan være godt, når man ikke rigtig kan komme længere tilbage.

Vh. Inga Holst.

Lisbeth Toft Lauritzen

Tak for tippet, jeg prøver at finde ud af om det er hans søster. Det var et rigtig godt sted at kigge, netop fordi jeg har så mange aner på Alrø, og nogle af dem har heldigvis ret sjældne navne, så jeg tror der er er en del, jeg kan bruge. Dejligt at kunne komme lidt videre ad den vej.
Venlig hilsen
Lisbeth Toft Lauritzen
E-mail: lisbeth7.toft@gmail.com